Det er en lykke for det danske sprog, at der findes digtere som Marianne Larsen. Med sin nye bog, »Umulighedsportal«, bevæger hun sig endnu engang ud på en af sine ekspeditioner, hvis mål er de upåagtede lysninger i sproget, hvor drømmene overlever, og ordene bogstavelig talt er til at stole på: »Det lyseste er hvor ordene er til at finde ud af/ikke at lyve med på.«
Marianne Larsen er en slags danmarksmester i aldrig at ligne sig selv og samtidig være umulig at tage fejl af. I digtsamling efter digtsamling har hun mobiliseret sin helt særegne digteriske begavelse på en vedvarende og i en vis forstand paradoksal dialog mellem »Fællessprog« og »Modsætninger«, for at sige det med et par af forfatterskabets tidlige og vigtige titler, og når hun nu lancerer sin »umulighedsportal«, er det totalt i forfatterskabets ånd. Hvert digt i hendes nye samling er et link eller en indgang til en verden, der med ordene i bogens undertitel er oplyst af et »ubestemt engangslys«. Uhåndgribeligheden grænser op til og udfordrer hele tiden den faste orden, systemerne og de fastlagte mønstre.
Et godt og forholdsvis håndfast eksempel på det møde mellem avanceret teknologi, forbrugskultur og nye ordkonstruktioner, som er et af de spændende felter og udforskningsområder i »Umulighedsportal«, er introduktionen af fænomenet »kærtegnstællere«. Forfatteren lader følelsernes kropssprog og de ømme kærtegn tørne sammen med skridttællernes mekaniske kropsopfattelse og rationelle tælle-måle-verden. I Marianne Larsens univers bliver de konventionelle sammenhænge anfægtet, og hendes digte går deres egne, nyskabende ordveje, hvor det bliver helt naturligt at »e-maile en storbyskumring«, at dyrke »umulighedssport« eller at »en mund kysser fra sig« i en logisk omformning af vendingen »at slå fra sig«. Radikal er også bogens omskrivning af sølvbryllupsklassikeren »sølvstænk i dit gyldne hår« til et snerrende udsagn om kvindeundertrykkelse.
De indarbejdede vendinger og talemåder tages i øjesyn, og sproget glider og skrider i nye kritiske, kærlige og mere drømmeagtige retninger, samtidig med at hverdagenes vilkår og grå trivialiteter udstilles i overrumplende glimt og belysninger: »På sofabordet står der udefrakommende mad som skabt/til ensomhed af folk i arbejde med evner for den slags.« Midt i sin tilsyneladende glansløshed er det en sætning, der funkler i sin rigdom på associationsmuligheder og sine mange lag af kritisk samfundseftersyn.
I »Umulighedsportal« optræder både en Skipper Verdensskræk og den gennemgående figur Caia, og når det om den sidste siges, at »hendes sprog gjorde sig til røntgen på den udklædte måde«, så ligner det næsten et signalement af det ideal, forfatteren dyrker i sin nyeste, helt anderledes og let genkendelige digtsamling. Marianne Larsen kan kunsten at udstyre sine læsere med helt nye og friske sprogøjne. Som en anden Skipper Verdensskræk gør hun det store sproghav usikkert.
Forfatter: Marianne Larsen
Titel: Umulighedsportal – i ubestemt engangslys
Længde: 69 sider
Pris: 199 kr.
Forlag: Borgen
