Døren åbnes i et hus i Rødovre. Her bor cirka 30 sydamerikanere. Noget er helt galt, og historien om et netværk tager sin begyndelse

Kapitel 1: En villa i Rødovre huser cirka 30 sydamerikanske unge. De må slet ikke bo der. Huset leder os på sporet af et netværk af ejendomsspekulanter og en af finanskrisens gamle kendinge.

Patrick Alessi boede på Damhus Boulevard 69 A i Rødovre, hvor han havde fundet et klubværelse gennem BoligPortalen.dk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Vi troede, at vi skulle cykle en enkelt tur til Rødovre for at banke på døren til ét hus. Men vi ender med at køre Danmark rundt i jagten på en gruppe ejendomsinvestorer, der ikke umiddelbart lader sig stoppe af hverken myndighedernes afgørelser, skimmelsvamp eller ulykkelige familier.

Der er så mange oplagte afslutninger på den her historie. Når et firma går konkurs, vil det typisk være slutningen på et forretningseventyr. Når man taber en sag i retten, vil det typisk være punktum for et skyldsspørgsmål. Når en udlejningsejendom bliver erklæret ulovlig eller ubeboelig for mennesker, vil det typisk være enden på en udlejerkarriere. Men intet er typisk i den her sag. Alle disse åbenlyse afslutninger viser sig at være begyndelser.

Det er et tilfælde, at vi overhovedet banker på den første husdør. 19. februar 2020 dukker vores kollega og hans hustru op på adressen Damhus Boulevard 69 A i Rødovre til en fremvisning, fordi huset skal på tvangsauktion, og de leder efter et nyt hjem.

Damhus Boulevard 69 A ligger i et villakvarter med velholdte huse og lindetræer langs vejen og er godkendt til to selvstændige boliger – f.eks. til to familier. Men noget er helt galt.

I husets kælderkøkken sidder en sydamerikansk ung mand i underbukser, han er beboer og aner intet om, at huset er på vej på tvangsauktion. Cirka 20 andre unge fra Sydamerika bor i huset i en labyrint af værelser og små sovesale og blandt stablede cykeltasker fra madudleveringsappen Wolt. En sydamerikansk kvinde åbner døren til en sovesal og advarer om, at mange af beboerne er lidt syge for tiden. Vores kollega er skræmt fra at byde på huset, men tropper af nysgerrighed op til tvangsauktionen.

En sjælden auktion

Tvangsauktionen er 24. februar 2020. Det er tredje gang på seks måneder, at huset er på tvangsauktion. Køberen fra sidste auktion har ikke betalt. Han hedder Erik Friedlænder og er revisor og er en del af det, vi betegner som netværket. Selskaber i netværket har fælles relationer og køber og administrerer billige ejendomme især i Danmarks udkantsområder.

Den manglende betaling har betydet, at der denne gang er tale om en sjælden misligholdelsesauktion.

Auktionen går i gang. I retssalen ved siden af vores kollega sidder en ung mand ved navn Patrick Alessi. Han er mødt op, for ejere af Damhus Boulevard 69 A skylder ham og andre tidligere lejere på adressen 405.400 kr. Han var 27 år, lige flyttet til København og var begyndt som selvstændig klipper og videoproducer, da han flyttede ind på et klubværelse på Damhus Boulevard.

Patrick Alessi hvisker til vores kollega, at han tror, denne auktion vil gå ligesom sidst. Han udpeger to mænd, som – gætter han på – vil overbyde hinanden i en form for aftalt spil og dermed sikre sig ejendommen. »Det er så sindssygt, det her netværk,« hvisker han til vores kollega.

Patrick Alessi er tidligere lejer på Damhus Boulevard 69 A i Rødovre. I flere år har han jagtet sine penge, som han aldrig fik med, da han og andre lejere efter kort tid flyttede ud af huset. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Ganske rigtigt. En kvinde byder 1,8 millioner for ejendommen, men derefter stikker prisen af, fordi en mandlig byder hopper direkte til et bud på fire millioner. Han overbydes af en advokat, og de overbyder hinanden et par gange. Det er de to mænd, som Patrick Alessi har udpeget.

