Kvinder kaster deres røntgenblik på livet

Ingeborg Stuckenberg og Marie Bregendahl var kvindelige forfattere med skarpe vinkler og store livsindsigt. Deres værker griber også i dag.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: LARS BECH

Sanselighed og sandhed træder stærkt frem i de romaner, noveller og breve, som Ingeborg Stuckenberg (1866-1904) og Marie Bregendahl (1867-1940) skrev. Nu genudgives de. Det kan man kun glæde sig over.

Hos Ingeborg Stuckenberg, der fortryllede andre med sin udstråling og begavelse, er der en tæt sammenvævning af ægteskab og forfatterskab. I 1890erne havde hun stor betydning for den kreds af digtere omkring Johannes Jørgensens tidsskrift »Tårnet«, der kom i hendes og hendes mands, Viggo Stuckenbergs, hjem. Hun var muse og inspirator, og hun hjalp, med sit romanudkast til »Fagre ord« (1895) Viggo Stuckenberg til et gennembrud til en større læserskare. Udkastet, der nu udgives sammen med hendes novelle »Badegæster« (1889) og den posthumt udgivne »Korte breve fra en lang rejse«, giver indtryk af en forfatter, der spændte vidt stilistisk og havde stof i sig til meget mere, men som i en alder af 38 år begik selvmord efter at være emigreret til New Zealand.

I »Fagre ord«, der handler om Ingeborgs og Viggos eget forhold, viser forfatteren en fin evne til stemningsskildring og psykologisk analyse i beskrivelsen af en tiltagende ægteskabelig krise, hvor det for den kvindelige hovedperson, Johanne, i høj grad handler om at blive set og værdsat. Novellen »Badegæster« er sanselig og smuk med sin modstilling af den unge kvinde Helenes forelskelse og morens bemærkning om, at hun har ladet sig »rive hen til for stor imødekommenhed« over for en ung mand.

I »Korte breve fra en lang rejse«, som er realistisk emigrantlitteratur med skarpe iagttagelser i en dynamisk, nærmest filmisk fremstillingsform, viser Ingeborg Stuckenberg sin stærke vilje og evne til at skabe noget væsentligt: »Civilisationen er en ting, man først til fulde forstår at skatte, når man er udelukket fra den«. Ingeborg Struckenberg ville være soldat for sit eget projekt. De breve, hun skrev hjem, er stærk og bevægende læsning.

Barsk livsindsigt ser vi også kraftfuldt fremstillet i Marie Bregendahls roman »En dødsnat« (1912), der skånselsløst drejer sig om den unge pige Lises opvågnen til ansvar efter sin mors død i barselsseng. Bogen er baseret på erindringens stof, forfatteren skildrer situationen omkring tragedien, hvor »stilheden og tomheden groede ud imod dem gennem de opslåede vinduer og døre«. Det er en fremstillingsform, der insisterer på erkendelsen og samtidig peger på fordelen ved, at Lise har den lykkelige evne til at rumme forskellige følelser på samme tid. »En dødsnat« er uhyre stærk læsning.

Både Ingeborg Stuckenberg og Marie Bregendahl har stået i skyggen af deres mandlige kolleger. Fint, at vi nu får understreget deres glimrende kunstneriske indsats og røntgenblik på livet.

Titel: Samlede værker Forfatter: Ingeborg Stuckenberg. Sandalserien III Sider: 199 Pris: 200 kr. Forlag: Gladiator

Titel: En dødsnat og Ved Lars Skrædders sygeseng. Sandalserien IV Forfatter: Marie Bregendahl Sider: 188 Pris: 200 kr. Forlag: Gladiator