Siger Merkel »Tschüss«, og bryder Italiens regering sammen? Hold øje med disse seks lande ved valget

Valg til Europa-Parlamentet er også en vigtig strømpil for national politik. Her er de seks lande, du skal holde øje med, når stemmerne søndag tælles op. Valget kan udløse betydelig dramatik i en række af EUs vigtigste medlemsstater.

I seks europæiske lande – herunder i Merkels Tyskland og Macrons Frankrig – kan valgresultaterne fra europaparlamenstvalget få stor betydning også indenrigspolitisk. Fold sammen
Læs mere
Foto: FILIP SINGER

Når det danske resultat til valget til Europa-Parlamentet tikker ind, vil der i første omgang være fokus på, hvor mange mandater de enkelte danske partier har opnået.

En del af diskussionen vil dog uden tvivl også dreje om den hjemlige politik: Hvem har har sikret sig medvind frem mod folketingsvalget – og hvem skal kæmpe med strid modvind?

Sådan er det også i en række andre medlemsstater, hvor valget kan få indenrigspolitiske konsekvenser. Her er de seks lande, du bør holde øje med:

Europa-Parlamentetsvalget står til at blive det dårligste resultat nogensinde for SPD og bedst for De Grønne i Tyskland. Fold sammen
Læs mere
Foto: John MACDOUGALL / AFP / scanpix.

1. Holder den tyske regering? Og hvad med Merkel?

De tyske socialdemokraters nye formand, Andrea Nahles, kæmper med så elendige meningsmålinger, at 26. maj forlængst er blevet ophøjet til hendes personlige skæbnedag.

Hvis SPD bliver mindre end De Grønne, vil hendes kritikere hurtig sætte spørgsmålstegn ved, om hun nu også er den rigtige til at lede partiet.

Diskussionen bliver ekstra farlig for Nahles, hvis SPD også taber det vigtige delstatsvalg, som finder sted samme dag i Bremen. SPD har siddet på magten i Bremen uden afbrydelser siden 1949.

For at komme diskussionen i forkøbet kan Nahles også vælge at trække stikket til den store koalition med Angela Merkels konservative parti.

Mange socialdemokrater vil blot se endnu et dårligt valg som en bekræftelse på, at det var en fejl igen at gå i regering med Merkel. Trækker SPD sig ud, kan det i sidste instans udløse nyvalg, da Tyskland ikke har tradition for mindretalsregeringer.

Men valget kan også få konsekvenser for kansler Merkel på en anden måde. Hvis de tyske konservative (CDU/CSU) ikke kommer op over 30 procent, vil Merkels kritikere begynde at røre på sig.

Bør det ikke være nu, at Merkel må sige Tschüss og overlade tøjlerne til den nye formand Annegret Kramp-Karrenbauer?

Selv hvis Merkel og Nahles kan ride stormen af, vil de som minimum være tvungne til at gennemføre en regeringsrokade, da justitsminister Katarina Barley (SPD) med al sandsynlighed bliver valgt til Europa-Parlamentet.

I starten af maj holdt EUs formand Donald Tusk en stor tale på universitetet i Warszawa. Det blev set som en forvarsel på hans snarlige comeback i polsk politik. Efter planen skal han også tale i Gdánsk 4. juni – på 30 års-dagens for det første frie valg efter Anden Verdenskrig i Polen. Fold sammen
Læs mere
Foto: RAFAL GUZ / EPA / scanpix.

2. Kan Donald Tusk blive præsident i Polen?

I Polen er valget til Europa-Parlamentet blot det første i en tretrinsraket. Til efteråret skal polakkerne nemlig vælge nyt nationalt parlament, og til foråret er der præsidentvalg.

Europæiske tænketanke har blikket stift rettet mod Polen. Landet ses som en lakmusprøve på, om liberale kræfter igen kan komme til magten i Central- og Østeuropa, efter at regionen har været domineret af blandt andet Viktor Orbán i Ungarn. Et første fingerpeg var Slovakiet, hvor den liberale Zuzana Čaputová for nyligt vandt præsidentvalget.