Når man er højestbydende på en tvangsauktion, skal man stille en økonomisk sikkerhed. Den mandlige byder og advokaten er i konkurrence om huset, men de opfører sig ikke som konkurrenter. Med andre ord: Advokaten stiller økonomisk sikkerhed for sin modbyder og konkurrent.

Dommeren udbryder »det er ualmindelige forhold, det her«, men ender med at lade hammeren falde, og advokaten får huset.

Vores kollega deler sin oplevelse med os. Hvad i alverden er det her for et usædvanligt foretagende? Vi vil se vores kollegas observationer ved selvsyn og banker efterfølgende på ved de sydamerikanske lejere på Damhus Boulevard for at finde svar.

De unge i huset har svært ved at formulere sig på engelsk og har ikke overblik over, hvor mange der bor i huset. Måske mellem 30-40 unge, siger en kvinde inde i husets mellemgang ved kælderkøkkenet. »Vi kan ikke tale, I må gå nu,« siger en anden ung kvinde og tilføjer lavt: »As you can see we are under surveillance.« Bag hende – inde i beboernes eget hjem – hænger et videokamera med linsen rettet mod indgangsdøren.

Slørede spor

Patrick Alessi, der repræsenterede de tidligere lejere på tvangsauktionen, ved præcis, hvad det vil sige, når en oplagt slutning viser sig at være en begyndelse. Han fik i 2017 Huslejenævnets ord for, at ejerne af Damhus Boulevard skyldte ham og andre lejere penge og havde udlejet værelserne under ulovlige forhold. Han var lettet, da han fik medhold. Endelig kunne han komme videre. Men Huslejenævnets afgørelse fik ikke udlejeren til at betale. Skyldnerbeløbet er nu løbet op i 405.400 kr. i alt.

Forhistorien: Gennem BoligPortal.dk blev 27-årige Patrick Alessi i september 2016 lejer af et klubværelse på Damhus Boulevard. Allerede i juni 2017 havde han og husets 14 andre lejere opsagt deres lejekontrakt. De havde ikke fået, hvad de var blevet lovet. Værelserne var nymalede, men to værelser var uden radiator. På to værelser kunne vinduet ikke åbne, og LLO vurderede det som brandfarligt.

Den tidligere lejer Patrick Alessi, der boede på Damhus Boulevard, fik i 2017 Huslejenævnets ord for, at ejerne af ejendommen skyldte ham og andre lejere et samlet beløb på 405.400 kr. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

På en lejekontrakt stod der f.eks., at et værelse var 24 kvadratmeter, men det var kun otte kvadratmeter, vurderede Huslejenævnet. Desuden fandt de hurtigt ud af, at udlejningen var ulovlig. Huset måtte ikke lejes ud til klubværelser, og Rødovre Kommune havde varslet ejeren af huset påbud om »lovliggørelse af de ulovlige forhold« allerede 30. september 2016, hvilket vil sige, at udlejningen af klubværelser skulle stoppe.

Desuden var der de mystiske lejeopkrævninger med skiftende bankkonti, som bar fakturanummeret 0, selv om en faktura skal have sit eget nummer. Den daværende lejer Patrick Alessi har gemt papirerne og sendt dem til os.

Men mest af alt var der den totale forvirring over, hvem deres udlejer var, fortæller han. De kunne ikke gennemskue, hvilket menneske de betalte penge til. På en lejekontrakt var efternavnet Friedlænder tastet ind som underskriver med maskinskrift, men den håndskrevne underskrift bar ikke navnet Friedlænder, men var underskrevet »Morten Korsgaard«.

