Sort-gul maskine har brudt supermagtens monopol på touren

Ineos har med en enkelt undtagelse siddet tungt på Tour de France-tronen siden 2012. Nu truer rivalerne fra Jumbo-Visma med at udfordre på længere sigt.

Jumo-Visma med den flyvende slovener Primoz Roglic som kølerfigur har strammet grebet om Tour de France-feltet så meget, at Ineos-maskinen er brændt sammen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sebastian Nogier/EPA/Ritzau Scanpix

Da Egan Bernal endelig fik kæmpet sig i mål på toppen af Grand Colombier søndag eftermiddag, kunne han kigge sig over skulderen og se Jumbo-Vismas Wout van Aert sidde med i gruppen af slagne ryttere. Den Wout van Aert, der har vundet to sprinteretaper i Touren, kører klassikere og endda havde trukket feltet i mere end 23 minutter op ad den afsluttende stigning. Ydmygelsen var total.

Egan Bernal og Ineos-mandskabet var blevet ramt af den knytnæve, de selv har uddelt så effektfuldt siden Bradley Wiggins i 2012 indledte en æra, der – med undtagelse af det uheldsramte 2014 – har varet indtil denne sæson. En knytnæve, der ganske enkelt bestod af det stærkeste hold med den stærkeste kaptajn, der kunne sætte så dræbende et tempo, at al angrebslyst blev elimineret. Og så evnen til at gøre det færdigt til sidst.

Nuvel, den sidste del manglede på Grand Colombier, men ellers var lighederne slående. Og derfor blev den visuelt smukke etape på Jura-bjerget en ensidig og spændingsforladt omgang.

Jumbo-Visma har med dygtighed forvaltet et budget, der sidste år var World Tour’ens næstmindste. I denne sæson voksede pengepungen markant, men der er trods alt syv andre hold med større økonomiske muskler end hollænderne. Der er milevidt op til Ineos, som har indtaget førstepladsen i den konkurrence i årevis, men det afspejler sig ikke på resultaterne, hvor Jumbo-Visma har domineret i lange perioder, mens Ineos har haft det privilegie, at man har kunnet fokuseret kræfterne entydigt på Tour de France.

I år har Jumbo-Visma endelig kopieret den opskrift, der virkede for briterne i Touren, og den udvikling har man ikke tænkt sig at sætte over styr. Nok er Primoz Roglic 30 år, mens Egan Bernal er 22, men der er stadig mange gode Grand Tours i den slovenske kaptajn. Og tænk så på, hvad en Tom Dumoulin i form alle tre uger kan bidrage med, for slet ikke at tale om sidste års treer, Steven Kruijswijk, der måtte melde fra med en skade. Dybden på holdet fejler absolut intet.

Stærkt lidende måtte den forsvarende Tour de France-mester, Egan Bernal, se sig distanceret, da etapen skulle afgøres søndag. Men Bernals hold, Ineos, giver ikke sin trone som tourkonger fra sig uden kamp. Fold sammen
Læs mere
Foto: KENZO TRIBOUILLARD.

Det betyder ikke, at Ineos smider håndklædet i ringen. Egan Bernal har kvaliteterne til at konkurrere med om den gule trøje i et skadefrit år (rygproblemer har martret ham siden forberedelsesløbet Critérium du Dauphiné), og det mest overraskende ved dette års hold har været dem, der ikke var der.

Geraint Thomas og Chris Froome blev begge fravalgt på grund af dårlig form, selv om Thomas i den forgangne uge viste sig frem på fornem vis i det italienske ugelange etapeløb Tirreno-Adriatico. Erstatningen Richard Carapaz var reelt ved at forberede sig til Giro d’Italia, der begynder kort inde i oktober, mens for mange af hjælperne har udvist for svingende form. Nok er Froome fortid på holdet fra næste sæson, men Adam Yates, der i øjeblikket indtager femtepladsen i Touren, er den unge erstatning. Sir Dave Brailsford ved nok, hvordan man skruer et godt mandskab sammen. Også godt nok til at tage kampen op med Jumbo-Visma.

Det kunne meget vel ligne et duopol i fremtiden, hvor to brølstærke hold vil forsøge at sætte hinanden skakmat i et udmarvelsesslag. Og mon ikke UAE udtager et hold, der er fuldt fokuseret på at støtte vidunderbarnet Tadej Pogacar næste år?

Der bliver kamp om at få jobbet som lokomotivfører på bjergtoget.

Jacob Staehelin er sportskommentator