Amerikansk olieboss efter kæmpeopkøb: »Vi sælger et produkt, der er godt«

De amerikanske oliegiganter Chevron og Exxon køber olie- og gasproducenter som aldrig før med to kæmpeopkøb for tilsammen næsten 115 milliarder dollar. Det får Chevrons topchef, Mike Wirth, til at sætte hælene i over for kritikere, som mener, at selskabet grønvasker og ikke gør nok for at omstille til grøn energi.

Mike Wirth rejser rundt med en livvagt. Det er ikke ufarligt at være chef for et olieselskab, som ifølge klimaforskere er klodens næstmest CO2-udledende virksomhed.

Miljøaktivister kalder ham »verdens ondeste mand«, der ifølge karikerede opslag på sociale medier ødelægger kloden på at tjene sin hellige profit.