Du har selv valgt, at dette interview skal foregå via email. Hvorfor?

»Der var stor dramatik omkring »Jungle«, og der blev skrevet om den i stort set alle aviser. Jeg vidste godt, at den muligvis havde potentialet til at provokere, men det overraskede mig alligevel, hvor voldsomt det gik til. Jeg er lidt ærgerligt over, at diskussionen går så meget på, hvad man kan tillade sig som forfatter og ikke på de små stykker virkelighed, jeg har beskrevet i jungle; den udveksling af penge og kærlighed og gensidig udnyttelse mellem sorte og hvide, jeg har set med mine egne øjne, når jeg har rejst. I stedet var der fokus på sensationen og dramaet, som der ellers ikke er så meget af i litteraturverdenen. Min drøm er jo at nedtone dramaet og i stedet få fokus på det, jeg skriver. Derfor har jeg valgt mailinterview, for så kan jeg skrive det, jeg synes er vigtigt«.