Hvordan vil du beskrive Københavns udvikling i den tid, du har boet i byen?
»Jeg kom ind med firetoget fra Vestsjælland i 1968 og flyttede ind på et klubværelse på Nørrebro. Her var jeg omgivet af slagtere og arbejdere fra B&W. Det var fattige mennesker. Det meste af København var faktisk fattigt frem til årtusindskiftet. I dag er Nørrebro, som jeg stadig elsker, blevet et velhaverkvarter. Det samme gælder alle andre brokvarterer og resten af København. Det er blevet en stinkende rig by.«
»Særligt fra 1994 tog udviklingen fart. Jeg var så heldig at blive stadsarkitekt i 00erne og være med i et årti, hvor alt gik meget stærkt. Fra at man før udskrev fem-seks arkitektkonkurrencer om året, var der nu tale om samme antal hver måned. Det var en kæmpe forandring.«
Hvad synes du om udviklingen, når du ser tilbage?
»Kalvebod Brygge kan jeg ikke lide, men ellers gik det jo meget godt. Okay, det gik også lidt for hurtigt med Operaen. Det var tydeligt, at København ikke havde fået et gavekort, men en gave med betingelser. Der er en væsentlig forskel. Men alt i alt har udviklingen været fantastisk.«
Hvad skal københavnerne blive bedre til?
»At enes i trafikken. Mange cyklister opfører sig elendigt over for fodgængere. Der skal skabes nogle løsninger, som tilgodeser begge parter. Jeg har altid cyklet, og nogle gange kan jeg også blive grebet af en stemning og lave et lille nummer, men det skal man ikke. Cyklisterne skal sætte farten ned, og fodgængerne skal respektere cyklisterne. Jeg synes, det bliver værre og værre.«
Hvilket sted i København holder du mest af?
»Jeg vender altid tilbage til Christianshavns Kanal, særligt på den første forårsdag, hvor alle sidder nede på kajen. Holmen er også helt specielt for mig. Jeg synes, at det er et af de mest vellykkede steder, man har omdannet i København, og jeg nyder virkelig at gå hele turen ud til Reffen. Det er jo et område i rivende udvikling.«
Hvad mangler København for at blive verdens bedste by?
»Vi skal i virkeligheden gøre mere at det samme. Holde fast i de arkitektoniske kvaliteter og udskrive konkurrencer. Vi skal simpelthen udelukkende lave god arkitektur, og vi skal være meget kritiske. Det er det, der adskiller København fra andre byer. Den store udvikling, vi kommer til at se de næste 10-20-30 år, skal foregå med en masse omsorg og respekt. Vi skal passe på, at det ikke løber afsted med os.«
»Vi skal udvikle os og være lidt konservative samtidig. Da jeg startede som stadsarkitekt, havde jeg en idé om, at vi skulle rive en del ned og bygge nyt. I dag er jeg mere konservativ. Jeg mener, at vi skal bevare og transformere. København er en af de bedste byer i verden, hvor folk gerne vil bo – også på grund af den gamle, renoverede arkitektur.«
Færdiggør sætningen: Hvis jeg var overborgmester, ville jeg …
»Når København bliver kaldt den mest livable by i verden, handler det i høj grad om, at vi har plads til alle. Det skal vi fastholde og gøre det endnu mere, end vi gør i dag, så vi undgår den segregering, vi ser i andre byer. Sammensætningen af befolkningen er enormt vigtig. Det er en politikeropgave at sikre endnu flere almene boliger, så det ville jeg kæmpe for.«.
Hvor går du ud – når du skal spise? Eller hvis du bare skal have en drink (eller flere)?
»Jeg bor ved Nordre Fasanvej og er meget glad for den lokale Sale e Pepe. Der går vi tit ned. Indehaveren er italiener, og det er meget autentisk. Jeg kommer selvfølgelig også på nogle af alle gourmetrestauranterne, og så elsker jeg Værnedamsvej og gaderne omkring – for eksempel Tullinsgade med Central Hotel, der kun har ét værelse og en hyggelig café. Det er et godt miks af København og Frederiksberg.«
Nævn et område, du holder øje med i byen?
»Hvis vi taler om både København og Frederiksberg, vil jeg nævne Frederiksberg Hospital, som skal omdannes til et nyt kvarter. Jeg er selv involveret i projektet. Det bliver i det hele taget spændende at se, hvordan udviklingen i de to nabokommuner bliver de næste år. Jeg husker, at Søren Pind en gang kaldte Frederiksberg »den grønne ø i det røde hav«, men det er ved at vende. Under alle omstændigheder har de to kommuner altid arbejdet godt sammen.«
Beskriv en perfekt lørdag i København!