Patrick Alessi og lejerne ringede til udlejeren for at gøre opmærksom på husets mangler, men udlejeren kunne næsten aldrig træffes, og pludselig var administrationsselskabet et andet og så et tredje, direktøren var blevet udskiftet, og selskabet viste sig at være ejet af et andet selskab.

»Når man laver sådan en konstruktion, så får man en mistanke om, at det er for at sløre spor for långivere, myndigheder og lejere,« siger Lars Kiertzner, statsautoriseret revisor og chefkonsulent hos Danske Revisorer.

Erik Friedlænder infoboks1 afviser den kritik. Selskabets adresse fremgår af lejeopkrævninger og er offentligt registreret hos Erhvervsstyrelsen, siger han.

Det er korrekt. Men adressen skiftede. Patrick Alessi lovede sig selv, at han ikke ville give op. Af en telefonpasser blev Patrick Alessi gentagne gange henvist til to mænd: Morten Korsgaard infoboks4 og Kenneth Schwartz Thomsen infoboks2. Han googlede sidstnævnte og kunne læse, at han ikke var hvem som helst.

Forbundet på kryds og tværs

Kenneth Schwartz Thomsen var en af finanskrisens hovedrolleindehavere.

Finanskrisen i Danmark startede for alvor i sommeren 2008 med sammenbruddet i Roskilde Bank. Det står allerede på første side i den såkaldte Rangvid-rapport om finanskrisens årsager.

Kenneth Schwartz Thomsen var den største kunde i Roskilde Bank, og hans lån var medvirkende til bankens sammenbrud. Han havde i en alder af 35 år et lån på godt 900 mio. kr. i Roskilde Bank. Han var ejendomsspekulant og en del af et uformelt netværk, hvor ejendomsspekulanter hev lån ud af bankerne ved at handle ejendomme med hinanden til kunstigt opskruede handelspriser.

Han gik personligt konkurs i 2008 og blev senere dømt to års betinget fængsel for at køre rundt i ulovligt indregistrerede dyre biler: To Lamborghinier, en Porsche og to gange Bentley stod i kælderen under hans hus på Strandvejen i Vedbæk, hvor der var plads til 11 biler, skriver forfatterne i finanskrisebogen »Andre folks penge«.

»Jeg er færdig som popsanger,« sagde Kenneth Schwartz Thomsen, da han forlod retten med en personlig konkurs i 2008.

Men Kenneth Schwartz er begyndt at synge igen.

Flere medier har gennem årene afdækket hans fortsatte ejendomshandler, og da vi selv begynder at undersøge selskabsregistre, tingbøger og regnskaber, griber historien om sig. Patrick Alessis historie viser sig at være en lille mursten i en meget større ejendomskonstruktion.

Ejendomsspekulanten Kenneth Schwartz Thomsen er central i den gruppe, vi i denne artikelserie har undersøgt og kalder netværket. De navngivne personer i netværket har haft forskellige roller. Nogle har umiddelbart kun solgt og købt ejendomme, andre har ignoreret myndighedernes afgørelser og misligholdt ejendomme og lejeaftaler.

Vi kalder dem et netværk, fordi deres selskaber er relateret til hinanden på kryds og tværs. På landsplan har de i alt minimum 77 ejendomme i 26 kommuner, viser vores research. Omfanget kommer både bag på os og på de mennesker, vi dag for dag kommer i kontakt med, og som føler sig snydt af en eller flere fra netværket.

Lejerne bor i Jylland, på Fyn, på Bornholm, på Lolland og i hovedstaden, og oftest ved de ikke, at der et andet sted i landet sidder en anden lejer og kæmper samme kamp. Sagerne handler om forholdsvis små pengebeløb, 50.000 her, 30.000 der. Men for disse mennesker rejser sagen et mere principielt spørgsmål: Kan det virkelig være rigtigt, at man år efter år kan få lov til at slæbe et spor af misligholdte ejendomme og misligholdte forpligtelser efter sig i et gennemreguleret land og retssamfund som Danmark?

