Derfor strammer løkken om Grækenlands hals

Aktiemarkederne er raslet ned i takt med, at risikoen for et græsk kollaps rykker nærmere. Grækenland har et skud tilbage i bøssen, hvis landet skal holde sig på den rigtige side af IMF's kridtstreger. Her er et overblik over udsigterne for Grækenlands skæbneuge.

Foto: LOUISA GOULIAMAKI. En kvinde demonstrerer foran Europa-Kommissionens kontorer i Athen. En række venstreorienterede grupper demonstrerede i slutningen af sidste uge mod EU-institutionerne - og i særdeleshed mod Tyskland. Grækerne har desperat brug for at få adgang til et lån på over 7,2 milliarder euro.
Læs mere
Fold sammen

Det græske samfund er i færd med at kollapse. Landets regering har tømt alle konti for penge hos hospitaler, skoler og kommuner. Afslutningen på en mange måneder lang græsk gældsgyser nærmer sig en finale. Hvis det ikke lykkes at lande en aftale i denne uge, kan grækerne i værste fald vågne op til lukkede banker på den anden side af weekenden.

Hvorfor kan det blive en skæbneuge for Grækenland?

Den græske regering har desperat brug for at få fingrene i sidste bid af et lån fra IMF, EU-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB). Lånet skal blandt andet bruges til at tilbagebetale penge til IMF. Hvis Grækenland ikke får adgang til lånet, kan landet ikke længere betale sine regninger. Officielt tales der om, at der skal findes en løsning i denne uge, hvis en aftale skal nå at blive godkendt i de enkelte EU-lande inden udgangen af måneden. Grækerne skal den 30. juni tilbagebetale 1,5 mia. euro til IMF. Derfor er denne dato lige nu den ultimative deadline for det gældsplagede land.

Søndag endte endnu et møde mellem en græsk forhandlingsdelegation og landets kreditorer uden fremskridt, da grækerne forlod EU-Kommissionen i Bruxelles efter blot 45 minutter. EU og IMF fastholder, at grækerne skal skære i pensionerne, men det er et krav, som den græske regering talrige gange har afvist.

Hvad handler gældsforhandlingerne om?

Grækerne har desperat brug for at få fingrene i et lån på 7,2 milliarder euro, som er den sidste del af en massiv lånepakke på i alt 240 milliarder euro, der blev lanceret for fem år siden i kølvandet af Grækenlands udelukkelse fra de internationale lånemarkeder. Det springende punkt mellem Grækenland og dets kreditorer har hele tiden været, at Grækenland ikke vil gennemføre reformer, før landet får eftergivet gæld, mens EU-Kommissionen, IMF og ECB på den anden side ikke vil tale om at eftergive gæld, før der kommer reformer på bordet. Den græske premierminister Alexis Tsipras kom til magten ved netop at afvise visse EU-krav til reformer og nægtede at acceptere flere nedskæringer og skattestigninger. Renten på græske obligationer er steget markant efter sammenbruddet søndag.

Hvor langt står parterne fra hinanden?

Mandag udtalte den græske premierminister, Alexis Tsipras, at den græske regering har i sinde at vente tålmodigt på, at kreditorerne »bevæger sig mod »realisme«. Derudover har Tsipras anklaget kreditorernes krav til grækerne for at være politisk motiveret. Tonen i forhandlingerne er blevet mere og mere hård de seneste dage. I et indlæg i Bild samlede Tysklands socialdemokratiske vicekansler Sigmar Gabriel for alvor handsken op. Den 55-årige tysker har længe været fortaler for en mere forsonlig tone over for grækerne, men anklagede mandag den græske regering for at gamble det gældsplagede land helt ud over rampen. Gabriel slog samtidig fast, at tyske arbejdere og deres familier ikke skal betale for overgearede valgløfter fra en »delvis kommunistisk regering«.

Det ligger i kortene, at næste træk nu skal komme fra grækerne, der kan tabe stort på et kollaps, men har også har uendelig meget at vinde med en aftale. 

Hvad sker der i forhold til Grækenland i denne uge?

Onsdag mødes styrelsesrådet i ECB for at drøfte, om banken skal opretholde og udvide sin »nødlinje« - den såkaldte Emergency Liquidity Assistance (ELA) - til den græske nationalbank. Grækerne har de seneste måneder i stor stil trukket penge ud af deres konti, hvilket har forstærket behovet for likviditet i det gældsplagede land. Torsdag mødes de europæiske finansministre i Bruxelles. Det regnes for sidste chance, hvis en aftale skal nå at lande, inden Grækenland skal betale sit gældsafdrag på 1,5 mia. euro til IMF. Grækerne har ikke forsøgt at skjule, at der ikke er så meget som en bøjet eurocent tilbage i kassen.

Hvor stor er risikoen for, at Grækenland må forlade eurozonen?

Et græsk nej til et udspil fra Euro-gruppen torsdag kan være første skridt på vejen mod et »Grexit«. At Grækenland i en kortere periode ikke vil være i stand til at betale sine regninger, behøver dog ikke at betyde, at Grækenland vil forlade eurozonen. Det kan måske endda blive en løftestang til, at parterne bliver endnu mere »sultne« efter at indgå en langsigtet aftale. Nordea skriver tirsdag i en kommentar, at hvis der ikke kommer fremskridt på torsdagens møde, kan næste skridt i forhandlingstaktikken blive, at ECB ikke længere finder de græske banker solvente. Det vil betyde, at grækerne kan vågne op til lukkede banker mandag morgen. Om det kommer så vidt, er dog temmelig usikkert, da grækerne efterhånden har overskredet et hav af deadlines i slutspillet om landets økonomiske overlevelse.