Madeleines far er læge, men fungerer desuden som en slags retsmediciner i den franske provinsby, hvor »Kadaverdoktoren« udspiller sig i 1894. Hun er 20 år gammel og hans ivrige assistent, med andre ord en kvinde forud for sin tid. Madlavning og broderi gider hun ikke. Hun foretrækker at undersøge ubehagelige mider i et mikroskop eller lege detektiv, hvis hun kan slippe af sted med det. Det kan hun for det meste i denne historiske krimi af Lene Kaaberbøl, for dels er moderen død og har kun efterladt sig en dejlig have, dels brækker farmand benet, hvorfor Madeleine må træde til, når de skal til bunds i årsagen til en smuk ung kvindes mystiske død.

Sej frøken som mønsterbryder er en ret fortærsket opskrift på den historiske krimi for kvinder. Men at sidde og godte sig over en tøs, der bare kan det hele mod alle historiske odds, er vildt hyggeligt, især når Kaaberbøl står for løjerne. Ikke alene indeholder »Kadaverdoktoren« nogle af de bedste passager, hun nogensinde har skrevet, men dertil kommer også, at plottet og tematikken er overlegent håndteret af den rutinerede forfatter. Det gør sikkert ikke noget, jeg røber, at det hele drejer sig om sex og uforløst begær, men hvordan Kaaberbøl får et skønt pêle-mêle af urolige fædre, nonner, ulve, parasitter og tvivlsomme forlovelser til at fortætte sig på siderne som ulmende gotiske gnister, må læseren selv opleve.

At »Kadaverdoktoren« alligevel ikke bliver det brag af en historisk roman for voksne, vi går og venter på, Kaaberbøl skriver, skyldes paradoksalt nok, at hun som kvindelig forfatter anno 2010 ikke selv bryder med noget mønster. Og den velkendte læst, Madeleines historie er skrevet over, får mig til at føle mig lidt for gammel til det her nostalgiske hurra-kvinder-kan-selv-trip. Kaaberbøl er efterhånden så stor en forfatter, at det kun er rimeligt at forvente, at hun ikke blot lever op til dramaturgiske regler, men også møblerer om på dem, så en større og måske mere overrumplende kompleksitet kan indfinde sig i fortællingen.