Netværkets tråde

Med i det, vi betegner som netværket, er den 59-årige revisor Erik Friedlænder. I 2017 stillede han op til kommunalvalg for Nye Borgerlige i Gentofte. Han er pt. registreret som direktør, stifter eller ejer af 31 selskaber ifølge cvr.dk, primært inden for ejendomshandel og udlejning. Allerede i 2005 arbejdede han sammen med Kenneth Schwartz Thomsen infoboks2.

Ved konkurs skal selskabet have en kurator: En advokat, som står bl.a. for at finde værdier i konkursboet, så de, der har penge til gode i selskabet, mister så få penge som muligt. En kurator har indstillet Erik Friedlænder til at blive idømt konkurskarantæne. Det indebærer, at domstolen kan forbyde deltagelse i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, hvor man ikke selv hæfter for gælden, hvis man har udvist »groft uforsvarlig forretningsførelse«.

Erik Friedlænder afviser at deltage i et mundtlig interview med henvisning til »princip« og »company policy«. Helt overordnet afviser Erik Friedlænder i et brev enhver form for snyd, og han skriver om huslejenævnssagerne, at selskaberne har haft »viljen, men senere ikke den økonomiske evne til at opfylde huslejenævnets mange krav«. Desuden oplyser han, at han siden efteråret 2018 har ønsket »at være helt ude af ejendomsmarkedet«, og at »min rolle i de nævnte ejendomsselskaber/ejendomme er slut«.

Indtil udgangen af 2017 var Morten Korsgaard også dominerende i netværket.

Morten Korsgaard og Kenneth Schwartz Thomsen begyndte deres samarbejde allerede tilbage i 2005 og fortsatte det under og efter finanskrisen, hvor Morten Korsgaard var Schwartz’ ejendomsadministrator.

I mange tilfælde havde han første kontakt med lejerne gennem netsiden BoligPortalen.dk. Direktøren for BoligPortalen, Anders Hyldborg, oplyser, at Morten Korsgaard har fået forbud mod at benytte portalen i dag på grund af klager fra lejere. Morten Korsgaard blev i 2017 idømt tre års konkurskarantæne for »groft uforsvarlig forretningsførelse« i ni ejendomsselskaber knyttet til netværket.

GRAFIK

Netværkets tråde til hinanden

Netværkets personer er forbundet med hinanden på kryds og tværs. Tallene ved stregerne angiver, hvor mange selskaber personerne er eller har været forbundet gennem, hvor de enten sidder eller tidligere har siddet i samme ejerkreds, direktion og eller/bestyrelse. Morten Korsgaard oplyser, at han trådte ud af samarbejdet ved udgangen af 2017.

Den tidligere ejendomsadministrator siger i dag i et interview til Berlingske, at det reelt var Kenneth Schwartz Thomsen, der styrede selskaberne:

»Jeg blev indsat som stråmand og fik alle tæskene. Jeg er ikke den, der har støbt kuglerne,« siger Morten Korsgaard.

Han siger, at han trak sig fra netværket ved udgangen af 2017 og fortryder, at det ikke skete tidligere. Kenneth Schwartz Thomsen er ikke vendt tilbage med en kommentar til kritikken.

Peter Larsen fra Lejernes Landsorganisation, LLO, behandlede sagen fra Damhus Boulevard i 2017. Han kan måske kaste lys over, hvorfor der er videokamera inde i huset hos de sydamerikanske lejere. Han fortæller, at Morten Korsgaard infoboks4 advarede ham om, at han ville sætte overvågning op i huset, da LLO kom ind over sagen:

»Morten Korsgaard gjorde mig opmærksom på, at han ikke ønskede, at LLO skulle have adgang til ejendommen. Han sagde, at han ville sætte videoovervågning op. Jeg opfattede det sådan, at han ved at true med kamera i huset forsøgte at true os til, at vi ikke skulle komme ind i huset. Den sag er ikke sådan en, man lige glemmer,« siger Peter Larsen.

