Der er utrolig mange historier – også i litteraturen – om mænd, der ikke helt har nået det, de skulle nå. Mænd, der vågner og indser, at mulighederne er begyndt at lukke sig, og at sandsynligheden for, at de bliver rockstjerner, nok er ret begrænset. Og så rammer krisen. Tænk på Woody Allens klassiske manderolle, der ikke føler, at omverdenen har opdaget, hvor stort et talent han egentlig er. Det er morsomt – især på film - men det er i virkeligheden også dybt, dybt tragisk.«
»Min egen krise ramte mig langt tidligere i livet. Den kom, da jeg var i begyndelsen af 30erne. Jeg var i tvivl om, hvad jeg ville, og hvem jeg ville være, og det gjorde egentlig, at jeg traf nogle ret markante valg. Man er jo nødt til at reagere på de der kriser. Det duer ikke, at man render rundt og drømmer om at genoplive sit gamle gymnasieband, når man hellere skal forsøge at skabe en forandring i sig selv.«
Konen får skylden
»Man kan hurtigt komme til at tage sine omgivelser som gidsel i sin egen midtvejskrise. Så giver man konen skylden, fordi hun er sur. Eller man giver børnene skylden, fordi man har brugt alt for lang tid på dem. I virkeligheden handler det jo nok mere om, at man er vred over, at man har truffet nogle forkerte valg.«
»Selvfølgelig har det haft stor betydning for mig, at Martin og jeg fik så stor succes med Rytteriet. Det ramte, da jeg var i slutningen af 30erne, og pludselig grinede alle folk med. Vi har selv skabt Rytteriet, og det gør mig da enormt stolt, at det er lykkes. Tænk, at Buch og jeg har vores egen butik i dette mærkelige fag, hvor man er freelance-skuespiller og hele tiden er ansat på andres nåde. Rytteriet er vores egen lille ting, som vi altid kan gå tilbage til.«
Verden bliver mindre
»Jeg har ikke nogen opskrift på det gode liv. Det bliver også hurtigt så klichéfyldt, men det gør da en forskel, at jeg er i et parforhold, hvor jeg føler, at jeg bliver set. Og så tror jeg også, at det er godt, at jeg bliver stimuleret professionelt. Verden står ikke lige så åben, når du bliver 40 år eller 47 år.«
»Men hvis man føler, at man er det rigtige sted og sammen med de rigtige mennesker, så tror jeg, at man klarer sig. Jeg går ikke og drømmer om at genoplive min ungdom. Tværtimod. Jeg føler egentlig, at jeg er landet i mig selv som 44-årig.«