For at give Jarosław Kaczyńskis »Lov- og Retfærdighed-parti« modspil, har de liberale, proeuropæiske kræfter denne gange slået sig sammen i en »Europa-koalition«. Blandt deltagerne er »Borgerplatformen«, socialdemokraterne i SDL og de Grønne.

Hvis »Europa-koalitionen« vinder valget, regner mange i Polen med, at EUs nuværende formand, Donald Tusk, for alvor vil begynde at røre på sig.

Hans tid i Bruxelles udløber til efteråret, og ifølge målingerne har han gode chancer for at slå Polens nuværende præsident, Andrzej Duda, der støttes af PiS. Tusk er medlem af »Borgerplatformen«.

Regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) er i slutspurten op til valget blevet svækket af en film, der viser den katolske kirkes misbrug af mindreårige.

Filmen blev på få dage set af mere end 15 millioner polakker på YouTube og svækker Kaczyńskis parti, der flere gange har sagt, at »Polen og kirken er ét. Og Polen og PiS er ét«.

Præsident Emmanuel Macron kæmper i forvejen med De Gule Veste hjemme i Frankrig. Et nederlag til højrefløjslederen Marine Le Pen kan svække hans gennemslagskraft yderligere. Fold sammen
Læs mere
Foto: PHILIPPE WOJAZER / POOL.

3. Taber Emmanuel Macron for alvor pusten i Frankrig?

Da Emmanuel Macron vandt det franske præsidentvalg i maj 2017, blev sejren set som et nybrud i fransk politik. Ikke alene havde Macrons helt nye En Marche besejret de traditionelle partier i Frankrig. Han slog også højrefløjsledederen Marine Le Pen.

Hele hans politiske projekt er imidlertid i den grad bygget op om at være i bevægelse – vel at mærke fremad. Eller som lektor Jørn Boisen ved Københavns Universitet sagde til Berlingske i forbindelse med Macrons statsbesøg i Danmark:

»Enhver bevægelse er bogstaveligt talt nødt til at være i bevægelse, ellers mister den pusten. Hvis Macron får et rigtigt dårligt valg, vil han miste gennemslagskraft i Frankrig.«

Ifølge målinger risikerer Macron at få færre stemmer ved valget til Europa-Parlamentet end Marine Le Pens parti. Det vil svække hans gennemslagskraft og dermed hans chancer for at komme igennem med reformer nationalt og på EU-plan.

4. Rykker Farages sin EU-skeptiske bevægelse videre ind i Underhuset?

I Storbritannien står vælgerne i den absurde situation, at de i torsdags stemte til et parlamentsvalg til en union, som de er på vej ud af. Men uden valg ingen forlængelse af exit-datoen, var aftalen med de 27 andre EU-lande.

Skal man tro meningsmålingerne, har Nigel Farage og resten af flokken i The Brexit Party grund til at smile stort. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDY RAIN.

Valgresultaterne fra europaparlamentsvalget forventes at kunne have en afsmittende effekt også på kommende nationale valg i Storbritannien. Resultaterne af briternes valg torsdag offentliggøres søndag aften sammen med de resterende lande.

Men det var i forvejen forventet, at Nigel Farages nydannede Brexit Party ville skovle stemmer ind og få helt op mod en tredjedel af stemmerne. Stemmer, der til gengæld bløder fra blandt andre de Konservative.

Den store medvind til projektet har givet Farage blod på tanden. Nu vil han også stille op til Underhuset. Det er han hidtil gået efter syv gange uden held.

En meningsmåling fra Britain Elects viser, at de traditionelt to store partier i britisk politik – Labour og de Konservative – ville få under halvdelen af stemmerne tilsammen, hvis der var valgt til Underhuset i dag. Til sammenligning fik de ved valget for to år siden tilsammen 80 procent. Farages Brexit Party står til omkring 18 procent af stemmerne. En endnu mere opsigsvækkende meningsmåling har peget på, at Brexit Party endda kan få flere stemmer end de Konservative.

