Kære Brevkasse,

Min gamle mor døde for nylig, og jeg overvejer at give personligt arveafkald, så arven tilfalder mine to børn. Herved kan vi spare en gang arveafgift af arven, når de engang skal arve mig. Er det rigtigt forstået?

Jeg har givet mine børn et lån uden afdrag og renter for nogle år siden, og vi har hvert år nedskrevet lånet med et lidt variabelt beløb inden for de godt 60.000 kroner, der er »tilladt«. Jeg forestiller mig, at jeg så vil bede mine børn om at indfri resten af lånet, som kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

Men disse to ting er vel uafhængige af hinanden, eller vil Skat kæde dem sammen?

Med venlig hilsen
H.S.

Hvis jeg svare dig kort, så lyder svaret sådan: Ja, ja og nej. Lad mig folde det ud i det følgende. Du har ikke pligt til at modtage arv. Ønsker du det, kan du give afkald, og det kan der være forskellige gode grunde til jfr. arvelovens paragraf 42.

Større afgift kan spares i andre situationer. Hvis du for eksempel skal arve et beløb efter din bror, skal du betale en boafgift på 36,25 procent, hvor et arveafkald måske i den konkrete situation kan bevirke, at afgiften kun bliver 15 procent alt efter omstændighederne. Hvis du giver afkald på arven til fordel for dine to børn, kommer de til at betale den samme afgift, som du skulle have betalt. Men dine børn sparer den senere boafgift mellem dig og dine børn. Denne afgift er på 15 procent af den del af boet, som overstiger 321.700 kroner (2023-bundfradrag)

Du kan ikke disponere over den arvelod, som du giver afkald på ved for eksempel at bestemme, at denne lod skal tilfalde en søster eller din ægtefælle, se boafgiftslovens paragraf 5 stk. 2. Du kan dog bestemme, om arvelodden skal tilfalde dine børn og andre livsarvinger til fordeling efter arvelovens regler eller de øvrige arvinger i boet. Hvis du ikke bestemmer noget herom i arveafkaldet for falden arv, tilfalder arvelodden dine livsarvinger.

Arveafkald kan også anvendes, hvis du ikke ønsker at deltage i en måske langvarig behandling af dødsboskiftet. Eksempel: mor er blevet gift for anden gang og efterlader sig en ny ægtefælle og et eller flere børn med den nye ægtefælle. Efter mors død, kan manden ikke sidde i uskiftet bo, medmindre mors arvinger tillader det, og det ønsker de måske ikke. De kan få arven efter deres mor udbetalt ved, at de giver arveafkald mod et vederlag svarende til den arv, som de skulle have, hvis boet blev skiftet. Der spares tid og en måske vanskelig håndterbar del med at drøfte dødsboskiftet. Der betales boafgift af vederlaget.

Arveafkald nævnt foran er afkald på »falden arv«, dvs. afkaldet er givet efter arveladers død. Der kan også gives afkald på »ventende arv«, dvs. afkald mens arvelader lever. Det ses for eksempel ofte brugt, hvis en arving har stor gæld, så arv vil gå til kreditorerne. Den type afkald er kun gyldig, som afkald på ventende arv. Hvis der gives arveafkald på ventende arv på grund af insolvens eller for at spare boafgift, er det vigtigt, at det i erklæringen præciseres, at arveafkaldet er personligt, så det klart fremgår, at den arv, der gives afkald på, skal tilfalde afkaldsgivers livsarvinger. Hvis det ikke gøres, tilfalder afkaldsarven de øvrige arvinger i boet. Du kan ikke give afkald på din arv til fordel for andre end dine livsarvinger. Du kan for eksempel ikke i et arveafkald bestemme, at din arvelod skal tilfalde din ægtefælle. Derimod kan arveladeren i sit testamente bestemme, at din ægtefælle skal arve et beløb svarende til den arvelod, som du har givet afkald på.

Du kan give afkaldet på hele arven eller på en del af den. Der gælder ingen formkrav for afkald på falden og ventende arv, men afkald bør af bevismæssige grunde altid gives skriftligt i en erklæring, som underskrives for ventende arv også af arveafkaldsmodtager. Afkald på falden arv skal indsendes til skifteretten inden indlevering af den endelige boopgørelse, eller ved udløbet af fristen for indgivelse af boopgørelse, og senest inden der udloddes arv fra boet. Det er vigtigt at overholde de formelle regler herom.

Du kan godt opsige restgælden på lånet til dine børn, og det har ingen sammenhæng med arveafkaldet.

Afkald på arv, både ventende og falden, er et udmærket redskab. Jeg vil dog meget anbefale, at du lige beder din advokat se på det i den konkrete situation. Selvom det lyder forjættende enkelt, så er der desværre hvert år en del eksempler på, at et afkald på arv ikke fører til det ønskede resultat. I en konkret sag indeholdt boopgørelsen, der var underskrevet i henhold til sædvanlig skiftefuldmagt, meddelelse om arveafkald. Meddelelsen var ikke vedlagt nogen form for dokumentation vedrørende arveafkaldene. Der blev først efterfølgende fremsendt underskrevne erklæringer fra arvingerne om arveafkald, og fristen for meddelelse af arveafkald var derfor sprunget. Selvom boopgørelsen var rettidigt indsendt, var behørig meddelelse først sendt til skifteretten efter fristens udløb, og der kunne derfor ikke tillægges arveafkaldene virkning ved beregningen af boafgift (UfR 2009.1024 H).

I en nyere sag havde to søskende, A og B, begge givet afkald på arv efter deres far, M, til fordel for deres mor, H, for den del af arven, der oversteg 147.650 kroner Der var ikke andre arvinger i boet. Arveafkaldene var givet, inden boet var endeligt delt. A og Bs arveafkald var derfor gyldige, men spørgsmålet var så om, afkaldene opfyldte betingelserne i boafgiftslovens paragraf 5, stk. 2, for at opnå den afgiftsmæssige fordel, at der ikke skal betales afgift af både afkaldsgiveren og den arving, der i stedet modtager arven. As og Bs afkald var givet til fordel for H og var efter indholdet ikke givet til fordel for boets øvrige arvinger, men til fordel for den ene af de to øvrige arvinger. Selvom H herefter – i kraft af de to afkald – er eneste arving i boet efter M, vil afkaldene hver især forrykke fordelingen af arven, herunder hvis det ene af arveafkaldene bliver tilbagekaldt eller omstødt. Landsretten var derfor enig med skifteretten i, at arveafkaldene ikke opfyldt betingelserne i boafgiftslovens paragraf 5, stk. 2 (UfR 2021.1258).

Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H)
www.forumadvokater.dk