En digter skifter køn og sted

Virginia Woolfs klassiske roman "Orlando" er stadig inspirerende læsning.

Isabelle Huppert i en dramatisering af »Orlando«, instrueret af Robert Wilson, Paris, 1993. Foto: Bertrand Guay. AFP. Fold sammen
Læs mere

Hvor mange forskellige måder fremtræder vi hver især på. Hvordan afhænger vores optræden af de skiftende sammenhænge, vi indgår i? Består vi af flere lag, der med mellemrum stikker hovedet frem?

Spørgsmålene melder sig under den inspirerende læsning af Virginia Woolfs roman »Orlando«, der nu foreligger smukt nyoversat af Karsten Sand Iversen. Her er der nemlig ikke blot tale om, at hovedpersonen, Orlando, skifter køn fra mand til kvinde. I romanen er der også en opfattelse af, at vi alle har flere forskellige jeger, og Virginia Woolf udtrykker det med et glimrende billede; »disse jeger vi er bygget op af det ene oven på det andet som tallerkener stablet op på en tjeners hånd, har tilknytninger andre steder, overensstemmelser, deres egne små grundlove«.

Og sådan er der mange overraskende koblinger i bogen. Som nu tankerne om de traditionelle kønsrollers begrænsende effekt. Det er ikke mindst her, man kommer til at trække på smilebåndet. Romanen udmærker sig ved et uhyre bevidst sprog og ved stor originalitet i den eksperimenterende skrivestil og i de væsentlige overvejelser over personlighed, eksistens og det at være forfatter.

»Orlando« hævdes at være en slags skjult biografi om den britiske forfatter Vita Sackville-West - hun og Virginia Woolf var elskende og tætte venner. Og man læser uvilkårligt langsomt. Både på grund af det overraskende indhold og på grund af det poetisk sanselige og satiriske sprog, der er så markant, at man må lytte til dets melodi for at mærke helheden.

Vi bliver præsenteret for den smukke adelige, unge mand Orlando, ham med de violblå øjne og de velformede ben. Han drømmer om at blive forfatter og forelsker sig ulykkeligt i en russisk prinsesse. Han flytter til Konstantinopel og bliver ambassadør, og her sker kønsskiftet pludseligt.

Orlando får udgivet et digt og modtager en pris for det, og det hele foregår fra midten af 1500-tallet til helt præcis 11. oktober 1928, som er den dag Virginia Woolf udgiver romanen »Orlando«. Meget af den drejer sig om forfatterambitionen, og der er ironiske bemærkninger om Orlandos langsomme erkendelse og uendelige række af omskrivninger af sine digte. På et andet plan kredses der om, hvordan man forholder sig til sin tid og til sit køn, og der er flere vigtige erkendelser. Som her:

»I ethvert menneske finder der en vaklen fra det ene køn til det andet sted«.

Og her:

»kvinder er ikke (…) lydige, kyske, parfumerede og udsøgt klædte af natur«.

Karakteristisk for Virginia Woolfs måde at skrive på bliver vigtige begivenheder nærmest nævnt parentetisk. Som det hedder et sted i »Orlando«, hvor det har med en kønsfor-skelle at gøre: »Højdepunkter og afslutninger; trykket falder aldrig der hvor det gør hos en mand.«

»Orlando« er en skatkiste - af skælven, humor, indsigt og skønhed.

Titel: Orlando

Forfatter: Virginia Woolf. Oversætter: Karsten Sand Iversen. Sider: 224. Pris: 300 kr. Forlag: Rosinante.