Planen var et hus i Hellerup, men han valgte et helt andet kvarter: »Jeg synes, her er mere afdæmpet end i 2900«

Mit kvarter: Kønsløst, larmende og uden sjæl. Der er mange fordomme om Nordhavn, mener advokat Andro Vrlic, som flyttede fra Østerbro for at bosætte sig ved Sandkaj. Han mener desuden, at bydelen er blevet talt ned i medierne, og at historierne om unge, der brækker sig og spiller høj musik, er stærkt overdrevne.

Andro Vrlic kan ikke kende beskrivelsen af Nordhavn som et kvarter, der er præget af larm og druk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For nylig spurgte en klient, hvor Andro Vrlic bor.

»Da jeg svarede, at jeg bor i Nordhavn, sagde han: »Jeg kondolerer«,« fortæller forsvarsadvokaten fra sin altan på Sandkaj, hvor den bærbare er rykket ud under åben himmel.

Her kan han følge med i, hvem der kommer og går på promenaden, som strækker sig langs vandet. Mod højre er der frit udsyn til det røde S-tog, der piler afsted nordpå, mens de gamle siloer løfter sig over det øvrige byggeri til venstre.

Ligefrem ligger hovedattraktionen for Andro Vrlic og den afgørende grund til, at han for to år siden flyttede hertil fra Østerbro.

»Jeg kan springe i vandet få meter foran min hoveddør. Det var da helt klart det, der gjorde udfaldet,« siger Andro Vrlic, der har en fortid som professionel tryllekunstner, men som senere sadlede om og blev advokat.

Særligt vandet var afgørende, da Andro Vrlic valgte at bosætte sig i Nordhavn. Altanen fungerer også som hjemmearbejdsplads, når vejret er til det. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Han har blandt andet arbejdet for Kammeradvokaten, Stagetorn og Plesner, men valgte i 2014 at blive selvstændig forsvarer særligt i sager om økonomisk kriminalitet. Det betyder samtidig, at hans arbejdsplads ligger et stenkast væk.

»Dagen starter med en dukkert, og bagefter går jeg ofte til landsretten, som jo ligger her i Nordhavn. Der sidder jeg hver dag fra 9.30-15.30. Efter arbejde træner jeg i Charlottehaven.«

Han peger på det cirka 15 etager høje, grå tårn, der både indeholder hotel, café og fitnesscenter.

»Nogle elsker byggeriet, andre hader det. Sådan er det med arkitektur, der rager op. Jeg hører helt klart til de første,« siger han.

Hellerup blev til Nordhavn

​Det seneste år har en række mere eller mindre kendte københavnere fortalt om deres bydel i serien »Mit Kvarter« her i Berlingske.

I traditionelle brokvarterer som Vesterbro, Østerbro og Nørrebro – og Christianshavn for den sags skyld – har historierne om gamle dage stået i kø. Det samme gælder fortællingen om den oprindelige arbejderbefolkning, som særligt siden byfornyelsen er blevet fortrængt af den øvre middelklasse på grund af boligprisernes himmelflugt.

I Nordhavn er det af gode grunde anderledes. Til trods for at her både er blomsterbutikker, kaffebarer, folk der hænger ud og vuggestuebørn på tur, vidner det store antal kraner om, at bydelen stadig er ved at tage form, mens resterne af gammel industri fortæller sin egen historie. Nogle kalder bydelen kedelig og kønsløs – en opfattelse eller forestilling Andro Vrlic godt kan kende fra sig selv.

En del af forsvarsadvokat Andro Vrlics kolleger og bekendte har bosat sig nord for København. Det var også hans plan, men Nordhavn endte med at trække mere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Jamen, jeg troede da også, her var lidt småkedeligt,« indrømmer han, da vi bevæger os hen langs kajen for at se nogle af de steder, han frekventerer i det daglige.

»Egentlig var det planen, at min ekskæreste og jeg skulle finde et hus nordpå, men da forholdet gik i stykker, fandt jeg ud af, at jeg hellere ville bo et sted med mere liv. Da ejendomsmægleren, som også er min ven, solgte min lejlighed på Østerbro, sagde han, at han lige skulle vise mig noget. Han tog mig med herned, og jeg blev ret nysgerrig,« siger Andro Vrlic, der havde hørt en del om larm og fest i sommerhalvåret.

»Jeg havde læst alle historierne, blandt andet i din avis, så jeg gik herned et par aftener om fredagen og lørdagen for at se, om her virkelig var så meget fest. Men det var der overhovedet ikke. Her er faktisk mere roligt, end der var i min lejlighed på Østerbro, hvor resten af opgangen var forældrekøb. Så jeg var omgivet af de der forkælede møgunger, som havde fået en herskabslejlighed af deres forældre, og som gerne holdt fest både torsdag, fredag og lørdag,« siger han.

»Det oplever jeg slet ikke her. I de to år jeg har boet her, har jeg ikke hørt en eneste soundboks. Samtidig har vi fire vagter, der går rundt om sommeren, så hvis nogen så meget som spiller musik fra deres telefon, bliver de bedt om at slukke. Men hvis man har det sådan, at man ikke kan tåle liv i gadebilledet, skal man selvfølgelig ikke bor her – eller andre steder i byen for den sags skyld,« tilføjer Andro Vrlic.

Bløde biografsæder​​

På en af årets absolut sidste sommerdage snupper de friske en dukkert ved Sandkaj Badezone, hvor man kan klæde om i de små træhuse.