Morten Korsgaard siger, at han ikke husker en sådan episode eller er bekendt med nogen videoovervågning.

En ejendomskarrusel

Det, der er sket på Damhus Boulevard 69 A, er noget »svineri«, siger Jan Kongebro (S), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Rødovre.

»Det er et fuldstændig grotesk forløb. De har ignoreret myndighedernes påbud og gør bare, som det passer dem,« lyder det fra Jan Kongebro.

Her er baggrunden for hans ordvalg:

Allerede 7. september 2016 klagede naboerne til Damhus Boulevard til Rødovre Kommune over de ulovlige lejeforhold på adressen. Huset var på det tidspunkt udlejet til blandt andet Patrick Alessi. Ejeren af ejendommen fik samme måned påbud om, at boligen skulle lovliggøres. Ejeren svarede slet ikke på kommunens påbud eller dens rykker, oplyser Rødovre Kommune. Derfor politianmeldte kommunen selskabet 6. februar 2017. På dette tidspunkt var direktøren en anden samarbejdspartner med relationer til netværket, men ikke Erik Friedlænder infoboks1.

Imens fortsatte den ulovlige udlejning, oplyser Rødovre Kommune, og nu gennem en lejer, som formidler boliger videre til udlejning til unge mennesker.

Først 24. oktober 2017 – mere end otte måneder senere – modtog Rødovre Kommune en kvittering for politianmeldelsen fra Københavns Vestegns Politi.

Imens fortsatte den ulovlige udlejning, oplyser Rødovre Kommune.

Først knap to år efter anmeldelsen skulle sagen for retten i Glostrup 24. januar 2019, og en sagsbehandler mødte ifølge Rødovre Kommune op i retten. Men sagen blev ikke til noget. Sagsbehandleren blev oplyst af retten, at ejendomsselskabet med navnet Damhus Boulevard 69 A ApS havde begæret sig selv konkurs med Erik Friedlænder på direktørposten et par måneder forinden.

Imens fortsatte den ulovlige udlejning, og indtægterne gik nu til konkursboet.

Ejendommen Damhus Boulevard 69 A kom på tvangsauktion første gang 17. september 2019. Rødovre Kommunes påbud om lovliggørelse er tilknyttet ejendommen og gælder derfor også for den kommende ejer. Rødovre Kommune var derfor spændt på, hvem den nye ejer blev på tvangsauktionen.

Patrick Alessi overværede også denne første tvangsauktion. Han var chokeret over synet.

Erik Friedlænder var lige gået konkurs med selskabet Damhus Boulevard 69 A ApS, og selskabet skyldte lejerne over 405.400 kr. Det fremgår af dokumenter forud for tvangsauktionen, at selskabet også skyldte Rødovre Kommune 213.000 kr. for ubetalte ejendomsskatter. Alligevel stod Erik Friedlænder nu og vandt auktionen ved at byde fire mio. kr. for den ejendom, som hans eget konkursbo havde sendt på tvangsauktion – blot med et andet selskab.

Dette andet selskab har et navn, vi kender: Selskabet hedder i dag Damhus Boulevard ApS.

På præcis samme dato som afholdelsen af første tvangsauktion overtog samarbejdspartneren Frank Sejer Mathiasen infoboks3 direktørposten i selskabet efter Erik Friedlænder. Godt en måned senere var Erik Friedlænder igen direktør.

Og så er vi fremme ved tvangsauktionen 24. februar 2020, hvor vores kollega lytter med på tilskuerpladserne. Erik Friedlænder har ikke kunnet betale for huset, og det er kommet på en såkaldt misligholdelsesauktion.

Det næsthøjeste bud kommer fra den førnævnte samarbejdspartner Frank Sejer Mathiasen, og ejendommen går denne gang til et selskab ejet af en advokat.

