Megadrengen Melvin er sød - og tandløs

Martin Olzaks serie om Megadrengen Melvin er sød og rar på en svensk og uendelig tandløs måde, der emmer af en hengemt fortid.

Melvin beslutter sig for at være superhelt. Godt hjulpet af sin kvikke lillesøster Molly og deres halvtamme krage udøver han diverse kiksede og vellykkede heltegerninger i en lille provinsby. I første bind, »Den store hemmelighed«, redder han en pige, der farer til himmels med et utal af balloner, og i bind 2, »Megadrengen i megaproblemer«, klæder hans modstander, drengen Kurt, sig ud som Megadreng og laver ravage i den lille by, som nu tror, at Megadrengen er blevet ondskabsfuld. Småhyggeligt og helt og aldeles ufarligt. I forhold til danske Kenneth Bøgh Andersens serie om Antboy, henvendt til de samme læsere, falder Megadrengen pladask til jorden. I historierne om Antboy er der noget reelt på spil, og det er sjovt fortalt med substans, spænding og nerve. Med andre ord alt det, Megadrengen savner.