De har brug for et frikvarter fra de snærende familiekonventioner. Men lige under den gensidige omsorg og humoren ligger længslen og selvusikkerheden. Det fine ved Anna Gavaldas lille roman »Udflugten« er, at den - frem for direkte at skildre smerten - viser søskendekærligheden og samtidig nødvendigheden af at lade sig påvirke af andres mere konstruktive holdninger. Forældrenes skilsmisse og manglende evne til at give børnene ros og selvtillid samt farens fravær har skabt grundlag for de fires fællesskab. Der er både flugt og erkendelse. Som jeg-fortælleren udtrykker det: »Hvor mange gange endnu ville livet give os udgangstilladelse?« Det lykkes flere steder Anna Gavalda at skabe en lethed, uden at læseren overser smertesporet, men det bliver af og til for banalt og med for megen postuleret latter.
