Skilter med succces

Læs mere
Fold sammen
Vangsgaard Reklame har opkøbt serigrafi-virksomheden Voss Unical og får med 65 medarbejdere mastodont-størrelse

i en branche, præget af mindre virksomheder.


I februar sidste år opkøbte Voss Unical virksomheden Hald Print

og Bertelsen i Ganløse. Virksomheden var et resultat af en sammenlægning af to selv-stændige lokale print- og offsetvirksomheder,

og nu er den samme skæbne overgået Voss Unical selv.


Vangsgaard Reklame har købt Ballerup-virksomheden, og

bliver dermed Danmarks største skiltevirksomhed.


Vangsgaard kommer med købet af Voss Unical i hus med en pioner

i skiltebranchen, der som en af de første fandt på at udskrive reklamer på 3M-film på store cad-cam-maskiner.

Voss Unical er gennem mere end 40 år vokset til at være en af branchens 4-5 største aktører på linie

med Vangsgaard, og rent ejerskabsmæssigt er det felt nu indskrænket.


- Vi holder de to virksomheder adskilt for ikke

at blive for store og tunge. Det betyder, at Voss Unical kører videre som selvstændig virksomhed, men som datterselskab

ejet 100 pct. af Vangsgaard Reklame a/s, siger administrerende direktør for den nye konstruktion, Rene Rafn Hansen.


-

Der bliver ikke umiddelbart tale om drastiske medarbejdernedskæringer, men i og med at vi indfører vores virksomhedssystem

i Voss Unical, skal der dog nok trimmes lidt forskellige steder. Allerførst skal vi dog have det gyldne overblik, siger han.


Rene

Rafn Hansen begrunder opkøbet med, at Voss Unical besidder nogle kernekompetencer, som de to virksomheder kan drage gensidig

fordel af, hvis de kombineres med Vangsgaards knowhow opbygget gennem 20 år.


- Mens vi leverer den praktiske udføring

af skiltning og nyprofilering af virksomheder på biler og butiksfacader, har Voss Unicall nogle spidskompetencer i produktionen,

især på folier og firefarve-print, og den synergie vil vi gerne udnytte, siger Rene Rafn Hansen.


Vangsgaard stod

sidste år bag forvandlingen af 3.200 butiksfacader, da Calsberg og Coca Cola rykkede ind, hvor Princes tobaksreklamer ikke længere

var tilladte.


Voss Unicals direktør, Søren Sjøgreen mener, at sammenlægningen er et spørgsmål

om at sikre sig til fremtiden.


- Det er en meget marketingorienteret branche, så man kan sagtens forestille sig, at udenlandske

aktører vil forsøge at komme ind på det danske marked, lige som det er sket i andre dele af reklamebranchen, men dette

opkøb skal altså udelukkende ses som et spørgsmål om at udnytte hinandens kernekompetencer, siger han.