Ford som alien-nakkende cowboy

Se traileren til den kommende film »Cowboys and Aliens« med de erfarne herrer Daniel Craig og Harrison Ford.

I en kommende film spiller Harrison Ford hårdkogt cowboy, der angribes af rumvæsner. Her ses han under indspilningerne til Indiana Jones. Fold sammen
Læs mere
Foto: HO

Film om de hårdføre cowboys og film om væsner fra det ydre rum plejer at være to forskellige genrer, men i en kommende film af Iron Man-instruktøren Jon Favreau bliver de blandet godt og grundigt.

I filmen »Cowboys and Aliens« spiller blandt andre 007-skuespilleren Daniel Craig og den efterhånden aldrene mand bag Indiana Jones, Harrison Ford, cowboys, der bliver angrebet fra det ydre rum.

Filmen bygger på en tegneserie fra 2006, og har ingen ringere end Steven Spielberg som executive producer.

Den fremmede bliver byens håb

Historien udspiller sig i 1876 i en lille flække i Arizona. Her vågner en mand op med hukommelsestab. Manden, der spilles af Daniel Craig kan absolut intet huske, men på armen har han en form for mystisk armbånd.

Byen er dog ikke særligt glade for fremmede, og styres af den hårde oberst Dolarhyde, der spilles af Harrison Ford.

Pludselig angribes byen af rumvæsner, og den mystiske fremmede er pludselig byens eneste håb.

Se traileren her: Cowboys and Aliens

Cowboys and Aliens har dansk premiere i september 2011.