Netværk handler med hinanden i ejendomskarrusel: »Det er en gennemført ulækker forretningsmodel«

Et netværk af ejendomsspekulanter har købt faldefærdige huse på tvangsauktioner og trækker et spor af gæld og oprørte myndigheder efter sig. I netværket er en gammel kending fra finanskrisen. Det skal stoppes nu, mener borgmestre, som efterlyser værktøjer til at stå imod med.

Der ligger to små huse på en sidevej i den lollandske landsby Errindlev. Det ene fungerer som Investeringsselskabet Vedbæk ApS' officielle virksomhedsadresse. Selskabet ejer flere ejendomme på Lolland. Direktøren i virksomheden er Kenneth Schwartz Thomsen. Han er der ikke, og naboen har heller aldrig set ham. I huset bor indimellem nogle håndværkere. Vedbæk-selskabet har ikke skiftet adresse, på trods af at huset er solgt videre til en anden virksomhed med relationer til netværkets personer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl

Et netværk af ejendomsspekulanter ejer tilsammen minimum 77 ejendomme i 26 danske kommuner, og ejendommene giver ofte grå hår hos både myndigheder og lejere. Det viser en kortlægning, Berlingske har lavet.

Der er talrige eksempler på, at nogle af ejendomsspekulanterne hverken lader sig stoppe af retskendelser, skimmelsvamp eller lejere, som har gjort krav på deres tabte penge efter fraflytning. Netværket tæller blandt andre et velkendt ansigt fra finanskrisen og en revisor, som gennem selskaber har relationer til hinanden.

For eksempel har huslejenævnet på Bornholm registreret 40 sager på ejendomme relateret til selskaber i netværket. Lejerne har boet i misligholdte lejligheder, ofte med skimmelsvamp, og har haft svært ved at få udbetalt det, de har krav på, selvom de har vundet sagen i huslejenævnet.

Kim Klarskov Jeppesen, professor i revision ved Copenhagen Business School, siger om det omtalte netværk:

»Jeg ser en række selskaber, der er indbyrdes forbundne, og som tilsyneladende handler med ejendomme, hvis værdi muligvis er opskruet. Man undlader at betale lejerne og udnytter, at kommunerne skal gå ind og finansiere driften, hvis selskaberne ikke betaler for forsyningen.«

Selskabet, som ejer de bornholmske ejendomme, er under konkursbehandling. Kurator vurderer ifølge en redegørelse, at sagen muligvis »kan give anledning til politimæssig efterforskning« mod selskabets direktør, revisor Erik Friedlænder, og hans samarbejdspartnere, da kuratoren mener, at direktøren løbende har drænet selskabet til gavn for »andre med nære forbindelser til ejerkredsen«. Erik Friedlænder »afviser totalt« de anklager.

En ulækker forretningsmodel

Netværket har også gjort sit indtog på Lolland og Falster, hvor ejendomsinvestorerne tilsammen ejer 28 ejendomme. Størstedelen af husene er i dag faldefærdige og ubeboede. I seks tilfælde har Lolland Kommune erklæret dem decideret uegnede til menneskelig beboelse – blandt andet på grund af så massiv skimmelsvamp, at de udgør en sundhedsfare. Det viser en aktindsigt.

På Lolland er husene ofte blevet solgt videre til en anden person relateret til netværket. Berlingskes kortlægning viser, at det ikke nødvendigvis er alle ejendomsspekulanterne, som har ejet og administreret de samme ejendomme, men de har ofte adressesammenfald og andre selskabsmæssige relationer på kryds og tværs.

Pernille Bigaard, en af de mest anvendte advokater i konkursboer, siger, at hun ud fra det forelagte ikke kan få andet indtryk, end at man har købt ejendomme i rigtig dårlig stand:

»Man har derefter fået lejere til at betale en høj husleje og betaler ikke långivere og pengekrav. Pengene forsvinder ud i et større netværk af selskaber.«

Revisor og ejendomsinvestor Erik Friedlænder afviser alle anklager og skriver i en e-mail til Berlingske, at de manglende betalinger til lejere og myndigheder ikke skyldes manglende betalingsvilje, men manglende betalingsevne, og på Lolland var der tale om et godt formål med opkøbene.

»Vi opkøbte ejendommene på tvangsauktion for at istandsætte/udleje disse, så svage/belastede personer kunne få et sted at bo til billige penge modsat kommunen, der ikke ønskede disse personer bosat i kommunen,« skriver han.

Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), afviser den udlægning og er provokeret af ejendomsspekulanternes metoder.

»Danskere burde ikke bo i slum i 2020,« siger han og tilføjer: »Det er en gennemført ulækker forretningsmodel.«

Han efterlyser ligesom Bornholms borgmester værktøjer til at sætte en stopper for udlejning af faldefærdige ejendomme.

Manglende myndighedsfokus

En af ejendomsinvestorerne på Lolland er Kenneth Schwartz Thomsen. Hans navn blev kendt under finanskrisen, da hans lån i Roskilde Bank på godt 900 millioner kroner var en årsagerne til, at Roskilde Bank kollapsede i sommeren 2008, da finanskrisen begyndte at buldre i Danmark.

Han afviser, at han har været involveret i ejendommene på Bornholm, og han er »ganske uforstående« over for borgmesterens udtalelser og understreger, at han ikke ønsker at udleje ejendomme i dårlig stand.

Lejernes Landsorganisation (LLO) har gennem en årrække kendt til flere af udlejerne i det omtalte netværk.

»De opererer i et krydsfelt af mangel på lovgivning og manglende myndighedsfokus. Det er vores erfaring, at de her sager ryger nederst i politiets sagsbunke, og det gør det jo attraktivt at fortsætte,« siger Claus Højte, direktør i LLO.

Til det siger revisor og ejendomsinvestor Erik Friedlænder:

»Det fremgår indirekte af udtalelsen fra Claus Højte, at vi naturligvis følger lovgivningen og forventer, at myndighederne har fokus på vores område.«

Kuratoren i konkursboet med de bornholmske ejendomme oplyser, at det har krævet en omfattende oprydning på Bornholm.

»Sagen er usædvanlig i den forstand, at vi trods alt sjældent ser et så stort antal af sager for huslejenævnet. Med samtykke fra konkursboets hovedkreditor iværksatte vi derfor et større oprydningsarbejde, og efter en rigtig fin dialog med huslejenævnet på Bornholm fik vi skabt overblik over og afsluttet de verserende sager over for nuværende og fraflyttede lejere,« skriver Henrik Selchau Poulsen, partner i Bruun & Hjejle.

Læs hele Erik Friedlænders svar til Berlingske her.

Læs hele Berlingskes artikelserie om sagen:

Kapitel 1: Netværket

Kapitel 2: Uegnet til menneskebolig

Kapitel 3: Regnskabets time

Læs mere fra Berlingskes gravegruppe her.