Retoriker anmelder valgkampen: »Vi er blevet dummere af kloge indlæg a la »en sammenhængende klimapolitik«

Tre forhold har gjort, at valgkampen ikke får topkarakter. Det ene er, at den har varet så længe.

jeve
Retoriker Jesper Troels Jensen giver valgkampen tre stemmebokse ud af fem mulige. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto

Tre stemmebokse ud af fem mulige.

Mere kan det ikke blive til, når man beder retoriker Jesper Troels Jensen anmelde den månedlange valgkamp, der blev skudt i gang 7. maj.

Den lunkne anmeldelse skyldes primært tre forhold, mener retorikeren: For mange og for store tal. Initiativpakker, vælgerne ikke forstår, samt partiernes akademisering.

Især i valgkampens begyndelse lagde politikerne grunden til den forvirring og utryghed, som Jesper Troels Jensen mener at kunne registrere.

Til daglig er Jesper Troels Jensen direktør i retorikfirmaet Rhetor, ligesom han er formand for Den Selvejende Institution Danske Taler.

»Brugen af vanvittigt høje tal har været markant. Lars Løkke var den første med sine 69 milliarder, mens andre var ude med ti og tyve milliarder. Når tallene bliver meget store, tænker folk: Det bliver ikke til noget. Den reaktion er undersøgt meget grundigt,« forklarer Jesper Troels Jensen.

Det, politikerne åbenbart ikke har forstået, er det fænomen, at såfremt mennesker opfordres til at købe et lod, og de har mulighed for at vinde en CD eller en bog, så er de tilbøjelige til at købe loddet.

Sådan fungerer mennesker ikke

»Er gevinsten derimod en jordomrejse eller noget andet stort til en million kroner, tænker folk automatisk: Det bliver ikke mig. På den måde har politikerne fejlagtigt troet, at de med stadig større tal kan imponere folk, men det er det modsatte, der sker, for den erfaring, mennesker har, er, at sådan er livet ikke i virkeligheden. Vælgerne bliver forvirrede og opgivende. De store tal modvirker en demokratisk udvikling.«

Politikernes lanceringer af »initiativpakker« er endnu en grund til, at valgkampen ikke får topkarakter af Jesper Troels Jensen. Mange vil huske nogen, men ikke, hvem der lancerede 12 initiativer på erhvervsområdet. Næste dag en med syv boliginitiativer. Og dagen efter 16 initiativer fra et tredje parti om noget fjerde.

»De vil vise, at de har det hele med, men sådan fungerer mennesker ikke. Vi skal blot have at vide, at politikerne vil løse ét problem. Får jeg råd til en elbil? Er det slut med plastikposer?«

Vi burde vel være glade for al den information?

»Nej, det er ikke godt med al den information. Vi bliver usikre og tvivlende. Vi har brug for, at nogle siger til os: »Jeg går derover. Vil du med?««

Jesper Troels Jensen, retoriker

»Det handler ikke om information. Det handler om tillid.«


Når det retoriske regnebræt skal gøres op, har den aktuelle valgkamp været anderledes end tidligere valgkampe, vurderer retorikeren.

»I denne valgkamp har det været tydeligt, at de enkelte partier er blevet miniudgaver af Finansministeriet. De ansætter cand.scient.pol.er og kommunikationsfolk, der udarbejder kloge rapporter med forskellige overskrifter. Det skaber distance og en forplumring af, hvad det egentlig er for initiativer, de har. Det er også derfor, vi har fået brækfornemmelser allesammen.«

De gør det i den bedste mening?

»Ja, men det duer ikke. Valgkampen er ikke foregået skriftligt, hvor man kan forholde sig til 17 punkter og bladre i dem. Mundtligt kan vi ikke have 17 punkter kørende på én gang. Det ender altid med, at vi taler om et af punkterne. Akademiseringen af denne valgkamp er så klog, at det er håbløst for vælgerne. Dem, der virkelig stikker ud, er dem, der ikke er hoppet på pakkeløsningerne.«

Ikke godt for Tuhlesen Dahl

Som eksempler nævner Jesper Troels Jensen Rasmus Paludan fra Stram Kurs og Isabella Arendt fra Kristendemokraterne, der har det talent, at de på ægte vis føler, at de har en sag og derfor også brænder igennem og virker overbevisende, mener han.

»Rasmus Paludan brænder for sin sag på sin særlige fjollede måde. Han anvender det store retoriske trick: Dem og os, som han har stjålet fra Dansk Folkeparti. Og det er ikke godt for Tulle, at nogen har stjålet hans væsentligste retoriske virkemiddel.«

Blandt valgkampens højdepunkter er Kristendemokraternes Isabella Arendts oprigtighed og pludselige fokus på familien, mener Jesper Troels Jensen. Et andet højdepunkt er duellen mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen og S-formand Mette Frederiksen, hvor studieværten til sidst bad dem sige noget pænt om hinanden.

Men det var almindeligheder, de fyrede af?

»Ja, præcis. Sådan taler mennesker jo til hinanden. Livet består for 99 procents vedkommende af almindeligheder. Hvis man laver det for abstrakt og konstrueret og for klogt, går ideen af det. Man vinder noget i abstraktion, men taber i det konkrete. Vi er blevet dummere af kloge indlæg a la »en sammenhængende klimapolitik«.«

Vi lyver altså for os selv, når vi efter sådan en valgkamp mener, vi er oplyste?

»Ja. Fup! Vi tror, det handler om information, og det tror de politiske partier også. Det handler ikke om information. Det handler om tillid. Hvem, synes vi, er den mest troværdige?«

Og valgkampens lavpunkt? Jesper Troels Jensen er ikke i tvivl om, at den lange valgkamp og det lange forspil til valget, som især Socialdemokratiet og Venstre har haft måneder til at forberede sig på, har trukket ned i karakter.

»Det er blevet for meget.«