Peter Skaarup er i den grad et barn af 60erne. I 1967 flyttede han tre år gammel med sine forældre, Birthe og Hans Skaarup, fra Risskov til Hejrebakken i Brabrand vest for Århus og ind i et rigtigt 60er-hus med både svalegang og – en vigtig detalje, som vi vender tilbage til – fladt tag.
»Huset var helt nyt, men havde stået tomt et stykke tid. Mine forældre havde fotovirksomhed, som fyldte hele underetagen, så der kom og gik mange mennesker i huset. Min mor stod for alt kontorarbejdet, men skulle samtidig holde øje med mig, for jeg gik ikke i børnehave. Jeg kan huske, at min far havde fået lavet en rutschebane på trappen ned til kælderen, som jeg kunne boltre mig på.
Hejrebakken var en god vej at være barn på. Den var blind og havde 14 numre, og for enden af vejen lå skoven, som var en herlig legeplads. Der lå mange nye huse i kvarteret, og vi var mange børn. Jeg kan huske, at vi fejrede både nytår og sankthans med naboerne.
Vores hus havde ikke så mange værelser, men derimod nogle kæmpestore stuer. På et tidspunkt byggede vi til og fik også en stor pejsestue og terrasse. Så var der endnu mere plads, bl.a. til et stort akvarium. Der var også god plads, når jeg havde alle kammeraterne hjemme til børnefødselsdag.«
Indtil han var næsten 12 år nød Peter Skaarup privilegiet at være enebarn. I huset på Hejrebakken havde han selvfølgelig sit eget værelse, endda med svalegang. Herfra kunne han gå ud på garagetaget og stå og sparke fodbold, somhan dog også dyrkede i den lokale sportsklub, BIF – ikke at forveksle med en kendt fodboldklub på den københavnske vestegn.
Julen blev altid tilbragt hos Peter Skaarups mormor i København, og én jul husker Peter Skaarup specielt godt:
»Det var i 1975, og vi var kommet sent hjem fra min mormor. Min mor var højgravid med min lillebror Mads, og vi gik og pakkede ud. Pludselig lød der et kæmpebrag ved ovenlysvinduet. Min mor, der opholdt sig på badeværelset da det skete, blev så forskrækket, og et par timer efter fik hun veer og måtte køres på hospitalet, hvor hun fødte min lillebror. Selv om han blev født lidt for tidligt, gik det godt. Bagefter var vi oppe på taget og fandt nogle mærkelige spor. Tagpappens ral var skrabet af, men det lignede hverken spor fra menneske eller et dyr.
Dagen efter ringede det på døren, og jeg lukkede op. Det var en journalist og fotograf fra BT, der havde hørt om braget og fødslen. Oppe på taget blev der taget et billede af mig ved de mystiske spor, og i avisen bliver det til overskriften: »Kvinde fødte efter chok fra mystisk fænomen på hustag,« fortæller Peter Skaarup og viser de gamle udklip frem, som hans far har gemt.
Historien bredte sig til andre medier, og spekulationerne gik på, om det var den afskyelige snemand, der havde været et smut forbi Brabrand, eller måske et UFO-fænomen.
I 1980 var Peter Skaarup 16 år, og familien flyttede til et andet kvarter i Brabrand.
»Huset her var nyere og større og nok lidt mere praktisk indrettet. Men jeg husker nu, at jeg følte det lidt som en tilbagegang, fordi stuerne var mindre end i mit gamle hjem.«
