Marika har stemt til EP-valget: »Netop til Europa-Parlamentet virker det, som om det er her, man kan få indflydelse«

Der er europaparlamentsvalg i Danmark. Berlingske har besøgt to valgsteder for at fange valgstemningen. Og det er særligt klimaet, der er i folks tanker, når de sætter deres kryds i dag.

ddd
Marika Nielsen med datteren Alba har netop afgivet sin stemme til europaparlamentsvalget på Grøndalsvængets Skole i Københavns Nordvestkvarter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

»Kom lige her, Bertil, vi tager lige et billede. Det er nemlig en vigtig dag.«

En kvinde prøver at tage et billede af sin søn foran Grøndalsvængets Skole i Nordvest, idet jeg svinger ind på fortovet og parkerer min cykel.

Kvindens søn står stille, men kigger i alle retninger, mens hans mor sigter med mobilkameraet.

Da jeg spørger hende, hvorfor hun synes EP-valgdagen er en vigtig dag, kommer svaret prompte: »For klimaet.«

»Ved du hvorfor vi stemmer, Bertil,« spørger hun sin søn. Bertil ryster på hovedet og springer lidt frem og tilbage på fortovet.

»Vi stemmer for din fremtid.«

Bertil nikker uden at høre efter og fortæller ivrigt, at det er hans skole, og at afstemningen bliver afholdt i hans gymnastiksal.

Jeg går i den retning, han peger for at aflevere min stemme, ligesom folk over hele Europa har gjort det de seneste dage. Der er god stemning ved bordene i salen, hvor man får udleveret den politiske spiseseddel.

»Du skal lige rive delen med stregkoden af sedlen. Yes. Og du hedder Gert Poulsen,« siger manden ved bordet og smiler stort.

»Det gør jeg forhåbentligt ikke,« griner jeg.

»Så må jeg hellere få din fødselsdato. Yes.«

Han rækker mig den lange liste. Jeg går ind i en boks og trækker det blå gardin for. Sætter mit kryds. Går ud. Putter det i en papkasse. Demokratiet er sket fyldest.

Marika Nielsen på 31 år er også mødt op med datteren Alba for at stemme på Grøndalsvængets Skole.

»Vi (Marika og hendes partner, red.) har stemt meget ud fra, hvad der er godt for vores børns fremtid. Så klima og miljø og socialområdet,« fortæller Marika.

»Netop til Europa-Parlamentet virker det, som om det er her, man kan få indflydelse. Fordi det er her, man forhåbentligt kan få flere lande til at samarbejde om nogle ting. Jeg synes ikke, at det er et vigtigere valg end andre, men det giver bare adgang til nogle andre muligheder.«

Når stemmen er afleveret i den hvide stemmeurne, skal Marika og Alba hen og fejre valgdagen på legepladsen.

Jeg sætter kursen mod skolen på Duevej på Frederiksberg. Selv om skolen kun ligger fire minutter væk på cykel fra Grøndalsvængets Skole, er stemmefordelingen meget anderledes på de to valgsteder.

Ved EP-valget i 2014 var valgdeltagelsen på Frederiksberg og i Københavns Nordvestkvarter næsten lige stor. Men hvor 31,1 pct. stemte på Socialistisk Folkeparti i Nordvest, var stemmerne mere jævnt delt ud over partierne på Duevej på Frederiksberg, der ved sidste EP-valg gav 41 pct. af stemmerne til blå blok og 49 pct. til rød. Og i Nordvest stemte over dobbelt så mange på Folkebevægelsen mod EU end i den frederiksbergske valgkreds.

EP-valg: Stemmestedsreportage. Duevej Skole på Frederiksberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Jeg fanger Kasper og Magnus, der begge er 21 år på vej ud fra Skolen på Duevej. De har kun stemt til et kommunalvalg før.

»Jeg synes, det var lidt sjovere at stemme denne her gang end sidste gang,« siger Kasper. »Da jeg stod derinde, stod jeg faktisk og tænkte på, at det er større nu, hvor vi står og sætter et kryds, samtidig med at der er 500 mio. andre europæere, der gør det. Det gør det til en større begivenhed.«

Test dig selv: Få svar på, hvilke EP-kandidater du er mest enig med

Hvor stemmeprocenten til et folketingsvalg i gennemsnit ligger over 80 pct., var stemmedeltagelsen ved sidste EP-valg i Danmark nede på 56 pct. Det højeste, den har været oppe på i Danmark, var i 2009, da den lå på næsten 60 pct.

Kasper tænkte på den økonomiske politik, da han satte krydset, mens Magnus primært har haft emnerne social politik, velfærd, klima og den senere tids skattelysager for øje, da han stemte.

»Det er lidt vigtigere. Jo, det vil jeg gerne sige, at det er,« siger Kasper, da Magnus kigger på ham. »Når jeg står her, føler jeg, at jeg stemmer om, om vi skal have fred i Europa. Det er nogle andre takter.«

En anden, der også har sat et kryds i dag, er Ruth Gregersen, der bliver 95 i år. Hun har stemt til alle europaparlamentsvalg, siden Danmark blev medlem i 1973, for som hun siger, skal vi »tilkendegive, hvad vi mener, og hvad vi prioriterer højt.«

Hun er ikke i tvivl om, hvad der skal være valgets store dagsorden:

»Klima. Det synes jeg er det vigtigste i øjeblikket.«