»Bornholm! Bornholm! Bornholm! Du min dejlige ferieø!«
Sangen, der åbenbart er blevet turistøens særlige slagsang, rungede ved min sidste ankomst til Rønne ud over færgens bildæk. Men der er unægtelig langt fra den idylliske ferieø til det afviklingssamfund, man som læser ankommer til i Dennis Gade Kofods roman »Nancy«.
Forfatteren, der formodentlig knap nok vil påskønne prædikatet hjemstavnsforfatter, har blandet endnu en slagkraftig bornholmercocktail, hvor den rendyrkede sociale realisme krydses med en god portion gamle sagn og eventyr og ikke mindst med katastroferomanens undergangsvisioner.
Det hele er tilsat en række aktuelle referencer, og der er aproposer til både slagterilukning, ekstreme vejrfænomener og bombardementet med TV-billeder af flygtninge på vej mod Europa i gummibåde og ad landeveje.
Nancy, romanens hovedperson, der inkarnerer klippe- og udkantsøens sociale virkelighed, gør rent på et bosted og er kæreste med den voldelige Træner-Thomas, der har bryst- og bendage nede i centeret og dyrker vægttræningen, proteintilskuddene og sine muskler som en religion.
Naturkatastrofe og flygtningestrømme
Efter at Nancy er startet på HF, er hun blevet glad for Albert, og i det hele taget befinder hun sig midt i opbruddet fra et miljø, hvis begrænsninger hun klart og kontant opsummerer i spørgsmålet: »Hvis vi er dømt til mad, samleje og toiletpapir, hvem er vi så«.
Mens Nancys og Alberts gensidige forelskelse tager til i intensitet, sænker tågen sig over øen og antager mere og mere karakter af en naturkatastrofe eller måske ligefrem en magisk forbandelse, som de »underjordiske« har kaldt frem. Tågen breder sig, flere og flere øboer forvinder, hele landsbyer opsluges, flygtningestrømmen bort fra Bornholm vokser. Scenerne er lette at nikke genkendende til:
»Om dagen er de sammen med andre på havnen, der har samme plan som dem; hvor er det bedst at sejle hen, Sverige eller direkte til København eller Køge.
Virker GPS’en i tågen.
Har de hørt noget fra nogen af dem, der allerede er rejst.
Pladsen ved det stakkede tømmer er samlingspunktet for dem, der vil rejse selv. Nogen kommer til uden båd og leder efter frie pladser, men alle er fyldt op nu, og de afviser dem igen og igen: slåskampe og gråd.«
Imponerende godt
Time for time tager katastrofens omfang til, og de underjordiske ude i skoven mobiliserer til kamp mod den bornholmske befolkning, der ikke har forvaltet deres ansvar for øen med respekt for bæredygtighed og balancer.
De underjordiske »taler om svinefarmene, de mange, mange sommerhuse, markerne, der har bredt sig, skovene, der er blevet fældet, højene, der er blevet pløjet ned. De kan ikke længere genkende øen fra deres barndom.«
De allegoriske træk i Dennis Gade Kofods bornholmerroman er iøjnefaldende, men selv om forfatteren går håndfast til værks med parallellerne til flygtningestrøm, miljøkatastrofer og klimaforandringer, så lykkes det imponerende godt at sammenflette de gamle sagn og eventyr, de socialrealistiske miljøtegninger og de apokalyptiske visioner til en organisk fungerende fortælling om et samfund i opløsning.
At læseren til sidste side engageret følger ærkebornholmeren Nancys skæbne midt i undergangstumulten er helt enkelt godt klaret. Sprogligt formår Dennis Gade Kofod flot at forene den fabulerende fantastik med de minimalistisk knappe og knivskarpe rids af for eksempel muskeltræningen i centeret eller af kvinderne, der samles hos Nancys mor for at udveksle bolle-erfaringer og varme op til byturen med breezers og gajol-shots.
Forfatteren kan sit bornholmske halvtabermiljø på sproget. Evnen til at ramme en tone og bevare en solidaritet, som det sker i »Nancy«, er ikke så lidt af en kunst.
Bornholm! Bornholm!
Titel: Nancy. Forfatter: Dennis Gade Kofod. Sider: 208. Pris: 250 kr. Forlag: Rosinante.
