Bundløs brutalitet

PR-foto Fold sammen
Læs mere

George Orwell beskrev fremtiden som en støvle der tramper på et ansigt, og det er netop åbningsbilledet i den brutale mexicanske film »Heli«, der med konsekvent realisme skildrer et folk, der helt lever på narkokartellernes nåde.

Heli forsørger en kone og et spædbarn, samt den tolv-årige datter, Estela, der har et hemmeligt forhold til Beto, en sytten-årig aspirant til et paramilitært korps, der bekæmper narkohandlerne. I et forsøg på at give sig selv og Estela en anden fremtid stjæler Beto to pakker kokain, og kort efter bliver Heli, Estela og Beto bortført af narkogangstere, der underkaster dem tortur. 

Læs også:

Selv om volden er uhyggelig og ekstrem, er der en sørgmodig medfølelse i filmen, der utroligt nok også omfatter bødlerne, idet instruktøren Amat Escalante viser, hvordan volden integreres i menneskenes liv fra vugge til grav. »Heli« er interessant, men selvsagt svær at se på.

Hvad: »Heli«. Hvem: Instruktør Amat Escalante. Hvor: Grand, Empire Bio, Gloria Bio.