Vismand roser finansloven

Regeringen gør meget af det rigtige med finansloven for 2014, vurderer den økonomiske overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Marie Hald

Forliget om finansloven for 2014 indeholder flere positive elementer og ser ud til at ville stimulere dansk økonomi med omkring to milliarder kroner mere, end der var lagt op til med det oprindelige forslag til næste års finanslov. Det kan være med til at give dansk økonomi et lille skub i en rigtig retning.

Det vurderer den økonomiske overvismand og professor ved Københavns Universitet, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

»Den ekstra stimulans vil betyde, at væksten i dansk økonomi til næste år bliver lidt større end ellers, og det er positivt, fordi det kan være med til at holde hånden under beskæftigelsen,« siger vismanden.

Den økonomiske stimulans kommer blandt andet ved at fremrykke en række allerede besluttede skattelettelser. En række afgifter, som pålægges erhvervslivet, sættes således ned hurtigere end tidligere aftalt, mens jobfradragene sættes hurtigere op end hidtil planlagt.

»Det svarer til tæt ved to milliarder kroner i ekstra udgifter, hvorfor det ser ud til, at der er en lidt mere ekspansiv finanspolitik, end der hidtil har været lagt op til. Vi har anbefalet en lempelse på fem milliarder kroner, men når det nu ser ud til, at man lander på to milliarder kroner, skyldes det sandsynligvis, at Finansministeriet har en anden vurdering af, hvor stort det strukturelle underskud på de offentlige finanser er, og man derfor går helt op til den grænse på højst 0,5 procent, som budgetloven tillader,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Han kalder det »positivt«, at man går op til grænsen af, hvad budgetloven tillader, og han finder det også glædeligt, at regeringen sammen med Venstre og de Konservative fremrykker lavere afgifter og et øget jobfradrag, fordi der så ikke er tale om nye skattelettelser.

»Det er lettelser, man alligevel ville have gennemført over de kommende år, så man ender samme sted, bare lidt hurtigere. Derfor vil de offentlige finanser i sidste ende ikke blive forværret. Man får kun en midlertidig forværring af saldoen nu, som stimulerer økonomien, mens den udvikler sig svagt,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

»Siden foråret er der også lagt andre lempelser for 2,5 milliarder kroner ind i forslaget til næste års finanslov, så samlet nærmer vi os lempelser for fem milliarder kroner.«

Hvorvidt det er positivt for dansk erhvervsliv og dermed også for dansk økonomi, at aftalen om finansloven indgås med Venstre og Det konservative Folkeparti, og ikke med Enhedslisten, ønsker vismanden ikke at forholde sig til.

»Så er vi ovre i noget rent politisk,« siger han.

Flere økonomer anslår, at den etårige finanseffekt, som viser, hvor meget finanspolitikken øger væksten herhjemme, kommer til at stige fra tæt ved 0,1 procentpoint til 0,2 procentpoint i 2014. Det er et ret beskedent løft, der ikke ændrer mærkbart på næste års vækst. De fleste regner således med, at væksten herhjemme i 2014 bliver på tæt ved 1,5 procent, og uden finansloven ville den således have været nede på 1,3 procent. I år vil væksten holde sig helt nede omkring nul, og sidste år var der tale om et direkte fald i velstanden på 0,4 procent, efter hvad de seneste tal fra Danmarks Statistik har vist.