Tak, Vestager

KLUMME: Det er sjældent, at en dansker bliver kendt i dagens USA. Men Margrethe Vestager er samtaleemnet i Washington.

EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager var fredag forbi Europa-Huset i København for at tale om »EU tilbage i arbejdstøjet«. Foto: Nikolai Linares
Læs mere
Fold sammen

»Kender du hende Vestager?« spørger min gode amerikanske ven mig, da vi sidder til frokost et stenkast fra Det Hvide Hus. Han er økonom og sidder på et af de store universiteter i den amerikanske forbundshovedstad. Normalt følger han ikke med i EU. Men denne gang er det en undtagelse, for konkurrencekommissær Margrethe Vestagers milliardregning til Apple for selskabets og Irlands kreative skattetænkning har vakt opsigt. Og han har set videoen med Vestager, hvor hun giver svar på tiltale til en journalist ved en pressekonference mere end en gang. »Hun er bare så herlig og så professionel. Det er godt gået.«

Og til spørgsmålet om jeg kender hende, må jeg svare, at det gør jeg ikke. Min kone har ganske vist i et par år arbejdet sammen med hende, da hun var presserådgiver for Det Radikale Venstre, men det er så det. Men alene det faktum, at min kone har været tæt på hende gør, at jeg nærmest indtager en helt særlig status. »Hvordan er hun?« spørger min ven, og jeg svarer, at det, jeg har hørt, er, at hun er en lynende begavet politiker og skarp som en kokkekniv finfoldet af Damaskus-stål, og så skulle den beskrivelse vel være nogenlunde på plads.

»Sådan virker hun også,« siger min ven.

Men hendes afgørelse mod Apple har sendt chokbølger igennem USA. De fleste almindelige amerikanere fryder sig sikkert, for det har længe været et samtaleemne, at mange amerikanske virksomheder udflager til udlandet som Irland for at spare i skat. For den amerikanske erhvervsskat er temmelig høj – helt op til 35 procent, og det betyder, at selv Coca-Cola har flyttet deres hovedkvarter – til Canada af alle steder. Og så nægter de at betale skat i USA, selv om de på alle måder også forventer at beholde den beskyttelse, de trods alt får ved at være en amerikansk virksomhed.

Vestager rammer en betændt diskussion også i den amerikanske valgkamp, hvor Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, tordner imod udflagningen af amerikanske virksomheder til skattely. Som han sagde for blot et par dage siden i Phoenix i Arizona, så vil det i hans præsidenttid få alvorlige konsekvenser for de amerikanske virksomheder, der søger i skattely i udlandet, som Apple har gjort det i Irland, og andre har gjort i lande som Holland og Luxembourg.

Kristian Mouritzen, Berlingskes korrespondent i USA

»Vestager rammer ned i den amerikanske valgkamp, hvor Trump tordner imod udflagningen af amerikanske virksomheder til skattely.«


Kort sagt åbnede han for muligheden for en strafskat, hvis de fjernede arbejdspladser fra USA og nægtede at betale skat i USA. Og selv om det vil være en yderst kompliceret sag at få igennem en kongres, som indtil nu har nægtet at lave en skattereform både af privat skat og af erhvervsskatten, så er der kommet fokus på de mange arbejdspladser, som amerikanerne mener, de har tabt ikke alene med udflagningen, men også hvad angår den almindelige globalisering og handelsaftaler, som er blevet upopulære i USA. Den store handelsaftale med EU – den såkaldte TTIP-aftale – hænger i en tynd tråd ikke alene på grund af stigende modstand i EU, men også på grund af kritik i USA.

Det amerikanske finansministerium har udsendt en 26 siders rapport, som udtrykker stærk bekymring over for Vestagers linje i EU. For den formodede skattegæld piller ifølge dem ved en række grundlæggende aftaler, EU-landene og USA har med hinanden. Faktisk beskylder ministeriet i Washington D.C. Vestager for at ville tørre en regning af på de amerikanske skatteydere, fordi det, EU-kommissæren har foretaget sig, vil betyde, at amerikanerne går glip af indtægter, som i stedet går til EU. De mener kort sagt, at de penge, Apple nu skal betale til EU, er amerikanske penge, som USA selv vil have fingrene i.

Og raseriet over Vestager ligger dybt blandt nogle af de amerikanske politikere, også fordi hun går efter store amerikanske virksomheder, som de selv forsøger at hente indtægter ind fra, selv om de er flyttet til udlandet. Og flere står for tur i Vestagers forsøg på at eliminere et konkurrenceforvridende element i landenes skattepolitik. Blandt andet Starbucks og Amazon.

Men protesterne fjerner ikke det generelle billede, amerikanerne har fået gennem Trump – at USA konstant bliver taget ved næsen af andre lande. Denne fornemmelse bliver ikke mindre med Vestagers jagt på de amerikanske selskaber. Men når den amerikanske økonom, som jeg sad ved siden af, trods alt beundrer Vestagers mod, så er det den anden side af den samme mønt – nemlig at der kommer fokus på den gigantiske skattetænkning, som finder sted hos store virksomheder, både amerikanske og andre, og som Trump især har haft sit fokus på, fordi amerikanerne har mistet mange arbejdspladser.

Hykleriet bliver med andre ord synliggjort. Derfor er Vestager også en helt i visse kredse i USA. Bare hun sender pengene videre til Washington.