Men før man kommer så langt som til valg til Underhuset, er der også en premierminister, der har annonceret sin afgang 7. juni. Intet tyder altså på, at der bliver mere ro på britisk politik lige efter europarlamentsvalget eller i det hele taget.

5. Bryder den italienske regering sammen?

Samarbejdet i den italienske regeringskoalition knager gevaldigt op til europaparlamentsvalget og nogle måneder før etårsjubilæet. Matteo Salvinis Lega fremturer »uansvarligt« med sine økonomiske udmeldinger i offentligheden, mener den anden del af koalitionen, Femstjernebevægelsens Luigi de Maio.

Salvini sagde i sidste uge i et TV-interview, at Italien »ikke bare kan, men bør« bryde EUs økonomiske regler om, at et lands underskud på de offentlige finanser højst må være tre procent. Han havde tænkt sig at bruge »lige så mange penge, der skal til, for at få arbejdsløsheden ned på fem procent«. Han erklærede sig også parat til at lade gælden vokse op over 130-140 procent af BNP. Det italienske rentespænd er siden tordnet i vejret, så det er ikke kun de Maio, som er bekymret.

De Maio beskylder også Salvini for at skabe social uro i valgkampen op til europarlamentsvalget med hård retorik mod migranter. Lørdag i sidste uge afholdt han en kæmpe demonstration i Milano sammen med sine nye politiske alliance af højreorienterede partier, der blandt andet involverer franske Marine Le Pens Le Rassemblement National og Dansk Folkeparti.

Lokale milanesere protesterer mod Salvinis rally i Milano. »Kun broer, ingen mure« står der på banneret. Fold sammen
Læs mere
Foto: MIGUEL MEDINA.

Ifølge Lega-politikeren Giancarlo Giorgetti, der er statssekretær for ministerrådet og dermed en slags juniorminister for koordinering af regeringen, taler de to partiledere slet ikke sammen. De kommunikerer kun via breve og tweets. Hvis det fortsætter efter valget, så er koalitionen »ikke bæredygtig«, siger han blandt andet ifølge Financial Times.

Ifølge projektioner fra Politico står Lega til at gå frem med i omegnen af 20 mandater og kan dermed komme til at sidde på en tredjedel af mandaterne.

Blot en uge før valget til Europa-Parlamentet brød den østrigske regering sammen. Det skete efter offentliggørelsen af en video med den nu tidligere formand for Frihedspartiet, Heinz-Christian Strache. Han var klar til at indgå en handel med en russisk oligark: Hvis du giver mig ulovlig partistøtte, sørger jeg for, at du få store lukrative offentlige kontrakter. Fold sammen
Læs mere
Foto: CHRISTIAN BRUNA / EPA / scanpix.

6. Hvor hårdt straffes Frihedspartiet i Østrig efter videoskandalen?

Endelig er der Østrig, der efter offentliggørelsen af en skandalevideo med Frihedspartiets nu tidligere formand, Heinz-Christian Strache, skal afholde parlamentsvalg til september. For den konservative kansler, Sebastian Kurz, var det uacceptabelt, at hans koalitionspartner, Frihedspartiet, var klar til at indgå studehandler med en russisk oligark.

Ligesom i Danmark vil valget derfor blive set som en vigtig strømpil for national politik: I hvor høj grad vil vælgerne straffe Frihedspartiet? Før skandalen lå partiet til 23 procent i målingerne.

Og hvad med kansler Kurz? Vil han blive belønnet for at have brudt med Frihedspartiet, så han til efteråret kan danne en regering med en mindre koalitionspartner?

Fremgang til Kurz vil også kunne styrke ham betydeligt, inden han allerede mandag står over for en mistillidsafstemning i parlamentet efter videoskandalen. Hvis han væltes, kan septembervalget blive fremrykket, samtidigt med at han vil miste »kanslerbonussen« i valgkampen.

Lykke Friis er Berlingskes korrespondent i Berlin
Eva Jung er Berlingskes korrespondent i Bruxelles