Husker du denne »brutalistiske øjebæ«? Sådan ser den ud i dag

DSBs gamle godsterminal på Kalvebod Brygge har fået noget af en overhaling. Bygningen er fra en æra, hvor beton var i højsædet, og selv om den er blevet gennemrenoveret, er der stadig referencer til den oprindelige arkitektur.

Den gamle DSB-godsterminal på Kalvebod Brygge, som den tog sig ud før renoveringen – og efter mange års forfald. Fold sammen
Læs mere
Foto: Coast Studio/Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kalvebod Brygge er en af de mest udskældte strækninger i København – og det er ikke kun på grund af de store, nyere kontorbyggerier ud mod havnen.

Siden 1967 har DSBs gamle godsterminal ligget som vidnesbyrd om tiden, hvor brutalistisk betonbyggeri var i højsædet, og den slags arkitektur har det som bekendt med at ældes uden ynde.

Nu er det 28.000 kvadratmeter store og 180 meter lange godsbanehotel blevet renoveret og genopstået som et femetagers kontorejendom under navnet KB32. Den huser henholdsvis Rigsarkivet og Poul Schmith/Kammeradvokaten.

»Mange har haft holdninger til den bygning gennem tiden. Personligt mener jeg, at det var et pænt hus engang, men det er bygget i en sjælden gennemført brutalistisk stil,« siger Simon Svensson, partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

Selskabet har i samarbejde med Genesta Property Nordic stået for at transformere godsterminalen, som blandt andet er blevet kaldt en »øjebæ« på grund af sin slidte og dominerende facade.

Torsdag modtog arkitekterne prisen Årets bedste kontorbyggeri 2022 for arbejdet med at omdanne den.

Den nyrenoverede bygning, KB32, er nabo til SEB-bank. Fold sammen
Læs mere
Foto: Coast Studio/Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

»Det er en bygning, der har været elsket og hadet. Tanken dengang var jo: »What you see is what you get«  – derfor arbejdede man med de rå betonflader, hvilket netop kan virke brutalt. Selvom vi har opdateret bygningen, har det været vigtigt for os at bevare det industrielle og urbane udtryk,« siger Simon Svensson og tilføjer:

»Facaden er inspireret af det oprindelige design fra 1967, som med tiden var blevet ændret til ukendelighed.«

En menneskelig skala

Det har ikke på noget tidspunkt været på tale at rive det gamle DSB-byggeri ned. Der er heller ikke ændret på hverken form eller størrelse – blandt andet fordi, dette ikke er tilladt ifølge lokalplanen.

Til gengæld er bygningen blevet »skrællet helt ned«, så kun råhuset stod tilbage. Facaden er for eksempel blevet udstyret med små rammer og relieffer i grå aluminium med en mat overfladebehandling.

»Vi har valgt at dele bygningen op med de her felter og mange små rammer, som gør, at den bliver nedbrudt i mindre dele og på den måde får en mere menneskelig skala. På grund af materialevalget fremstår den også mere stoflig. Oprindelig fik man i høj grad fornemmelsen af en stor volumen,« forklarer Simon Svensson, som håber, at både bilister, cyklister og gående vil tage sig tid til at bemærke bygningen, når de passerer den.

»Ved at tilføre små finesser, lag og finurligheder, tror vi på, at den også gør forbipasserende nysgerrige på en anden måde,« siger han.

Bygningen var endnu længere

Det er arkitekten Ole Hagen, der i sin tid slog stregerne til det gamle godsbanehotel. Han står også bag byggerier som Domus Vista og Falkoner Centret.

»Huset er skabt som en meget lang og enkel bygning, og det er det oprindelige udtryk, vi har arbejdet videre med. Da Ole Hagen tegnede den, var den 40 meter længere,« siger Simon Svensson og understreger, at man indvendigt har valgt at læne sig mere op ad den oprindelige stil.

Indvendig er de gamle betonelementer bevaret. Blandt andet for at fortælle historien om, at huset engang har været brugt til noget andet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rasmus Hjortshøj.

»Man kan sige, at vi har vendt det hele lidt på hovedet og ladet brutalismen komme til sin ret indenfor med rå beton, mens ydersiden er lidt mere raffineret. Vi vil gerne fortælle, at det her er et gammelt hus, som har været noget andet en gang. Det er jo også gået op for folk, at det måske ikke er så smart at rive ned og bygge nyt. Det er dyrt og en belastning for klimaet,« siger han – blandt andet med henvisning til prisen, som tegnestuen netop har modtaget.

De to andre nominerede var KAB-Huset på kanten af Vesterbro og Omega Company House i Aarhus, som begge er nybyggerier.

»Det viser, at vi kan bruge den gamle bygningsmasse og få den konverteret. Det er det bedste ved, at vi har fået den her pris,« siger han.

En ny start for Kalvebod Brygge? ​

Mens selve bygningen kun bliver tilgængelig for advokatkunder og personer med et ærinde i Rigsarkivet, kan alle interesserede lægge vejen forbi Rigsarkivets have bag på bygningen. Der er også blevet etableret en trappe i gavlen på nabobygningen, SEB-bank, som man kan benytte til at nå det grønne areal.

Bygningen fylder godt i landskabet – her med det nye udtryk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Coast Studio/Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

»Der er meget få, som kender Rigsarkivets have. Det er faktisk en skam, for den er åben for alle,« siger Simon Svensson, som ikke udelukker, at transformationen af den gamle godsbygning varsler nye tider for Kalvebod Brygge:

»Jeg tror, det er starten på en længere proces. Mange københavnere gider ikke det udtryk, som der er i dag. Mit gæt er, at der kommer flere transformationer og ombygninger af de huse, som ligger på strækningen. Det er trods alt et førstehåndsindtryk af København, som vi skal passe lidt bedre på.«