En sproglig jammerdal

Søren Kassebeer, litteraturredaktør Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

I denne uge skete der noget ret opsigtsvækkende i den danske bogverden. Lindhardt og Ringhof, Danmarks næststørste forlag, valgte at trække den franske forfatter Anna Gavaldas roman »Bare sammen« tilbage. Forlagets begrundelse var, at bogen var »utilstrækkeligt korrekturlæst«. En ny udgave uden fejl loves klar om få uger.

Bag det relativt harmløse udtryk »utilstrækkeligt korrekturlæst« gemmer der sig en sproglig jammerdal. I hvert fald ifølge Christian Møgeltofts veloplagte anmeldelse forleden i Jyllands-Posten. Jeg citerer:

»Hundredvis af fejl møder den sagesløse læser undervejs. Hundredvis! Slåfejl, stavefejl og ikke mindst ombrydnings- og orddelingsfejl. Det er horribelt.

Endnu værre er oversættelsen. Frants Iver Gundelach er ganske givet god til fransk, hvorimod kendskabet til modersmålets finere nuancer forekommer mere summarisk.

Samtidig begår han ofte den skødesynd at oversætte franske talemåder ordret til dansk. I bedste fald er det en pine at læse, i værste fald er det komplet uforståeligt: »Hun faldt om som en masse og faldt i søvn ...« (Masse?) De unge mænd »spillede på deres afdragskøbte mobiltelefoner. ..«. »En stor ro sænkede sig over hendes bryst«. Osv.«

Ak, ja. Det er sørgeligt. Det er synd for Anna Gavalda og de læsere, der har købt en dansk oversættelse af hendes bog i den tiltro, at et stort forlag gør sit arbejde ordentligt.

Men måske er det ikke så ondt, at det ikke er godt for noget, for når Lindhardt og Ringhof i det aktuelle tilfælde tager konsekvensen af sin egen utilstrækkelige omgang med ord, så vil det - må man da håbe - få både dette og andre danske forlag til at standse op og se sig selv i øjnene og tage sig sammen. Ja, netop. På god gammeldags vis tage sig sammen.

For det er jo ikke kun Anna Gavalda, det går ud over. Hendes tilfælde hører til de meget slemme, kan jeg forstå, men at finde en ny dansksproget bog uden fejl og mangler, er en sjælden nydelse. (Aktuel brøler, hentet fra ryggen på en bog fra Multivers: »Italiensk oprea i guldalderen 1800-1850«. Hmm ...)

Hvorfor går det galt? Tjah. Det skyldes vel en kombination af flere faktorer, men jeg ved da så meget, at sjuskeriet ikke er i orden, og at jeg selv helst kun læser oversatte bøger, der er oversat af nogle, som jeg i forvejen kender, og som jeg stoler på, eller oversatte bøger, som jeg i undtagelsestilfælde er nødt til at læse i embeds medfør. Resten lader jeg ligge.

Og så håber og tror jeg som nævnt, at Gavalda-gate får forlagene til at lægge mere vægt på gennemarbejdet kvalitet end på utilstrækkeligt korrekturlæste bøger, der aldrig burde være udkommet.

Det skylder de os alle, men også selve det danske sprog, hvis vi må tillade os at blive lidt højstemte. Sproget skranter, det skal guderne vide, og ikke kun på bog, men netop bogen bør med dens lange produktionstid og potentielle langtidsholdbarhed være et sted, hvor der vogtes særligt nidkært og pedantisk om det. Alt andet er bare helt utilstrækkeligt.