Han havde pakket en taske med mønter og våben. I sidst øjeblikke så han lavabølgen nærme sig med 100 kilometer i timen

Resterne af en mand i 40erne var kun få skridt fra Middelhavet, da bølgen af lava fra vulkanen Vesuv ramte i år 79. Nu kan arkæologer langt om længe fortælle hans »sensationelle« historie.

Resterne af en af to mænd, som døde i Pompeji under Vesus voldsomme vulkanudbrud i år 79. Disse blev udgravet i november 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Luigi Spina/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et hold italienske arkæologer har gjort det, de kalder et »sensationelt« fund i den antikke by Herculaneum nær Pompeji i Italien.

Holdet har udgravet de delvist lemlæstede jordiske rester af en mand død i vulkanudbruddet fra Vesuv år 79 efter Kristus.

Manden, der menes at have været 40 til 45 år, da vulkanen brød ud, blev fundet blot få skridt fra Middelhavet.

Francesco Sirano, direktør for Herculaneums arkæologiske park og ansvarlig for udgravningerne, forklarer over for det italienske medie Ansa, at den sidste stund var forfærdelig, men at døden var øjeblikkelig.

At dømme ud fra mandens placering, vurderer arkæologerne, at han har været redningsarbejder eller på flugt. Nede ved havet kom de romerske fartøjer indbyggere, der havde formået at flygte, før askeskyen ramte, til undsætning.

Det menes, at de romerske skibe reddede hundredvis af mennesker.

Nær manden har arkæologerne desuden opdaget stof- og metalrester.

»Det kan have været en pose med hans arbejdsredskaber, men også våben eller mønter,« forklarer Sirano.

Få skridt fra at overleve

Ifølge Ansa er mandens krop fundet ved Herculaneums daværende strand med ansigtet pegende ind mod land. Rundt om ham har arkæologerne fundet karboniseret træ i form af en loftbjælke, som muligvis har knust hans kranie.

»Det har været en frygtelig død, som han må have set face to face. Måske har han vendt sig om for at se årsagen til det øredøvende brøl, han har hørt bag sig, eller det lys, som pludselig har gennemboret mørket,« forklarer Sirano.

Lavastrømmen, der midt om natten opslugte alt i ti kilometers radius, bevægede sig, ifølge arkæologerne, med cirka 100 kilometer i timen. En hastighed, som gjorde det umuligt for indbyggerne i Pompeji og Herculaneum at flygte.

»Det var en hvid, brandvarm sky, der bevægede sig mod havet med en hastighed på 100 kilometer i timen, og som var så tæt, at den ikke indeholdt ilt. I løbet af få minutter opslugte den det øverste af byen, rev tagene af husene og slog mennesker og dyr ihjel med en varme, der fik deres kroppe til at fordampe,« forklarer Sirano til Ansa.

Byen Herculaneum, som manden blev fundet i, menes at have været begravet i et 15 meter dybt tæppe af vulkansk aske helt frem til det 18. århundrede, hvor byen blev genopdaget af arkæologer.

Det italienske hold arkæologer opdagede ved udgravningen, at mandens knogler havde en markant rød farve, hvilket de mener er afmærkninger efterladt af mandens blod.

Ifølge Italiens kulturminister, Dario Franceschini, er der tale om et »sensationelt« fund, og Sirano er da heller ikke i tvivl om, at fundet vil åbne døren for flere:

»Det er et fund, som vi forventer frygtelig meget af,« forklarede han til Ansa.

Man har samlet fundet omkring 1.150 forstenede kroppe i Pompeji efter det skæbnesvangre udbrud fra Vesuv.