Kære brevkasse

Jeg læser med stor interesse de gode svar, I offentliggør i Berlingske om lørdagen, og nu er jeg selv stødt ind i et problem – om generel foreningsret.

Jeg er bestyrelsesmedlem i et gammelt vejejerlaug – stiftet i september 1923. Formålet med lauget er nævnt i vedtægternes paragraf 3: »Vejejerlaugets formål er at varetage medlemmernes fælles interesser med hensyn til vejene, set ud fra et helhedssynspunkt«.

I vores tilfælde ejer vi fire veje samt nogle stier. I forbindelse med Lyngby-Taarbæk Kommunes ønske om at optage en del af de private fællesveje i kommunen som kommunale veje, er det så uheldigt, at kun de tre af fire veje kan optages.

Vi er 148 parceller med tinglyst medlemspligt, hvoraf de 14 plus 3 bor ud til den vej, der ikke optages.

Vi har altid betalt et ligeligt kontingent, som er besluttet på generalforsamlingen, og pengene er typisk gået til vedligehold af træer, kantsten og vinterbekæmpelse. Da de tre veje nu overgår til kommunalt eje og vedligehold, er der opstået et ønske om at differentiere kontingentet, så de »14 + 3« selv må klare vejvedligehold og vinterbekæmpelse, samtidig med at de i fællesskabet skal medfinansiere diverse forskønnelser på de tre andre veje samt stierne.

Spørgsmålet er nu: Kan man efter almindelige foreningsregler vedtage et sådant differentieret kontingent, når nu medlemskabet er en tinglyst pligt?

Jeg tænker selv, at det kan man ikke, da forskellige fraktioner så kunne bestemme hvad som helst i forhold til differentierede kontingenter. Nej, jeg mener, at en forening eller et vejejerlaug må stå sammen i fællesskabet: Det er stadig lauget, der ejer den sidste vej og stierne, og så er det jo også lauget, der er ansvarlig for vedligehold og vinterbekæmpelse – nu bliver det bare billigere!

Et alternativ er så at opløse lauget, og så må sidste vej lave sit eget, og det kunne jo også være, at man lod de 14 + 3 melde sig ud, således at lauget stod tilbage med ejerskab og ansvar for stierne.

På forhånd tak
J.A.M.

Tak for de pæne ord om brevkassen. Notatet om foreningsret i Danmark (https://forumadvokater.dk/om-foreningsret-i-danmark/) er et generelt notat om foreningsretten, der ikke er lovbestemt, men udledes af juridisk teori og retspraksis. Derfor kan du ikke bruge notatet som en facitliste, der giver svar på alt.

Du spørger ind til en konkret grundejerforening med en særlig problematik, hvor der sikkert bor en del Berlingske-læsere, men dog kun en lille del. Når jeg alligevel tager dit spørgsmål med i brevkassen skyldes det, at det giver mig anledning til at ride en af mine kæpheste: Tal sammen. Dialog fremmer forståelsen. Jura kan ikke bruges til løsning af konflikter, og jura skal i det hele hjælpes for at fungere.

Jeres situation findes i mange foreninger, og hvis tingene sættes på spidsen, må domstolene involveres. I dag tager en byretssag let mere end to år. I nogle retskredse tre eller fire år. Og ofte vil den tabende part gå videre til landsretten.

Dette i sig selv bør motivere til, at der findes løsninger ved dialog og idéudveksling. I samme retning peger det, at den konkrete sag – på samme måde som alle andre foreningsretlige sager, jeg har fået forelagt – ikke har noget klart svar.

I har i 100 år løst en opgave, som dengang var en anden, end opgaven er i dag. Senest er opgaven ændret så meget, at båden virkelig rokkes, og forskellen på deltagernes interesser er øget. Dette er et naturligt udgangspunkt for, at tingene drøftes igennem. Når kommunen har overtaget vedligeholdelsen, så gætter jeg på, at der er tale om vedligeholdelsen af vejene, altså kørebanearealerne, men ikke andet. Årsagen hertil er formentlig, at kommunen mener, at forholdene er ændret i form af en øget trafik.

Jeres vedtægter, som du har medsendt, siger, at formålet er »at varetage medlemmernes fælles interesser med hensyn til vejene, set ud fra et helhedssynspunkt«. Her åbnes for en del fortolkningsmuligheder, men ud fra din beskrivelse kan man vel sige, at i det omfang kommunen har overtaget nogle af forpligtelserne, skal vejlauget ikke længere gøre det samme.

Der opnås derved en fordel i forhold til den tidligere tilstand. Og hvad så? Ja, her kommer vedtægterne lige så meget til kort, som det førnævnte notat om foreningsret. Svaret mangler. Og det er selvfølgelig derfor, at du spørger.

Det er ikke udelukket at vedtage et differentieret kontingent, men igen er her mange variable. Mulighederne kræver nærmere kendskab til laugets praksis og historik, og selv med sådan viden kan der ikke gives et sikkert svar. Samme gælder om spørgsmålet om eventuel aflysning af servitutten.

Som jeg læser dit spørgsmål, vil der fremadrettet være fælles opgaver, som fornuftigt kan løses i det 100 år gammel vejlaug, og derfor bør I sætte jer sammen og afveje interesserne og finde en vej sammen.

Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H) mediator
www.forumadvoakter.dk