Bernal knust i bjergene – tronskifte i Tour de France

Duellen mellem slovenerne Primoz Roglic og Tadej Pogacar blev yderligere spidset til på en dag, hvor colombianerne led nederlag.

Mere end syv minutter kostede Egan Bernals nedsmeltning på Grand Colombier, og han er dermed kørt fuldkommen agterud i den samlede stilling. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix

Selv om der er en uge tilbage af Tour de France, blev det mejslet ind i siden på Jura-bjerget Grand Colombier, at der skal kåres en ny vinder. Og at den vinder efter alt at dømme er slovener med Primoz Roglic som storfavorit.

Egan Bernal led et knusende nederlag, der efterlader Ineos, sportens økonomisk set mest magtfulde mandskab, med bristede drømme.

Med hele 13 kilometer igen af den modbydelige afsluttende stigning op mod toppen af Grand Colombier slukkedes lyset i øjnene på Egan Bernal, der langsomt drev ned gennem det minimale felt. Michal Kwiatkowski og Jonathan Castroviejo forsøgte at opmuntre deres kaptajn og trække ham op. Men det firkantede tråd, den hængende hage og opgivende ansigtsudtryk fortalte alt om, at en mester måtte give fortabt. Og dermed også sætte et foreløbigt punktum for en sejrsstime, der har varet fra 2012, kun afbrudt af året, hvor Chris Froome styrtede ud af touren.

13 kilometer på et bjerg så morderisk er en evighed. Mere end syv minutter kostede nedsmeltningen, og Egan Bernal er dermed kørt fuldkommen agterud i den samlede stilling. Helt så galt gik det ikke for landsmanden Nairo Quintana, men igen afslørede han, at tidligere tiders holdbarhed er erstattet af større skrøbelighed.

Udviklingen var logisk. Jumbo-Visma har siden begyndelsen i Nice for et par uger siden kørt som Sky i velmagtsdagene med et klassisk bjergtog, hvor vanvittige Wout van Aert har trukket i tempo, så selv kvalitetshjælpere som Sepp Kuss og George Bennett ikke har haft kræfterne til selv at tage en føring. Men langsomt er holdets jernhånd blevet forfinet. Selvfølgelig også med den optimist-benzin en førende rytter giver som yderligere brændstof. Da Wout van Aert endelig havde kørt sig færdig, tog brølstærke Tom Dumoulin over og bragede sin kaptajn ind under kilometerporten – og først herfra skulle Primoz Roglic tage fronten.

Et skoleeksempel

Etapen til Grand Colombier var da også et skoleeksempel på, hvordan feltets stærkeste rytter kan diktere en etapes udvikling: Hold udbruddet i skak, så konkurrenterne ikke kan have forposter som en taktisk fordel, og hold det i skak, så man selv kan tage sejren på toppen – og dermed tage de bonussekunder, der vil udbygge føringen yderligere. Planen var lige ved at lykkes, men Tadej Pogacar afslørede igen, at han er den største udfordrer, da han rykkede fri af Roglic på de sidste meter og med bonussekunderne kunne mindske efterslæbet på 40 sekunder.

Omvendt erkendte den lille slovener også, at det jernhårde tempo, Tom Dumoulin leverede, dræbte al angrebslyst. Og dermed havde den storslåede Jumbo-Visma-dominans også et defensivt element over sig – alle ved, at det kræver noget nær det umulige at ryste feltets nye superhold for alvor.

Meget kan ske endnu, men det bliver stadig vanskeligere at forestille sig en udvikling, hvor Roglic og Pogacar for alvor bliver udfordret bagfra. En podieplads i touren, også selv om det er den sidste, er af enorm betydning. Og derfor vil udfordrerne til den, colombianerne Miguel Angel Lopez og Rigoberto Uran, australske Richie Porte, Adam Yates fra England og spanske Mikel Landa, nok nærmere være fokuserede på den indbyrdes duel end på at fortrænge den slovenske overmagt fra de øverste pladser.

Der venter nu rytterne en hviledag. Helt som ventet er magtbalancen blevet udkrystalliseret blandt holdene. At den kamp kostede sidste års vinder enhver chance for at gentage sejren, er mere overraskende.