Melvin beslutter sig for at være superhelt. Godt hjulpet af sin kvikke lillesøster Molly og deres halvtamme krage udøver han diverse kiksede og vellykkede heltegerninger i en lille provinsby. I første bind, »Den store hemmelighed«, redder han en pige, der farer til himmels med et utal af balloner, og i bind 2, »Megadrengen i megaproblemer«, klæder hans modstander, drengen Kurt, sig ud som Megadreng og laver ravage i den lille by, som nu tror, at Megadrengen er blevet ondskabsfuld. Småhyggeligt og helt og aldeles ufarligt. I forhold til danske Kenneth Bøgh Andersens serie om Antboy, henvendt til de samme læsere, falder Megadrengen pladask til jorden. I historierne om Antboy er der noget reelt på spil, og det er sjovt fortalt med substans, spænding og nerve. Med andre ord alt det, Megadrengen savner.
Megadrengen Melvin er sød - og tandløs
Martin Olzaks serie om Megadrengen Melvin er sød og rar på en svensk og uendelig tandløs måde, der emmer af en hengemt fortid.