Kongens Lyngby, eller bare Lyngby, nord for København er et mærkeligt sted. Det er både en rigtig gammel købstad med en skøn og skyggefuld, brostensbelagt hovedgade og samtidig en klassisk, modernistisk forstad med fremmedgørende brede veje, et afvisende, klaustrofobisk storcenter og et såkaldt kulturhus, der mest af alt er en fritureduftende kæmpebiograf.
Byens historie går tilbage til vikingetiden, og siden middelalderen har den været en rigtig by med kirke og det hele. I dag ligger den midt i det meget velhavende, såkaldte »grønne område«, hvilket gør byens stemning endnu mere paradoksal.
Del: