Antallet af låneansøgninger til boligkøb er rekordlavt

Realkreditselskaberne har ikke siden oktober 2017 modtaget færre låneansøgninger end i juli.

Efter et par år med fuldt blus sker der et fald i låneansøgere for første gang siden 2017 (arkivfoto). Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter et par år på fuldt blus er boligmarkedet gået et par gear ned i 2022.

Det giver sig blandt andet udslag i, at langt færre beder om lånetilbud hos realkreditselskaberne.

Finansdanmark fortæller, at der blev indhentet 4117 lånetilbud i juli. Det er ikke set lavere, siden man begyndte at føre statistik i oktober 2017.

Ane Arnth Jensen, der er viceadministrerende direktør i Finansdanmark, noterer sig, at det ikke er unormalt med lav handelsaktivitet i feriemåneden juli. Alligevel er tallet alligevel bemærkelsesværdigt, vurderer hun.

Ane Arnth Jensen peger på de stigende renter som en afgørende faktor, der har kølet boligmarkedet ned.

Renterne er netop udslagsgivende for, at der omvendt fortsat bliver foretaget mange låneomlægninger.

Boligejere med fast rente kan skære en pæn luns af deres restgæld ved at konvertere til en højere rente.

Det har mange allerede benyttet sig af. I juli måned blev der givet yderligere 18.703 tilbud til låneomlægninger og tillægslån.

Det er en smule lavere end i månederne forinden, og det har privatøkonom Brian Friis Helmer fra Arbejdernes Landsbank en forklaring på.

»Det skyldes hovedsageligt, at renterne havde pil ned i juli, og at en konvertering af realkreditlånet derfor ikke var lige så attraktiv som tidligere på året,« skriver han i en kommentar.

Lige nu ligger det fastforrentede firprocentslån tæt på kurs 100.

Tidligere på året skulle man op og betale en kuponrente på fem procent, hvis man ville have fast rente på sit 30-årige realkreditlån.

I begyndelsen af 2022 kunne realkreditinstitutterne udstede lån med en rente på 1,5 procent.

/ritzau/