Tomas er et kendt ansigt i sit kvarter, hvor han går ture klædt på til fest: »Jeg tror, det ligger i Frederiksbergånden at leve eventyrligt«

I ti år har Tomas Tex Cenius gået lange ture på Frederiksberg iført jakkesæt og bowlerhat. Han vil blandt andet vise, at man kan være fin og imødekommende på samme tid og er ikke i tvivl om, at han har valgt det helt rigtige sted at promenere.

For nogle år spottede Euroman kunstner Tomas Tex Cenius og udråbte ham til at være en af Danmarks bedst klædte mænd. Med sit gennemførte outfit er han også blevet maskot for Visit Frederiksberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Når jeg kommer hertil, ved jeg, at nu skal jeg ud i det. Er du klar?«

Tomas Tex Cenius ser spørgende på mig og trykker på knappen i porten, der leder os ud på Falkoner Allé, hvor trafikken buldrer under en solfyldt himmel.

Med sit jakkesæt, sit slips, en bowlerhat og en lille blomst, som stikker op af brystlommen, er han som taget ud af fortidens Frederiksberg. Og det er ikke tilfældigt. For selvom kalenderen viser 2021, og det mere uhøjtidelige look hersker her i området, er Tomas Tex Cenius de seneste ti år gået den stik modsatte vej. Han klæder sig, som skulle han til fest, og spadserer rundt på Frederiksberg, hvor han taler med folk, han møder på sin vej.

»På mine ture hilser jeg sommetider på 100 mennesker. Nogle kender jeg, andre ikke,« konstaterer han, da vi går forbi den tatoverede frisør, som har smidt et par klapstole ud på fortovet. Han lyser op i et smil, da vi passerer ham. Det samme gør en ung mand, der kommer susende forbi på en cykel med børnesæde og indkøbspose.

Der er lidt varmt under bowlerhatten i dag, fortæller Tomas Tex Cenius. Når solen begynder at brage igennem hen på sommeren, skifter han den som regel ud med sin fez, men der er alligevel noget helt særligt over den høje, lysegrå hovedbeklædning, som han har valgt til dagens gåtur.

Det var en bowlerhat i en genbrugsforretning, som for ti år siden gav Tomas Tex Cenius ideen til at klæde sig fint på. Her er han foran sit hus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Der er jo lidt Olsen Banden over den, og det kan folk godt lide. Jeg får stort set altid god respons, når jeg går rundt med den på,« siger han og løfter stokken, der altid ledsager ham på turen.

»Kom, lad os komme væk fra trafikken,« siger han og drejer ad Sankt Nikolaj Vej.

Hatten var en åbenbaring

En halv time tidligere mødte jeg Tomas Tex Cenius i en baggård på Falkoner Allé. Her bor han med sin hustru og deres datter i et gammelt bogtrykkeri, som tilfældighederne ledte ham til i 1999. Dengang boede han på Helgesvej i en lille andelslejlighed.

»Jeg var med i bestyrelsen i foreningen, og en dag blev jeg sendt herover for at ordne nogle tryksager. Det viste sig, at ejeren stod og skulle af med huset. Han sagde: 'Var det her ikke noget for dig?' Jeg var ærlig talt i tvivl. Det kostede jo det dobbelte af det, jeg havde givet for min gamle lejlighed. Men i løbet af et år blev vi overbevist,« siger Tomas Tex Cenius, som også har sit atelier i baggården, hvor han maler, modellerer og designer smykker.

Aben er et gennemgående tema i Tomas Tex Cenius' kunstneriske virke for tiden. Her er han i sit atelier, hvorfra han arbejder på en større udstilling. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Det lyder som lidt af en drøm med et hus midt i byen og et sted at udfolde sig som kunstner. Men alligevel manglede der noget, fortæller han.

»Jeg arbejdede ofte alene, og jeg savnede kontakt med andre mennesker. Jeg havde også brug for at have en relation til min del af byen og for at skabe nærvær til andre. Vi bemærker jo ikke hinanden så meget, når vi går i almindeligt tøj,« siger Tomas Tex Cenius, der som helt ung gik i prinsetøj og lange kapper.

Senere lignede han – med egne ord – en helt almindelig familiefar. Indtil han en dag faldt over en særlig hat.

»Da jeg faldt over en gammel bowlerhat i en genbrugsbutik, fik jeg en slags åbenbaring. Da jeg traf beslutningen om at klæde mig fint på og gå rundt på Frederiksberg, var det også, fordi jeg ville være med i et eventyr, jeg selv skaber. Og Frederiksberg er et fantastisk sted at dyrke det eventyr. Det er lidt sådan en boble. Der er stadig noget forfinet over Frederiksberg,« siger Tomas Tex Cenius, der også arbejder som hospitalsklovn.

