Jokum Rohde har boet i samme københavnerkvarter i 47 år: »Der er efterhånden mange Porscher og Ferrarier i gaderne, så der er ingen tvivl om, hvor det er på vej hen«
Siden han var fire år, har Jokum Rohde boet i Frederiksstaden med Marmorkirken og Amalienborg som naboer. Et del af byen, hvor tiden står stille, men hvor udviklingen samtidig har været voldsom, fortæller dramatikeren, som ikke har planer om at flytte lige foreløbig.
