Litteraturhistorien er ikke statisk, men en evig forhandling, hvor skiftende tiders etiske og æstetiske værdibegreber afgør, hvilke forfatterskaber der bør opskrives - eller nedskrives.
Den forhandling pågår også i Olga Ravns henførte efterord til Unica Zürns roman »Mørkt forår«, der udkom i 1969, men først nu er oversat til dansk. Olga Ravn skriver, at Zürn, lig eksempelvis Marguerite Duras og Djuna Barnes, er blevet overset som rigtig forfatter og i stedet blot er blevet set som en kvinde, der formidlede sin galskab.
Det er en god pointe. At man »på den måde tog bøgerne fra de kvinder der skrev dem«. Og Zürn, ja, hun var inde og ude af psykiatriske afdelinger inden sit selvmord i 1970 og stod desuden i skyggen af sin mand, kunstneren Hans Bellmer.
Men hun fortjener at blive læst som forfatter i sin egen ret, mener Olga Ravn og forlaget Sidste Århundrede. Fordi de synes, at hun skriver fremragende, naturligvis, men sikkert også for at være med til at rette op på den skæve kønsbalance i litteraturhistorien, der alt for længe har spejlet dem, der skrev den, nemlig mænd. Efter at have læst »Mørkt forår« er jeg dog ikke overbevist om bogens brillans.
Jeg er naturligvis klar over, at der kan være aspekter, ikke mindst psykologiske, jeg er blind for. Blandt andet fordi jeg aldrig har været pige, sådan som hovedpersonen er det. Men for mig var Ravns efterord altså en større oplevelse end romanen. Hun analyserer, perspektiverer og skriver med dyb kærlighed til historien, der åbner sådan:
»Hendes far er den første mand, hun lærer at kende: en dyb stemme, buskede øjenbryn, smukt svungne over leende sorte øjne.«
Seksualitet og selvmord
Romanens »hun« lever i mellemkrigstidens Berlin med en fraværende far og et problematisk forhold til sin mor. Og med pubertetens seksualitet brændende i kroppen vendes hendes blik selvfølgeligt mod mændene omkring hende. Også selv om hendes erfaringer med dem er ubehagelige; hendes storebror forgriber sig på hende, og en blotter trækker sit lem ud foran hende på gaden.
Pigen reagerer ved at lukke øjnene for den »sølle virkelighed« og kolorere den med fantasien. Som dén om den unge livredder, hun beslutter sig for skal være manden i hendes liv. Det fører hende ind i forelskelsen og, sørgeligt nok, mod »den mest oprigtige følelse, hun nogensinde har haft.«
Seksualiteten, i dens konkrete, fysiske form forsøger hun at få afløb for ved at gnide sit køn mod gelændere eller halskæder og ved at lade en hunds »tålmodige tunge« slikke det. Kønnet kaldes i øvrigt romanen igennem for »sår« og mandens lem for »kniv«, og på den måde forbindes mænd med skamfering, vold.
Til sidst begår pigen da også, som Zürn gjorde det, selvmord ved at springe ud af vinduet.
Om hun dermed frisætter sig selv eller giver op, om det er »tragedie eller triumf«, som Ravn formulerer det, dét er spørgsmålet, som sidder i kroppen efter læsningen af den stramt skrevne, mørke og stoflige prosatekst, hvor pigen kort inden sin død erkender, at »der ikke findes noget menneske, som ikke har overvejet sin egen død.«
Titel: »Mørkt forår« Forfatter: Unica Zürn. Oversætter: Steffen Skaarup. Sider: 82. inkl. efterord af Olga Ravn. Pris: 150 kr. Forlag: Sidste århundrede.
