Stålpriserne stiger drastisk

Verdensmarkedspriserne på stål er hastigt på vej opad, og de danske stålleverandører oplever i stigende

grad problemer med overhovedet at skaffe stål til deres kunder.



Ifølge adm. direktør Jens Hempel Hansen fra

skrotvirksomheden H.J. Hansen Genvindingsindustri, oplever virksomheden stigende priser på sit indsamlede jernskrot.



-

Vi oplever stigende priser, men samtidig oplever vi også stærkt stigende fragtpriser fra rederierne, siger Jens Hempel

Hansen.



- Det er ikke blot priserne på stål, men også mængderne, der stiger, og det samme gælder

for kul og koks, og det skyldes ikke mindst, at Kina op til De olympiske Lege i 2008 er i fuld gang med at opbygge sin infrastruktur

i form af veje, broer osv., forklarer han.



Kineserne bruger omkring en tredjedel af verdens stålproduktion, så det enorme

asiatiske land er for alvor begyndt at spille en hovedrolle i verdensøkonomien. Udviklingen er sket inden for den sidste måned,

og flere af landets store stålvirksomheder ser med uro på udviklingen.



Således siger direktør Ib Andresen

fra Ib Andresen Industri i Langeskov til Fyens Stiftstidende, at ham frygter, at der vil opstå en hamstringsbølge på

stål. Andre virksomheder, bl.a. Sanistål, har problemer med overhovedet at skaffe stål.



Den øgede efterspørgsel

understøttes også af, at der er ved at komme gang i den amerikanske økonomi, mens væksten i Europa fortsat

ligger temmelig lavt.