Hvis Carsten Bjørnlund var overborgmester i København, ville han sprænge en del af byen væk og starte forfra. »Jeg ville lave en kæmpe event ud af det med fadøl og champagne«

Mit København: Han elsker Amager Fælled, Noma og en aften på Vega. Til gengæld så Carsten Bjørnlund gerne, at en del af byen blev jævnet med jorden og tænkt helt forfra.

Carsten Bjørnlund har et helt særligt forhold til Amager Fælleds natur. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvilket sted i København holder du mest af?
»Amager Fælled og hele forløbet ud til Vestamager. Den naturressource, København har så tæt på byen, kan jeg godt lide. Vi har jo ikke vildt meget natur, men det har vi lige dér.«

Hvad mangler København for at blive verdens bedste by?
»Mod. Mod til at bygge lidt mere flabet og mod til ikke bare at sælge grunde til store, forudsigelige kæmpevirksomheder, som har råd til at bygge kontorer. Det meste af det, der bygges for tiden, er stort, koldt og i glas. Det finder jeg jævnt kedeligt. Jeg kan huske hele debatten om de hollandske tårne på Christianshavn, som i sin tid blev stemt ned. Det var vovet arkitektur. Den slags ville jeg gerne se noget af i København.«

»Vi har jo ikke vildt meget natur, men det har vi lige dér,« siger Carsten Bjørnlund, som her er taget en tur til Amager Fælled. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg.

Hvordan vil du beskrive Københavns udvikling i den tid, du har boet i byen?
»Forudsigelig. Nogle opdager noget, der er fedt – det kunne være Vesterbro. De flytter derhen, og jo flere, der synes, at det er fedt, jo dyrere bliver det. Og jo mere gentrificeret bliver det. Der er snart ikke flere områder tilbage, med mindre man begynder at bevæge sig ud i Udkantskøbenhavn. Det er bare sådan, det er. Jeg har ikke noget behov for, at København skal være, som den var i 1980erne. Den form for fortidsromantik gør jeg mig ikke så meget i. Men jeg synes, det er ærgerligt, at der bliver mindre plads til diversitet. Der, hvor København stadig udmærker sig som storby, er ydre Nørrebro, hvor der er en total blanding af forskellige mennesker.«

Færdiggør sætningen: Hvis jeg var overborgmester, ville jeg …
»… bortsprænge hele området mellem Fisketorvet og Den Sorte Diamant. Vi har et kæmpe langt stræk langs vandet bebygget med store kedelige kontordomiciler. Tosset. Jeg ville starte helt forfra og bygge noget, der var beregnet til københavnere og mennesker og ikke til firmaer og turister. Altså, turisterne måtte selvfølgelig gerne være der, men som udgangspunkt skulle det være noget til københavnerne. Jeg ville lave en kæmpe event ud af det, med fadøl og champagne – en flot sprængning, så københavnerne kunne stå og klappe.«

Hvor går du ud i København – når du skal spise? Eller hvis du bare skal have en drink?
»Jeg går mest ud, hvis jeg skal høre musik. Vega er rigtig godt til den slags. Jeg elsker bygningen, arkitekturen og at være derinde til koncerter. Det er en fantastisk oplevelse. Og så kan man jo altid kombinere det med at spise en falafel hos Pasha Kebab på den anden side af Enghavevej.«

»Den Lille Havfrue« er et udmærket vartegn, mener Carsten Bjørnlund, som ikke kan forestille sig noget, der favner bredere end H.C. Andersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg.

Beskriv en perfekt lørdag i København!
»For det første skulle det være sommer, omkring 28 grader og skyfrit. Jeg ville starte med en brunch mellem venner og familie, og hele dagen indtil mørkets frembrud ville vi være på Islands Brygge. Bare dér, på et tæppe. Alle andre var på arbejde, så der var ikke overrendt. Vi ville hoppe i vandet og gå over i den gode kiosk ved Bryggen, som har en masse slags øl og vin. Om aftenen ville vi tage vores ladcykler og køre over i Ørstedsparken, hvor Ibrahim Electric på forunderlig vis fik lov at spille en udendørs koncert.«

Hvilke steder/bygninger ville du vise en udenlandsk gæst?
»Christiania, fordi det er et af de mest spektakulære og gavmilde steder, vi har i København. Det er jo en kæmpe turistattraktion af én årsag. Og Noma, som har formået at integrere sig i den gamle vold. Når man hører, at noget er verdens bedste restaurant – eller deroppead – så synes jeg, at ens fordomme siger noget helt andet end det, man oplever. Der er drivhus, udsigt til vandet, det er helt nede på jorden. Det er bare fedt.«

Hvad ville du undgå at vise?
»Kalvebod Brygge er det mest beskæmmende – det er helt klart vores øjebæ nummer ét i København.«

København skal ikke være, som den var i 1980erne, men i nutidens storby er der mindre plads til diversitet, men Carsten Bjørnlund, som her er en tur på Amager Fælled. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg.

