Kina vil udfylde frihandels-tomrum efter USA

USA risikerer at miste indflydelse i Asien ved at stå uden for handelsaftaler, advarede Barack Obama på sit sidste internationale topmøde, inden Donald Trump tager over. Kina har et alternativ klar – og her er USA ikke med.

Stemningen var ikke overdrevent venlig mellem USAs afgående præsident Barack Obama og Ruslands præsident Putin på topmødet i APEC i Peru. Foto: Kevin Lamarque /Reuters
Læs mere
Fold sammen

Som altid blev årets APEC-topmøde rundet af med det store familiebillede, hvor samtlige stats- og regeringsledere er med. Traditionen indbefatter, at de stiller op i værtsnationens nationaldragt eller lignende. Men sidst Peru havde værtsrollen, blev der efter samme fotoseance gjort grundigt grin med de mange præsidenter og premierministre iført poncho. Så denne gang faldt valget på et mere neutralt uldsjal.

Fællesbilledet er ment som en symbolsk handling, der skal udvise samhørighed. Men hvor tidligere topmøder har budt på store ­annonceringer af både bilaterale og regionale handelsaftaler, var der mindre at fejre denne gang i Lima. Kampen for frihandel virkede til at være afløst af kampen mod protektionisme. APEC står for Asia-Pacific Economic Cooperation og er en økonomisk og handelspolitisk platform for lande i Asien og Stillehavsregionen. Tilsammen står de 21 medlemslande for 57 procent af det globale bruttonationalprodukt. Blandt dem er stormagter som USA, Kina og Rusland. Dette års topmøde sluttede natten til mandag dansk tid.

For Barack Obama var det den sidste udlandsrejse, inden han træder tilbage og overlader præsidentposten til Donald Trump. Det amerikanske præsidentskifte var i høj grad med til at præge stemningen og snakken ved dette års APEC-møde. Blandt Obamas største politiske målsætninger var etableringen af en gigantisk frihandelsaftale kaldet Trans-Pacific Partnership (TPP). Den er allerede forhandlet på plads og omfatter 12 af APEC-landene herunder USA, Australien, Japan og Mexico. Den er blevet fremstillet som en moderne frihandelsaftale, der ikke kun handler om afgifter og skatter, men også om rettigheder for arbejdere, miljø, regler for investeringer og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Der er bare ét problem. Den er ikke ratificeret endnu, og med Donald Trump som amerikansk præsident kommer det næppe til at ske.

På en pressekonference efter topmødets afslutning satte Obama ord på, hvad han mener, det får af betydning.

»Jeg tror, at hvis vi ikke bevæger os fremad, vil det underminere vores position på tværs af regionen, og vores evne til at udstikke reglerne for global handel på en måde, der afspejler vores værdier og vores interesser,« forklarede han.

En mindre ambitiøs udgave af TPP-aftalen har været til diskussion, men en aftale uden USA vil sandsynligvis skulle forhandles helt forfra. Mange års forhandlinger kan derfor ­vise sig at være spildt. I stedet har nogle af APEC-medlemslandene valgt at se mod Kina. Kina står uden for TPP-samarbejdet, hvilket har fået den kinesiske ledelse til at lancere regionale alternativer.

For to år siden, da Beijing var værtsby for samme topmøde, brugte præsident Xi Jinping lejligheden til at bebude en asiatisk frihandelsaftale. Den er på et tidligere stadie, men ser pludselig væsentligt mere realistisk ud end den kuldsejlede stillehavsaftale. Ifølge en af de kinesiske chefforhandlere i Lima henvendte både Chile og Peru sig for at drøfte mulighederne for at blive inkluderet i aftalen. Fra talerstolen påpegede Xi Jinping, at den ­globale vækst stadig er lav og understregede nødvendigheden af at knytte stærkere økonomiske bånd ved hjælp af handel og åbenhed lande imellem. Men de kinesiske handelsaftaler er mindre omfattende og vil næppe kunne ­erstatte en så detaljeret aftale som TPP, ­vurderer professor i statskundskab ved Hongkong Baptist University, Jean-Pierre Cabestan.

»Kina udnytter de udtalelser, Trump kom med under præsidentvalgkampen, til at tage eller ligefrem monopolisere den moralske og politiske førerposition. Vi får at se, hvilken side der ender med at være den mest retfærdige. Jeg fortsætter med at tvivle på, at det vil være Kina på grund af strukturen i landets økonomi, den manglende gennemsigtighed, retsstatens forfatning og forvirringen mellem den politiske og økonomiske magt,« siger han til erhvervsmediet Bloomberg.

Lasse Karner er Berlingskes korrespondent i Kina