Turen kan ledsages af en kop kaffe fra Original Coffee og en croissant fra bageriet Andersen & Maillard, der startede på Nørrebro, og som nu har åbnet endnu en butik.

Få meter væk ligger Sushi Anaba, som er anbefalet i Michelin-guiden, og hvor et bord skal bestilles måneder i forvejen. Andre populære koncepter som Cofocos Corsa Pizza er også rykket herud, ligesom Restaurant Hâidan næsten lige er åbnet i designhuset The Audo i Århusgade. Ejerne har proklameret, at de med den nye restaurant »vil sætte Nordhavn på verdenskortet« med hjælp fra chefkokken Gabriele Rizzo, som har stået i køkkenet hos blandt andre Jordnær og Geranium.

Flere af de gamle facader er bevaret. Her The Audo, der blandt andet huser en restaurant. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Her sker hele tiden noget nyt,« siger Andro Vrlic, der endnu har til gode for alvor at udforske den gastronomiske scene i kvarteret.

»Jeg har en søn på ti, som bor i den anden ende af landet, men som er hos mig hver anden weekend. Når han er her, starter vi på Corsa Pizza, spiser is på Moo Moo og går i Big Bio. Den biograf kan virkelig noget med de brede sæder, som man kan læne sig tilbage i. Jeg glæder mig også til at opleve restauranterne i den del af Nordhavn, der kommer til at hedde Den Røde By, og som åbner lige ved siden af Meny i den gamle riffelfabrik lige derhenne,« siger advokaten, der heller ikke hører til dem, som skælder ud på den nye arkitektur.

»I modsætning til mange andre nye kvarterer, er her også masser af gammel arkitektur, som man har valgt at bevare – i flere tilfælde med de originale facader. Her er noget gammelt til at bryde fornemmelsen af nybyggeri,« siger han.

»Mere afdæmpet end 2900«

​​Man har ikke været i Nordhavn uden at forcere den udvendige trappe, der sidder på byens nok mest gennemfotograferede parkeringshus. Belønningen for de mange trin får man på toppen, hvor Konditaget Lüders ikke kun byder på træningsmuligheder, men også et overblik over bydelen.

»Det må ubetinget være det p-hus i Danmark, hvor bilerne har den bedste udsigt,« konstaterer Andro Vrlic fra den røde gyngesofa få meter fra den historiske silo, der i sin tid var kendt for graffitien »Hvad drikker Møl'r«.

Andro Vrlic træner af og til på Konditaget Lüders. I baggrunden den gamle silo, som i dag hedder »The Silo« og er omdannet til lejligheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

I dag er den konverteret til lejligheder.

»Siloen er jo legendarisk. Alle husker den fra gamle dage med stavefejlen og det hele. Der er Landsretten – hvor man for øvrigt kan komme ind og høre om vores arbejde under kulturnatten i næste måned. Og derude bygger BIG deres nye hovedkvarter,« siger han, efter han har rejst sig for at pege i de forskellige retninger.

»Dernede fra kan man tage havnebussen til Reffen på 13 minutter. Jeg har mange venner, som har båd – så sejler man lige ud til fortet, hvor man kan spise. Her er virkelig mange muligheder,« siger han.

​Forrige år blev Penthouse-lejligheden i The Silo for øvrigt solgt for 32,5 millioner, hvilket på daværende tidspunkt gjorde den til Københavns dyreste lejlighed.

»Det er jo ikke nogen hemmelighed, at mange af boligerne ned mod vandet koster på den anden side af ti millioner kroner, mens andre lidt væk fra vandet koster det samme, som hvis de lå på Østerbro. Her er også kollegieboliger ved siloen og flere almene boliger. Men ja, det er da dyrt at bosætte sig her,« siger Andro Vrlic, da jeg spørger, hvem, der bor herude.

»Det er meget blandet. I min ejendom er der nogle udlændinge, som arbejder i Danmark. Der er også par, hvor børnene er flyttet hjemmefra, et par fraskilte og flere småbørnsfamilier. Du kan ikke trække en kategori ned over det – selvom mange har ret stereotype forestillinger om, at vi alle sammen ligner hinanden,« siger han.

Morgendukkerten er et fast ritual for Andro Vrlic, der valgte Nordhavn på grund af vandet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Selv er Andro Vrlic født og opvokset i Horsens. Hans mor er dansk, mens hans far er fra Kroatien. Jurastudierne tog han i Aarhus, hvorefter han flyttede til Gustav Adolfs Gade på Østerbro. Det var her, han boede i 13 år, indtil han ville noget andet, og drømmen om et hus i Hellerup blev skiftet ud med en lejlighed i Nordhavn.

Det har han ikke fortrudt.

»I min omgangskreds og blandt de kolleger, jeg har, er der mange, som hellere vil til Hellerup. Der er det lidt mere fint og fancy, og der er bilerne lidt større. Men det passer bedre til mit mindset af være her. Jeg kunne ikke se mig selv deroppe i hverdagene, hvor jeg ikke har min søn. Jeg synes, her er mere afdæmpet end i 2900,« siger Andro Vrlic, inden han tager den temmelig forsinkede morgendukkert. Ikke i badezonen, men lige uden for sin lejlighed.

»Nu starter vintersæsonen inden længe, så det gælder om at holde det ved lige. Det er ikke svært lige her. Det er alt andet lige en lidt større udflugt, hvis man først skal cykle i et kvarter og klæde om,« siger han.