Emil Visby er tidligere lejer på Damhus Boulevard i Rødovre. »Det har været syret for mig at opleve, hvor langsomt retssystemet fungerer, og at det giver de her mennesker mulighed for at blive ved med at trække tiden og hive ulovlig leje ind i flere år,« siger han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

Advokaten er heller ikke netværket fremmed, men vi anonymiserer ham, da vi ikke kender hans tilknytning. I tingbogen fremgår det, at han tidligere har tinglyst pantebreve på nogle af de ejendomme i netværket, der for få måneder siden blev overtaget af et nyt selskab med forbindelser til både advokaten og Frank Sejer Mathiasen. Samtidig er advokaten i dag indsat som adm. direktør i et selskab, hvor den tidligere ejendomsadministrator Morten Korsgaard infoboks4 fra netværket i 2017 har underskrevet en lejekontrakt på vegne af selskabet.

Frank Sejer Mathiasen infoboks3 er ikke vendt tilbage på Berlingskes e-mail og brev.

Patrick Alessi er uforstående over for, hvorfor netværket ikke bliver stoppet. Det er 3,5 år siden, at Rødovre Kommune bad udlejer rette op på de ulovlige udlejningsforhold. Det er over tre år siden, selskabet blev politianmeldt.

»Hvorfor bliver de ikke stoppet? Det virker håbløst, at de bare kan fortsætte på den måde,« siger Patrick Alessi.

Udvalgsformand Jan Kongebro (S) fra Rødovre siger, at netværket har fået lov til at husere i al for lang tid uden at blive stoppet:

»De virker fuldstændig ligeglade med myndighederne. Desuden ligger sagen to år hos politiet, før der sker noget, og da vi endelig skal i retten, leger de her spekulanter konkursryttere. Det er grotesk.«

Erik Friedlænder forholder sig ikke konkret til ovenstående citat. Han skriver i en e-mail til Berlingske, at »på trods af, at der foreligger tilkendegivelse fra Rødovre Kommune om, at ejendommen kunne ændre status, så lejemålet/videreudlejningen kunne gøres lovlig, vælger kommunen at indgive politianmeldelse, hvilket jeg bliver bekendt med i efteråret 2018 samtidig med, at selskabet går konkurs, der intet har med politianmeldelse/kommunens påstand at gøre«.

Rødovre Kommune kan ikke genkende, at der skulle findes en sådan tilkendegivelse. Berlingske har bedt Erik Friedlænder sende den. Han er ikke vendt tilbage. Læs hele Erik Friedlænders svar til Berlingske her.

Kenneth Schwartz Thomsen er ikke vendt tilbage med kommentarer til sin rolle i relation til Damhus Boulevard.

Patrick Alessi og de tidligere lejere fra Damhus Boulevard modtog deres penge i foråret af den nye ejer – tre år efter huslejenævnets afgørelse.

Rødovre Kommune har sendt påbud om, at alle nuværende lejere skal være fraflyttet denne sommer, så udlejningsforholdene ikke er ulovlige. Det ligner en mulig slutning.  Men kun for Patrick Alessi. Netværket har været i gang på Bornholm, Fyn og Lolland samtidig med sagen i Rødovre. Mange lejere og myndigheder vil gerne have fat i dem.

Netværket købte tilsammen 28 ejendomme på Lolland og Falster omkring 2017. Lollands borgmester kender udmærket til netværkets ejendomme og Kenneth Schwartz Thomsen. Det er det vilde vesten, siger borgmesteren. Nu går turen til Lolland.

Læs om flere af lejernes oplevelser med netværket her.

Få et indblik i, hvordan Berlingske har arbejdet med sagen her.

Læs hele artikelserien om netværket:
Kapitel 1: Netværket
Kapitel 2: Uegnet til menneskebolig
Kapitel 3: Regnskabets time

Læs mere fra Berlingskes gravegruppe her.

 

LÆS MERE