Små skridt, rigtig retning for Tyskland

Den nye tyske regering strammer op på misbrug af løsarbejdere, indfører en mindsteløn og sætter penge af til infrastruktur. Men virkningerne på samfundsøkonomien bliver små, vurderer økonomerne.

De tyske partier – med kansler Angela Merkel i centrum – bag den kommende store koalition blev natten til onsdag enige om en aftale.Virkningen vil ikke være stor, men det sender et socialt signal, mener Holger Sandte, cheføkonom hos Nordea Markets. Foto: Tobias Schwarz/Reuters
Læs mere
Fold sammen

Det vilde Østen bliver en lille smule mindre vildt, i hvert fald på det tyske arbejdsmarked. Partierne bag den kommende store koalition blev natten til onsdag enige om en koalitionsaftale, der strammer reguleringen af det arbejdsmarked, som især i Østtyskland har været præget af en vis lovløshed.

Samtidig sætter man penge af til offentlige investeringer, og man vil tvinge aktieselskaber til at lade generalforsamlingerne stemme om direktionens løn.

Ultra-lave lønninger og misbrug af vikarer og andre løsarbejdere spillede en stor rolle i valgkampen, og her har SPD sat sig igennem: Fra første januar 2015 er mindste tilladte timeløn 8,50 euro. Den skal gælde i alle brancher og i hele landet, og senest 1. januar 2017 skal eventuelle undtagelser være ophævet. Men virkningen vil ikke være stor, mener de fleste økonomer, som afviser tysk industris påstande om, at 1,8 millioner job vil kunne forsvinde på grund af mindstelønnen.

»Det er i hvert fald et meget højt overslag,« siger Holger Sandte, europæisk cheføkonom hos Nordea Markets.

Han tvivler også på, at samfundsøkonomien bliver påvirket ret meget.

»Jeg vil ikke ændre mine prognoser, for indflydelsen fra denne aftale vil ikke være særlig stor. Her og dér vil folk i beskæftigelse få flere penge, men for den disponible indkomst vil virkningen blive temmelig ringe, for frisører og blomsterhandlere vil det måske forhøje deres priser til gengæld. Men der er sendt et socialt signal, og det er det, det handler om for partierne,« siger han.

De 8,50 euro svarer direkte omregnet til 63 kr., men prisniveauet er lavere end i Danmark, og små indkomster beskattes ikke nær så hårdt i Tyskland som hos os. I Danmark vil folk på den nye tyske mindsteløn have forbrugsmuligheder svarende til, hvad man har, hvis man tjener cirka 110 kr. i timen i Danmark. Virkningen af mindstelønnen vil blive mest mærkbar i Østtyskland, for her er det op til hver fjerde lønmodtager, som i dag tjener mindre end 8,50 euro i timen.

Regeringspartierne vil også stramme op på brugen af vikarbureauer, som for længst i Tyskland er blevet til regulær udlejning af ansatte; folk arbejder fast hos for eksempel VW, men er formelt ansat i vikarbureauer som Adecco og Manpower. Fremover må såkaldte udlejningsarbejdere højst arbejde 18 måneder i samme virksomhed, og efter ni måneder skal de have det samme i løn som de fastansatte. Samtidig bliver kontrollen med freelancearbejde skærpet, så arbejdsgiverne ikke bare kan fyre fastansatte og genansætte dem som freelancere.

»Når man lægger det hele sammen, så vil arbejdsmarkedet blive lidt mere reguleret end før,« er Holger Sandtes vurdering.

Ikke noget kæmpe boost

Heller ikke Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven, tror på, at regeringsaftalen vil ændre væsentligt på tysk og europæisk økonomi, selv om der også afsættes 23 milliarder euro til investeringer i trafikanlæg, uddannelse, forskning og anden infrastruktur i bredeste forstand.

»Det er små skridt i den retning, som mange i udlandet gerne vil have, at Tyskland tager,« siger Jacob Graven med henvisning til kritikken udefra af, at det tyske samfund sparer for meget op og bruger for få penge.

»Men det er ikke et kæmpe boost til tysk økonomi. Selv om det vil skabe arbejdspladser, at man forøger de offentlige udgifter, så er det trods alt i småtingsafdelingen,« er hans vurdering.

»Det er svært at sige, om aftalen samlet set vil give flere arbejdspladser, men kigger man et par år frem, er det realistisk at tro, at der er skabt flere arbejdspladser, end der er i øjeblikket. Men der er også nogle lavtbetalte job, som vil være forsvundet.«

Og i virkeligheden er det vigtigste måske det, som ikke kom med i aftalen. De skrappe Hartz IV-arbejdsmarkedsreformer blev ikke rullet tilbage. Pensionsalderen blev ikke sænket, selv om der dog åbnes på klem for tidligere pension til folk, som har arbejdet i mindst 45 år. Og der vil ikke blive lovgivet om direktionslønningerne; de skal bare godkendes af generalforsamlingen.

»Når man ser punkterne i regeringsaftalen, er det tydeligt, at det ikke er en reformivrig skare, der overtager regeringskontorerne i Berlin,« er konklusionen fra Ulrik Bie, vicedirektør i Nykredit.