»Først en morgendukkert, hvis det var sommer. At det er lykkedes ingeniører at lave København om til badeanstalt er jo helt fantastisk. Både havnen og Amager Strand har betydet enormt meget for København. Jeg ville spise frokost ved søerne, og om eftermiddagen eller aftenen ville jeg i Parken og se en fodboldkamp. Tænk, at have et nationalstadion i centrum af byen, midt på Østerbro, med masser af spisesteder omkring.«
»Jeg ville også tage forbi pølsevognen Harry's Place, der ligger klemt inde mellem to gavle på Nordre Fasanvej. Man har placeret et hus et sted, hvor det faktisk slet ikke kan være, og det er i sig selv fascinerende. Jeg har et blødt punkt for jazzklubber, så dagen skulle slutte på eksempelvis Montmartre.«
Hvilke steder/bygninger ville du vise en udenlandsk gæst?
»Da Jean Nouvel vandt arkitektkonkurrencen om at tegne DR Koncerthuset, og han kom til København, startede vi med at gå en rundtur i det gamle radiohus på Rosenørns Allé. Samme tur ville jeg gå med enhver anden udenlandsk gæst. Først til det gamle radiohus og så til DRs nye koncertsal. Begge dele er verdensklassebyggeri. Jeg ville også vise Sluseholmen, hvor man sejler rundt mellem husene. For nylig havde jeg nogle amerikanere fra Midtvesten med derude. Efterfølgende ville de have tegningerne, så de kunne bygge noget tilsvarende derovre. De var helt oppe at køre. Om det skete, ved jeg ikke.«
Hvad ville du undgå at vise?
»Så er vi tilbage ved Kalvebod Brygge. Den strækning har vist, hvad vi ikke skal gøre andre steder, så på den måde har den haft en vigtig funktion. Den var en kikser, og det foregik i 90erne, hvor København hverken havde selvtillid eller penge. Da nogen tilbød at købe det, sagde byen: »Ja, så lad os sælge«. Det er dyrt at være fattig, som man siger.«
Hvad er Københavns mest oversete åndehul?
»Utterslev Torv mellem Nordvest og Brønshøj. Pladsen er så idyllisk med en kirke, en skole en sø, en café og et værtshus. Der tager jeg ofte forbi – og opfordrer andre til at gøre det samme.«
Hvad er din seneste kulturoplevelse i København?
»En fantastisk eftermiddag i Kongens Have under jazzfestivalen, hvor vi lå i græsset og hørte Verdensorkestret med Fessor. I år var der 300-400 arrangementer. Da festivalen startede, var der 20. Nogle vil måske sige, at den har sejret sig ihjel, men hold kæft hvor jeg synes, at det er fantastisk at gå rundt i byen og se, hvordan musikken indtager byens rum og parker. Det er så fint.«
Hvilken københavnsk kulturinstitution besøger du oftest?
»Min kone og jeg kommer meget i DR Koncerthuset. Så mindes jeg igen, da vi afgjorde konkurrencen og hele processen omkring byggeriet. Jeg kommer der igen og igen for at høre klassisk og jazz. Det er en vidunderlig sal, både arkitektonisk og akustisk. Vi kører fra Nordre Fasanvej med metro til døren. Den er jo også helt fantastisk, metroen. Der er i det hele taget meget langt tilbage til 1968.«
– og aldrig?
»Jeg må erkende, at jeg er lidt doven i forhold til at få besøgt byens små gallerier. Jeg ved ikke hvorfor. Det vil jeg blive bedre til, for jeg kan virkelig godt lide kunst, og jeg vil også gerne se det andre steder end på Charlottenborg og Statens Museum for Kunst.«
Hvad burde være Københavns vartegn?
»Skuespilhuset. Det ligger både ved vandet og på vandet og er fuldstændig aflæseligt i sin facade og sin promenade. Man kunne sagtens lave en grafik af den bygning, der samtidig fortalte, at det her, det er så meget København.«
Hvis du skulle en købe en ny bolig i morgen, hvor skulle den så ligge?
»Jeg har lige været en tur på Grønttorvet i Valby, hvor min søn har købt en lejlighed. Det er en virkelig vellykket ny bydel med masser af grønt. Hvis jeg havde været 20 år og skulle til at flytte et sted hen i København, skulle det nok være der. Vi bor nu rigtig godt i vores seniorbofællesskab på Frederiksberg, så jeg har ingen planer om at flytte.«
