Der skal være plads til aktive investeringer

Tendensen, hvor ledelsen trodser markedets krav om aktietilbagekøb, er en rimelig modreaktion fra dem, der vil skabe langsigtede værdier ved aktive investeringer.

Læs mere
Fold sammen
DET BEGYNDTE SOM en reaktion mod den store mistillid, som investorerne ganske berettiget havde til en fremtrædende del af de børsnoterede selskaber efter IT-boblen omkring årtusindeskiftet.

Siden har det bredt sig som narkotisk stimulans for aktiekursen i et marked, hvor kapitalrigeligheden er udpræget, og renten er lav.

Når virksomhederne værdiansættes ud fra, hvad de kan levere af afkast på den investerede kapital og ikke mindst ud fra, hvad de kan fremvise af vækst i afkastet pr. aktie, motiveres ledelsen til at minimere den del af kapitalen, som skal placeres til passivt renteafkast.

Ud fra en matematisk rationel betragtning vil virksomhederne i et lavrente-regime blive straffet på nøgletallene af at ligge inde med store kasse- eller obligationsbeholdninger, fordi afkastet heraf ikke vil kunne konkurrere med afkastet af investeringer i driftsaktiver, og det vil kunne betale sig at stifte gæld.MANGE VIRKSOMHEDER har efter årtusindeskiftet koncentreret indsatsen om at rationalisere og effektivisere samt slanke balancen bl.a. ved at optimere logistikken (indkøb, lagre og produktionsflow), hvorved indtjeningen og pengestrømmen fra driften er blevet markant forbedret.

Det har til følge, at likvide beholdninger er styrket, og den rentebærende gæld reduceret. I det omfang, ledelsen ikke har kunnet finde passende investeringsobjekter - enten i form af investeringer i virksomhederne eller tilkøb af andre virksomheder - straffer aktiemarkedet dem i værdiansættelsen, da markedet ikke vil betale »fuld valuta« for passivt placerede likvider. Pengene skal ud til investorerne. Dette er principielt et sundhedstegn.MAN KAN SIGE, at udbetaler virksomheden den overskydende likviditet i form af udbytte eller tilbagekøb af egne aktier i markedet, bliver den tilbageværende driftsaktivitet »inddampet« og dermed mere koncentreret med højere resultat per aktie (EPS) til følge. Og præcis EPS-væksten er et centralt nøgletal i dagens vurdering af de børsnoterede selskaber.

På aktiemarkedet er der en udpræget tendens til at »løbe efter de andre«, den såkaldte lemming effekt. Da således nogen ud fra i øvrigt fornuftige ræsonnementer har fundet det attraktivt at præmiere selskaber, som tilbagekøber egne aktier i markedet, kommer mange andre strømmende til. Dette er blevet yderlige selvforstærkende af den stigende tilstedeværelse af hedgefonde, som netop udnytter sådanne markedsmekanismer. Det har resulteret i, at de børsnoterede selskaber for overhovedet at opretholde interessen om selskabets aktier, løbende må gennemføre aktietilbagekøbsprogrammer. I VISSE TILFÆLDE uanset om de inden for en nær fremtid kan få brug for kapitalberedskabet til forventede akkvisitioner og eventuelt med behov for nye emissioner.

Den tendens, som vi har set på det seneste, hvor ledelserne trodser markedets krav om løbende aktietilbagekøb, er derfor en rimelig modreaktion fra "rigtige mænd", der vil skabe langsigtede værdier ved aktive investeringer frem for kortsigtet at stimulere aktiemarkedet ensidige og i en del tilfælde irrationelle krav om udlodninger.