Endnu flere knive i natten

Olav Hergel følger sin thrillersucces op med endnu en roman om danskernes fremmedangst.

Politiken-journalisten Olav Hergel tilhørte oprindeligt den faste stab på nærværende dagblad. Men da han for fire-fem år siden ragede uklar med ledelsen om den redaktionelle linje på flygtninge-indvandrer-området, pakkede han nellikerne og skiftede arbejde.

Bagefter skrev han den satiriske spændingsroman, »Flygtningen«, hvori han hudflettede Berlingskes chefredaktion og udstillede kynismen og dumheden på den ultraborgerlige højrefløj. Den bog fik han pænt stor succes med, og romanen blev filmatiseret med Iben Hjejle i hovedrollen, som den kvindelige journalist Rikke Lyngvig.

Nu har han så gjort en toer. »Indvandreren«, hedder den, og Rikke Lyngvig er igen vores heltinde. Hun bliver sat til at dække en sag om nogle indvandrerdrenges knivdrab på en dørmand.

Drabet sker samtidig med, at Nordsjælland rystes af brutale bandeoverfald på sagesløse, og fungerer som benzin på det bål, højre-populistiske politikere og aviskommentatorer holder i gang for at fremme en restriktiv flygtninge- og indvandrerpolitik.

Men Rikke finder snart ud af, at sagen er mere kompliceret end som så. Dørmanden var en berygtet racist og de forsvundne gerningsmænd nyudsprungne studenter. Billedet passer ikke ind i den herskende stereotypi, og Rikke smides ud i loyalitetskonflikter i forhold til avisens linje, den efterladte enke og gerningsmændenes familier.

De læsere, der følte sig godt underholdt af »Flygtningen«, kan roligt gå i gang med den nye roman. Hergel er igen skarp i sine parodier af politikere, redaktører og kommentatorer og tegner et bredt billede af det heterogene flygtninge- og indvandrermiljø i Danmark. Plottet bevæger sig fremad i pænt tempo uden dødvande. Karaktererne er tidstypiske, og heltinden har både ben i næsen, gløder i trussen og et stort hjerte. At sproget kan virke fladt og klichefyldt, at karaktererne er lidt for stereotype, at udviklingen er temmelig forudsigelig, og at man lidt for ofte tvangsfodres med »de rigtige« meninger, betyder i den forbindelse mindre. Sådan er thrillergenren: Underholdende og trættende på én og samme tid.