Er skolen en slaveanstalt og børns opvækst at ligne med en kz-lejr? Ifølge billedbogen »Lejren« af Oscar K. og Dorte Karrebæk er barndommen en dom til ufrihed, der varer i hvert fald skoletiden ud. De to vandt sidste år Statens Kunstråds konkurrence om »Den illustrerede bog« til trods for konkurrencens første krav, nemlig at værket skulle rette »sig mod børn fra 8-11 år«. »Lejren« henvender sig til unge og voksne. Og er intet mindre end formidabel!
»Lejren« er en stor fortælling om den undertrykkelse, børn udsættes for via opdragelse og skole. En fortælling med rod i romantikken og reformpædagogikken, som er fortalt før. I den sammenhæng tilfører bogen intet nyt. Men intensiteten på tekst- og billedsiden er ny. Den er simpelthen bedre skrevet og illustreret. Og meget skarpere. Sammenligningen mellem opvækst og koncentrationslejr giver historien kant.
Kontraster
Vi følger otte børn, portrætteret så levende af Karrebæk, som var de kalkeret over virkelige snapshots, før og efter de er frarøvet alt: hår, tøj og navne. Anonymiseret og uniformeret sættes de til at male og sætte haler på træheste. Mad er det småt med. De sover seks i hver køje. Kontrasterne er hårdt trukket op. Bogens voksne taler cirkustysk, er umåde velnærede og iklædt forløjet festlige klovnekostymer og -næser. Børnenes barakker har velduftende navne som ranunkel, klokkeblomst og bellis.
Stedet er ubestemt europæisk. Fortællingens tid uvis, men børnenes navne og udseende, og lejren med, minder mest om midten af 1900-tallet. John eller »3-16«, som han kaldes efter anonymiseringen, følges tættest. Han er en overlever, der kan regne den ud og klare sig. Da de andre får eksamensbevis og studenterhuer, gemmer han sig, til anstalten er jævnet med jorden og barndommens blomsterflor visnet til en bleg skygge af bogens første opslag. Kun hans drømmes snehejre står tilbage og giver håb.
Forrygende
Lige siden deres første samarbejde om »Carlos & Co« fra 2003 har parret Oscar K. og Dorte K. trådt nye veje for børnelitteraturen. Ikke mindst i serien om »De tre« og »Børnenes bedemand«. Men »Lejren« er deres mest sublime samarbejde. Oscar K.s tekst »slår« hårdt med sin nøgterne, poetiske ironi blottet for føleri. Bogens første ord er »Barndommen overgår alle « illustreret i akryl med et obskønt blomsterflor i brunt og skingerrødt på en isnende blå baggrund, en skærende kontrast til ordene, som indvarsler, at man vil gå fra grumt til værre.
Billederne er forrygende og foruroligende med referencer i stil og farvevalg til Vilhelm Hammershøi, Michael Kvium og Palle Nielsen. Ordene får helt bogstaveligt også lyd på enkelte opslag med gengivelse af nodelinjer fra Julius Fuciks »Gladiatorernes indtogsmarch«, Bruchs violinkoncert og John Philip Sousas »Stars and Stripes Forever«. Kender man musikken ganges ironien op. Frysende godt!
