Brug sommeren på at komme op i gear, ikke ned

Testede vi vort team lige nu, ville det nok vise sig, at vi er stressede. Vi har en beta-lancering af vores software, krævende kunder og ambitiøse investorer. Det ER stressende. Ledere bliver i trivselsmålinger ofte belønnet på, at deres teams ikke er stressede. Men skal det da undgås for enhver pris?

»Måske skal sommeren bruges på at gøre flere og ikke færre ting, og måske du skal tænke over, hvordan du kan få mere at rive i? Måske skal du bruge tiden på at finde måder at øge tempoet på og ikke nødvendigvis sætte det ned?« skriver Soulaima Gourani. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man bliver tudet ørerne fuld af, hvor farlig stress er, men forskning viser, at et helt stressfrit liv faktisk kan være endnu farligere. Flere, som helt undgår stressede situationer, rapporterer tilbage, at de bliver deprimerede.

Hen over sommeren går du måske med tanken om, hvordan du kan leve et mindre stressende liv, når du vender tilbage til jobbet. Men måske skal sommeren bruges på at gøre flere, og ikke færre, ting, og måske du skal tænke over, hvordan du kan få mere at rive i? Måske skal du bruge tiden på at finde måder at øge tempoet på og ikke nødvendigvis sætte det ned? Det lyder kontroversielt. I know.

Indtil for nylig har man ikke forsket så meget i, hvad det gør ved et menneske, at det lider af kronisk kedsomhed.

»Stresser du over noget, der ikke betyder noget for dig, er det klart på tide at få luget ud i, hvad du bruger din tid på.«


Nu ved man, at kedsomhed af den art øger sandsynligheden for misbrug og kan forkorte dit liv markant.

Jeg er ikke klinisk ekspert i stress, men jeg har i hvert fald 30 års erfaring med at være stresset og have utroligt travlt.

Og hver gang jeg står på en massiv stresstærskel, står jeg sjovt nok også på et skelsættende karrierespringbræt.

Kort sagt øger stress dine chancer for at overleve, levere, være på tæerne og give dig tunnelsyn, fordi det betyder noget for dig.

Den lykkelige stress

Det er vigtigt, at vi får en snak om, at stress ikke nødvendigvis er skidt. For man får sgu så dårlig samvittighed af, at alle omkring én siger, at man er for stresset og skal slappe mere af.

Det er ikke altid løsningen. Og det er ikke altid svaret.

Sjovt nok er nogle af de mest stressede mennesker, jeg kender, også de mest lykkelige. Og pudsigt nok er nogle af mine mest afslappede venner faktisk nogle af de mest ulykkelige, jeg kender. Kort sagt er stress ikke noget sort/hvidt.

Jeg har det meste af mit liv været stresset. Jeg har sågar prøvet at være så stresset, at jeg mistede meget af mit hår.

Den slags stress er naturligvis ikke sundt. Jeg var stresset, fordi jeg ikke levede i overensstemmelse med mine værdier, som er personlig frihed, faglig udvikling, min familie og tid til daglig motion. Det lyder banalt, men det tog mig flere år at leve i 100 procent overensstemmelse med dem.

Den slags negativ stress kommer især af, at du giver mere, end du får retur.

Den kommer af, at du måske føler, at du er svag og burde kunne klare presset.

Det er hårdt »at slå op« med et liv, der føles sådan. Flere fortæller, at de føler sig fanget i et job eller en situation af økonomiske eller psykologiske grunde.

Så er det jo et stressfængsel, og det er helt galt.

Gennem årene har jeg lært at arbejde med mit »stress mindset«.

Når jeg mærker alle symptomerne på, at jeg har (for) travlt, så tager jeg mig tid til at tænke over, hvorfor jeg er i den eller den situation, hvad mine værdier i livet er, og hvad det er, jeg kæmper for og med.

Jeg finder meningen med stressen.

Psykologen Alia Crum sad en dag i kælderen på Yale og græd lidt over, hvor presset hun var.

Hvem har ikke prøvet at sidde til langt ud på natten med en deadline hængende over hovedet, stortudende og have ondt af sig selv?

»Jeg tror ikke, at stress i sig selv er farligt, det er måden, du takler det på, der er.«


Hun fortæller, at da vagten går sin runde og finder hende, lukker han bare døren i med ordene »endnu en kold dag på Everest« – læren er, at ja, ved Gud føler du dig svækket, bange og alene, men det er vel forventeligt, mens du bestiger Mount Everest.

Det er jo et bjerg.

Vi står alle ved foden af vort eget Everest. Det kan være din forestående eksamen, din virksomhed, dit nye job eller din skilsmisse. Vi har alle vore bjerge, der skal bestiges. Hvis du tænker over alt det, der har gjort dig mest lykkelig, har der så ikke i næsten alle situationer været den del frustration, hårdt arbejde og stress forbundet med at opnå det?

Jeg har i hvert fald aldrig rigtigt sat pris på det, der kom let.

Tag magten tilbage

Forskning viser, at folk, der keder sig eller ikke brænder for det, de laver, dør tidligere end dem, der laver noget, de kan lide. Og at især mænd på efterløn, der drosler gevaldigt ned, dør langt tidligere end dem, der opretholder en travl hverdag med projekter.

At slappe af, ikke have travlt og ikke at beskæftige sig med noget meningsfuldt kan føre til massiv selvdestruktion, misbrug og, ja, dødsfald.

Studier viser, at kedsomhed er den største årsag til misbrug af mad, cigaretter og alkohol. Så lever du et kedeligt liv uden forløsninger af nogen art, kan det være livsfarligt. Vores kroppe er simpelthen programmeret til at udløse en intern bombe for dermed at gøre en ende på vores lidelser, menes det ifølge det velkendte »Whitehall Study«.

Gode råd om stress: Når du er i en situation, hvor der er noget, du ikke kan kontrollere, så fokuser på det, du kan styre.

Er det (kun) dit arbejde, der er skyld din stress (vær helt ærlig), eller giver du bare jobbet skylden?

Hver gang du er fanget i stressfulde situationer, så spørg dig selv, hvorfor du er i dem? Er der en mening med dem (eksamen, nyt job etc. som fører til x eller y – eksempelvis din rejse mod mere frihed, økonomiske fordele, drømmejobbet)?

Det er ofte en fordel at minde sig selv om, hvorfor man gør, som man gør, og hvorfor man er i den situation.

Det vil hjælpe dig med at tage magten tilbage og fjerne dig fra offertankegangen.

Jeg tror ikke, at stress i sig selv er farligt, det er måden, du tackler det på, der er. Tror du, stress er farligt og skal undgås for enhver pris, ja, så tror jeg, det er farligt.

Til gengæld kan du også vælge at se stress som en måde, hvorpå du kan blive stærkere og hurtigere og derved nå dine resultater og indfri dine drømme i livet.

Du skal ikke nødvendigvis undgå stress.

Du kan omfavne den.

Isolerer stressen dig, og føler du dig magtesløs over for den, skal du naturligvis søge læge. Men at undgå den for enhver pris vil være ærgerligt, fordi den kan lære og vise dig, hvad der betyder noget for dig her i livet.

Fordi du jo kort og godt ofte stresser over det, der betyder noget for dig.

Stresser du over noget, der ikke betyder noget for dig, er det klart på tide at få luget ud i, hvad du bruger din tid på.

Løsningen er ikke altid at gøre mindre i sit liv. Nogle gange er løsningen at gøre mere.