Business-overblik: Blackstoneindgreb preller af – sultne investorer køber op i stor stil

Her er de vigtigste Business-nyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Noget tyder på, at det såkaldte »Blackstoneindgreb«, der skulle forhindre spekulation i lejeboliger, ikke har haft den store effekt. Det skriver Finans på baggrund af en ny analyse fra Realkredit Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: REUTERS/Andrew Kelly
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til ugens første Business-overblik.

I dag skal vi omkring en opkøbsbølge til 184 milliarder, småbøder, der koster virksomheder coronastøtte, og blackstoneindgrebet. Men vi starter overblikket i Portugal.

Vil du have dagens vigtigste historier direkte i ørerne, så lyt til Morgenposten – Berlingskes nyhedsoverblik:

Følg Morgenposten på mobil

Portugal forbyder arbejdsgivere at kontakte medarbejdere i deres fritid

En ny lov i Portugal vil gøre det ulovligt for arbejdsgivere at kontakte deres medarbejdere, når de har fri. Ligeledes skal arbejdsgiverne betale for øgede energiomkostninger og ekstra udgifter til kommunikation, når medarbejderne arbejder hjemmefra. Loven kommer oven på den store udvikling i hjemmearbejde, som coronakrisen har medført, skriver Financial Times.

»Hjemmearbejde har mange store fordele, såfremt vi kontroller ulemperne,« siger Portugals minister for arbejdsmarked Ana Mendes Godinho ifølge Financial Times.

Loven sikrer blandt andet også, at arbejdsgiverne ikke får mulighed for at overvåge de medarbejdere, der arbejder hjemmefra.

Dansk opkøbsbølge for 184 milliarder kroner under coronakrisen

En opsigtsvækkende opkøbsbølge har ramt Danmark, hvor børsnoterede selskaber siden begyndelsen af coronaepidemien har købt op for 184 milliarder kroner – og mere er på vej.

Det er et langt større beløb, end der blev brugt, før Danmark blev ramt i marts 2020, skriver Børsen.

Transportgiganten DSV, medicinalgiganten Novo Nordisk og forsikringskoncernen Tryg er blandt de 39 børsnoterede selskaber, som står bag opkøbene. Og dem kommer der flere af.

»Det er en opkøbsaktivitet, som sker ud fra den meget stærke økonomiske position, som virksomhederne er i, og der er mange flere opkøb på vej,« siger Peder Bach, der er Nordeas chef for storkunderne.

Senest meldte medicinalkoncernen Coloplast i sidste uge at ville købe svenske Atos Medical for 16 milliarder kroner, og Mærsk-koncernen købte i forrige uge luftfragtselskabet Senator International for 4,1 milliarder kroner.

Private småbøder koster virksomheder coronastøtte

Op til ti år gamle skattedomme for mindre forseelser har gjort, at mange virksomheder ikke kunne få del i de rentefrie coronalån for over 36 milliarder kroner, som staten ellers tilbød under coronakrisen.

Lånene kunne nemlig ikke gives, hvis personer i ejerkredsen, i bestyrelsen eller i direktionen inden for de seneste ti år har været »dømt for skatte- eller afgiftssvig«, skriver Berlingske.

Blandt de ramte, som ikke fik andel i lånene, var to virksomheder i Randers, som Ingo Walterscheid sidder i bestyrelsen for. De fik afslag på momslån for tre millioner kroner, fordi han for otte år siden blev stoppet ved grænsen i en tysk indregistreret bil, som han havde kørt til Danmark for sin tyske nevø.

Skattepolitisk chef i erhvervsorganisationen Dansk Industri, Jacob Bræstrup, kalder det »helt uproportionalt, at lånet falder til jorden på grund af det«.

»Det er bemærkelsesværdigt, at en dom, som intet har med virksomheden at gøre, men som vedrører en person i virksomhedens ledelse eller ejerkreds, betyder, at virksomheden ikke kan få et coronalån, som jo drejer sig om noget helt andet,« siger han.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Blackstoneindgrebet preller af på boligmarkedet

Det såkaldte »Blackstoneindgreb«, der skulle forebygge spekulation i udlejningsejendomme, har ikke holdt investorerne væk fra det københavnske boligmarked. På tværs af alle boligtyper, er den samlede bestand af boliger i København vokset fra 22,9 millioner kvadratmeter i 2011, til 26,2 millioner kvadratmeter i 2020. Og det er særligt lejelejlighederne, der har set den største fremgang, med 1,2 millioner kvadratmeter. Det skriver Finans på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Ud af de mange lejeboliger i København er hver femte ejet af enten et A/S et I/S eller et ApS. Ligeledes ser otte ud af 10 investorer udlejningsejendomme som en potentiel investering, ifølge en analyse fra Realkredit Danmark. Det viser, at Blackstoneindgrebet ikke har haft den store effekt, siger chefanalytiker i Realkredit Danmark Mark Maack Gibson til Finans.

»Det er interessant, fordi det viser, at andre faktorer overtrumfer de negative effekter knyttet til indgrebet mod kortsigtede investeringer i ældre private udlejningsboliger med moderniseringspotentiale, også kendt som Blackstone-indgrebet,« siger Mark Maack Gibson til Finans.

Finans skriver, at indgrebet ifølge Danmarks Statistik har fået værdien af udlejningsejendomme til at falde med syv procent.

Tre forhold, som investorerne bør holde øje med

Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, har fra ugens begyndelse fokus på disse tre ting:

  1. Elon Musk meddelte i sidste uge, at han have solgt lidt mere end 2,5 procent af sine Tesla aktier. Oprindelig var »planen«, at han efter en Twitter-afstemning ville sælge 10  procent af sine aktier. Kommer der yderligere (ud) salg i dag?
  2. COP26 i Glasgow er slut. For dem, der havde regnet med et stort »klimagennembrud«, er det fair at sige, at deres ambitioner ikke blev indfriet. Er det noget, som kan mærkes i dag i de største danske grønne aktier, Vestas og Ørsted?
  3. Specifikt Vestas har fået et fornuftigt kurscomeback efter det skuffende regnskab og nedjustering af EBIT-marginen for helåret. Har investorerne indstillet Vestas på det investeringsmæssige fjernlys, og vil de trods alt fokusere på, at Vestas gør det bedst i en udfordret branche, og at grøn omstilling naturligvis kører videre?

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA lukkekurser fredag

  • Dow Jones +0,50  procent
  • S&P 500 +0,72  procent
  • Nasdaq -1,00  procent

Indeks mandag kl. 06.45

  • Japan Nikkei +0,53  procent
  • Hongkong Hang Seng -0,05  procent
  • Kina CSI -0,26  procent