
Københavnersnuden genudgivet: Hold nu op med at hade beton. Der er mange gode grunde til at elske verdens bedste byggemateriale
Storebæltsbroen er et af Danmarks smukkeste bygningsværker – og den er lavet af beton. Uden beton ville den ikke findes. Henning Bagger
I dansk normalsprog betyder beton »grimt«, umenneskeligt, trist og alt derimellem. Men det er synd, for beton er et fantastisk materiale – når det bruges rigtigt.
Hen over sommeren genudgiver vi nogle af de første klummer fra »Københavnersnuden«s København. Denne klumme blev skrevet før både ukrainekrig og corona, men dens indhold er stadig relevant: Selvom beton i nutidens optik har fået det yderligere imod sig, at det er en meget CO₂-krævende proces at producere det, så er og bliver beton et fremragende, billigt og effektivt materiale.
Da BIG i foråret 2019 fik nej til at opføre tegnestuens nye hovedkvarter i den Københavnske Nordhavn, var et af Teknik- og Miljøudvalgets argumenter, at bygningen var af beton. Bare sådan – og uden videre. Det var som om, selve ordet BETON var nok til at lukke enhver yderligere diskussion. Og sådan er det i det hele taget ofte i den folkelige arkitekturdebat. Dér betyder ordet BETON det samme som ONDT, NEDERDRÆGTIGT, MENNESKEFJENDSK og alt derimellem – hvilket er fuldstændig uforståeligt for denne Københavnersnude.
Del: