Selv om de fleste S-togspendlere er mere end dødtrætte af TV-skærme med som oftest for tid og sted totalt irrelevante reklamer og nyheder, kan det faktisk ske, at der pludselig dukker noget relevant op. Nemlig en reklame for nærværende bog, der som titlen antyder omhandler en ikke ukendt lokalitet på S-togsnettet. Ja, de færreste kan vel undslå sig for at have haft nærkontakt med Nørreport Station, selv om endnu færre formodentligt betragter lokaliteten som et specielt attraktivt sted eller som en god, gammel ven.
Netop nu gennemgår Nørreport Station en voldsom forvandling, og selv om der nok kun falder tørre tårer i den anledning, gør det godt, at fotografen Klaus Holsting har brugt tid, kræfter og talent på at forevige dette særegne stykke københavnerhistorie tilmed på alle tider af året og alle tider af døgnet.
Hans arbejde og entusiasme har resulteret i en monumental udgivelse med en kavalkade af billeder, hvor man ikke sjældent føler, at man selv er til stede og træder lige ind og ud af begivenhederne. Man genkalder sig fornemmelsen af at være på vej fra et sted til et andet, uden sådan lige at fundere over, at man passerer Nørreport Station. Og så alligevel. Her får man i hvert fald lige en slags deja-vu med stedet og tilhørende eksistenser.
Hist og her i billedstrømmen bliver der plads til lidt ord. Fotografen beretter om den ikke altid uproblematiske opgave at skyde, før man spørger, og dertil kommer forfatterne Søren Ulrik Thomsen, Klaus Lynggaard, Morten Søndergaard, Rune Lykkeberg og Bo Tao Michaëlis med personlige betragtninger.
