Fransk storbank laver massiv russisk fyrerunde

Den økonomiske krise i Rusland koster 1500 ansatte i den franske storbank Société Générale jobbet.

Foto: PHILIPPE WOJAZER. The logo of French bank Societe Generale is pictured at the entrance of the bank's headquarters in La Defense near Paris February 12, 2015.
Læs mere
Fold sammen

Den økonomiske krise i Rusland koster 1500 ansatte i den franske storbank Société Générale jobbet. Det skriver Bloomberg News, der har talt med en person med kendskab til interne diskussioner i banken.

Presset på den russiske økonomi er hårdt som følge af både sanktioner fra EU i forbindelse med Ukraine-krisen og de tunge fald i oliepriserne, der har udhulet mange af Ruslands indtægter. Og det kan man tydeligt mærke hos Société Générale, der beskæftiger godt 20.000 mennesker i Rusland gennem blandt andet OAO Rosbank.

Indtjeningen hos Société Générales russiske afdelinger er nemlig under hårdt pres på grund af krisen i økonomien og den svage rubel, og derfor svinges øksen nu over godt 7 pct. af medarbejderne.