Hun er på mere end én måde Sveriges og svensk indvandrerlitteraturs svar på Danmarks Yahya Hassan. På den ene side trækker hun i sine debutdigte på en personlig historie om en indvandrerfamilie og relationerne mellem de forskellige familiemedlemmer, ligesom netop Yahya Hassan har gjort det. På den anden side har Athena Farrokhzad, der både er litteraturkritiker og forfatterskolelærer, meldt sig som en af de kritiske stemmer i den svenske debat om det politisk korrekte og passende i Yahya Hassans skildringer af patriarkalsk vold i et muslimsk indvandrermiljø. Sit synspunkt har Athena Farrokhzad præsenteret i en anmeldelse med den temmelig tendentiøse overskrift »Hans raseri hyldes af danske racister«. At bekræfte de eksisterende fordomme omkring en indvandrergruppe er i Farrokhzads øjne dybt problematisk.
Men hinsides alle debatmarkeringer har den svenske forfatter med den iranske baggrund skrevet en både ualmindeligt stærk og stimulerende kompleks samling digte medden lettere drilske titel »Vitsvit«, hvor lyden af fuglefløjt og skarpe meninger krydser hinanden.
I bogens titel, med dens henvisning til både den poetiske og politiske dimension, ligger nøglen til digtenes operationsfelt. Som det forklares i oversætternes note, er »Vitsvit« det ord, som opstår, når »vit« (hvid) og «svit« (suite), flettes sammen, og indholdsdeklarationen er præcis. Der er simpelthen tale om en suite eller stribe af sammenhængende tekster, som alle kredser om hudfarve og om forholdet mellem hvid og farvet, om forskellige former for vold, oplevelsen af fremmedhed og integrationens særlige mekanismer.
Gennemtænkt komposition
Det, der gør »Vitsvit« til så unik en blanding af politisk udmelding og poetisk spændstighed, er ikke mindst forfatterens gennemtænkte komposition og det særlige greb med at lægge ordene i munden på forskellige familiemedlemmer. Efter den første sides præsentation, »min familie ankom hertil i en marxistisk idétradition«, tegner digterjeget sit eget og familiens billede gennem et kor af skiftende stemmer og citater: »Min mor sagde«, »Min far sagde«, »Min bror sagde«, »Min mormor sagde« osv.
I hvor høj grad identiteten er knyttet til sproget, og i hvor udpræget grad diskussionen om integration er et spørgsmål om at tilegne sig eller underkaste sig en anden kultur og dens »hvide« sprog, præciserer Athena Farrokhzad med snert i sin indledende tekst: »Min mor lod blegemidlet løbe igennem syntaksen/På den anden side af skilletegnet blev hendes stavelser hvidere/end en nordlandsk vinter.« Her får værdidebatten et andet fortegn.
Kompleksiteten i Athena Farrokhzads digte er en af de store styrker i bogen, som både tegner miniportrætter af de forskellige familiemedlemmer, lader de indbyrdes relationer og spændinger komme til orde, mobiliserer en række litterære referencer og illustrerer kulturmodsætninger og sammenstød med præcise sproglige pointer.
Som en indirekte kommentar til brydningerne mellem sort og hvidt i sproget løber de hvide bogstaver med den sorte overstregning hen over siderne, og samtidig med, at digtene illustrerer de undertrykkende mekanismer i det hvide sprog, bryder en anden sprogtone eller en slags modsprog igennem i brugen af de ordsprogslignende og talemådefarvede vendinger, der synes at være vokset frem af en folkelig kulturs jord et andet sted i verden: »Min mor sagde: Men hvis hønen ikke lægger æg bliver hun selv serveret til middag.«
Det er muligt at følge forskellige læsespor igennem »Vitsvit«, der er forbilledligt oversat af Liv Sejrbo Lidegaard og Kamilla Löfström, og med imponerende sikkerhed flettes familieportrættet, indvandrerdebatten og sproganalysen sammen til en helhed. Athena Farrokhzad har begået et lille mesterstykke af en digtsamling, der henter sin usædvanlige kraft i samspillet mellem det personligt erfarede, det politisk og sprogligt analyserende og først og fremmest evnen til at ramme læseren med den ene poetisk fortættede og klart lysende linje efter den anden: »Min mor sagde: ilt til den livløse/vitaminer til den modløse/proteser til den benløse/og et sprog til dig«.
Så enkelt og så stærkt kan en position i dagens samfund indkredses. Athena Farrokhzad når læseren med andre ord og virkemidler end Yahya Hassan, men hun slår ikke mindre hårdt.
Titel: »Vitsvit«.
Forfatter: Athena Farrokhzad.
Oversættelse: Liv Sejrbo Lidegaard og Kamilla Löfström. Sider: 72. Pris: 200 kr.
Forlag: Gyldendal.