Hvad skal københavnere blive bedre til?
»Det her er mest henvendt til de nye københavnere: De skal blive bedre til at rumme de forskellige kulturelle begivenheder, der finder sted i byen. Hver gang, der er en større kulturbegivenhed som Distortion og maraton, er der en fandens masse brok på sociale medier. Om det så er de sociale medier, der fordrer den tone, ved jeg ikke, men det er ret massivt. Selvfølgelig kan man sige til deltagerne i Distortion, at de ikke skal hærge byen, men det er bare pisse fedt, at byen kan rumme den slags arrangementer. Jeg har for mange år siden løbet maraton i Berlin, og det var en kæmpe folkefest. Folk hang ud ad vinduerne og klappede og hujede, og man kunne mærke opbakningen fra byen. I København er der for meget brok.«

Hvad er Københavns oversete åndehul?
»Café Slusen. Den ligger på Amager, modsat Sluseholmen, for enden af Sluseløbet. Man ser den kun, hvis man er ude og gå tur ude ved Slusen, Nokken og alt det der. Den ligger lige der og er super hyggelig. Man kan blandt andet købe fantastisk tun på dåse og andre delikatesser. Jeg bruger også stedet om vinteren, hvor cafeen er lukket – det er et godt sted at vinterbade, for der er helt privat og ikke så mange øjne.«

Hvad er din seneste kulturoplevelse i København?
»Det er jo et lidt tarveligt spørgsmål at stille på bagkant af en lockdown, men forrige fredag spillede jeg selv koncert på Frederiksberg.«

Carsten Bjørnlund så gerne, at hele området mellem Fisketorvet og Den Sorte Diamant blev jævnet med jorden, og at man fandt på noget nyt. »Vi har et kæmpe langt stræk langs vandet bebygget med store kedelige kontordomiciler,« siger han – her fra Amager Fælled. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg.

Hvordan har du brugt byen under coronaepidemien?
»Jeg har brugt den flittigt som vinterbader – ellers har jeg holdt mig hjemme. På et tidspunkt havde jeg et ærinde inde omkring København K, og det var spændende, fordi jeg næsten havde det for mig selv. At køre ned gennem Strøget og Købmagergade uden mennesker og at kunne slingre fra væg til væg uden at ramme noget. Det var fantastisk. Men jeg er glad for, at det ikke er en permanent tilstand.«

Hvilken københavnsk kulturinstitution besøger du oftest?
»Vi har brugt Statens Museum for Kunst, fordi det er sjovt for børn. Der er et supergodt krea-rum, hvor de kan udfolde sig. Og så er jeg selvfølgelig ude og se mine kolleger folde sig ud på diverse scener rundt omkring.«

– og aldrig?
»Operaen. Der er faktisk intet ved opera, der rører mig. Det er der sikkert nogle, der finder beskæmmende og bliver vrede over. Men det har ikke fået en krog i mig. Jeg elsker ellers klassisk musik, men ikke lige opera. Jeg har ikke mange holdninger til selve bygningen. Den ligner en stor japansk hat, og så er det sjovt, at Olafur Eliasson har fået Christianias vartegn ind i bygningen. Der hænger tre store lamper, der tegner de tre gule prikker, der er i Christianias vartegn. Jeg ved ikke, om det er tilsigtet, men det er sjovt.«

I København er der for meget brok, mener Carsten Bjørnlund, for eksempel fra tilflyttere, der klager over begivenheder som Distortion og maratonløb. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg.

Hvad burde være Københavns vartegn?
»Jeg synes, »Den Lille Havfrue« er et udmærket vartegn, og det er vel også derfor, at hun er det. Hun symboliserer noget, der rækker meget langt tilbage i tiden, og noget, der er lige nu og her. Det er også et vartegn, som lokker folk til fra nær og fjern. Jeg kan ikke forestille mig, at man kunne udskifte det med noget, der favnede bredere end H.C. Andersen. Der ikke noget snobberi over hende. Det er ikke klassedelt. Kunne det være pølsevognen? Ja, men så ville man forbigå nogle. Noma? Ja, men så ville man forbigå nogle andre. Så jeg synes, at det er et meget godt bud på et kulturelt vartegn for København, som fungerer og ikke støder nogen på manchetterne.«

Hvis du skulle en købe en ny lejlighed i morgen, hvor skulle den så ligge?
»Refshaleøen. Det skulle være en gammel industribygning, som jeg kunne omdanne til en lejlighed. Jeg kan godt lide, at der er vand og højt til loftet. Jeg har i det hele taget en basal drøm om sådan en newyorker-studiolejlighed med store vinduer, klatrevæg og bordtennisbord.«