»Som person vil jeg udstråle, at man kan godt være meget fin og imødekommende på samme tid,« tilføjer han.

Vilde Gammel Kongevej

Tomas Tex Cenius gelejder mig ind i det, der plejede at hedde Landbohøjskolens have. Haven, hvor der siden 1858 er blevet studeret alt fra planter til landbrug, er et af hans åndehuller på ruten, fortæller han.

»Her er folk, som arbejder og bliver uddannet, og her bliver eksperimentet. Det elsker jeg. Her er flot, men ikke så fornemt som i Frederiksberg Have,« siger han, da vi slentrer videre mellem de op mod 6.000 forskellige plantearter.

Den ene græsplæne er blevet indtaget af en børnehave på udflugt. To piger peger på den høje hat, og Tomas Tex Cenius udbryder, at den umiddelbare reaktion fra børn er en af årsagerne til, at han elsker sit job som hospitalsklovn.

Herfra går turen ad Lindevej, hvor de store villaer ligger på stribe, og videre ud på det, han kalder »den vilde Gammel Kongevej.«

»Vejen er jo ret trafikeret, og der er gang i den, men den er også super hyggelig. Tænk, at butikken med LPer stadig eksisterer. Eller at vi har et bageri som Hart. I starten tænkte jeg, at det var alt for smart, men nøj, hvor smager deres brød godt. Der kan man virkelig tale om nogen, der gør sig umage.«

Tomas Tex Cenius oplever af og til, at det velklædte look forbindes med noget snobbet eller excentrisk. Det vil han gerne modbevise. Han fortæller, at han ofte hilser på 100 mennesker på en tur rundt på Frederiksberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Tomas Tex Cenius er midt i en sætning, da vi passerer en ung mand, som afbryder med et:

»Du holder stadig stilen, mand. Hvor er det fedt.«

Han kvitteret med et nik og et tak.

»Det er lidt som til en fest«

​I en brillebutik hænger et af Tomas Tex Cenius' egne malerier. Det forestiller hans teenagedatter med bowlerhat. I samme vindue kunne man for nylig se en af de mange figurer fra hans hånd – en abe med hat, stok og en hund i snor.

»Det med aben er et tema, jeg er meget optaget af for tiden,« siger Tomas Tex Cenius, der udfører en del stukkatør- og modellørarbejde for andre kunstnere – også her på Frederiksberg. Det er for eksempel ham, der har modelleret den listige figur foran Revymuseet. Hertil kommer en frise på Danas Plads.

Tomas Tex Cenius er ofte blevet kaldt »Egon Olsen« af forbipasserende. Det, synes han, er super hyggeligt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Når man interesserer sig for kunst og arkitektur, er Frederiksberg jo også det rigtige sted at være. Det er få steder, man finder så smukke facader som her. Og så er der enkelte steder, hvor det er gået galt,« siger han og peger han på en bygning, der adskiller sig ved at være alt andet end herskabelig.

»Det er lidt som til en fest. Alle sidder og hygger sig, og pludselig kommer der en ind, som er i virkelig dårligt humør. Det påvirker hele stemningen. Men vi må lære at omfavne det – eller på sigt opføre noget andet. Vi ved jo, hvor smukt vi er i stand til at bygge.«

Hele livet på Frederiksberg

Tomas Tex Cenius har et livslangt forhold til Frederiksberg. Her var hans morfar politikommissær i 40 år, og som tiårig flyttede Tomas og hans mor i et kollektiv på Rathsacksvej. Derfor har han fulgt udviklingen tæt i godt fire årtier.

»Der er sket rigtig meget på Frederiksberg. Før i tiden handlede det meget om status og om at vise, at man var mere værd end alle andre, men i dag oplever jeg et større fokus på andre, dybere værdier. Men jeg tror lidt, det ligger i frederiksbergånden at leve eventyrligt og måske endda klæde sig, som om hver dag er en fest. Der er i hvert fald plads til, at man gør det,« siger han, da vi drejer ned ad Værnedamsvej.

​»Jeg er ret vild med Central Hotel på Tullinsgade lige nede om hjørnet. Det har kun et værelse og en hyggelig café, men jeg har som regel brug for lidt flere mennesker omkring mig,« konstaterer Tomas Tex Cenius og sætter kursen mod cafeen Granola, hvor snakken går under den blå markise.

»Granola gør lidt det samme, som jeg gør, og som dele af Frederiksberg gør – skaber et billede af tidløshed, kvalitet og kærlighed til materialer. Som de gamle huse, der begynder at blive tidløse og fulde af sjæl. De får lov til at blive stående, som de var tænkt. Før i tiden kom jeg her hver morgen. I dag er det lidt sjældnere, men det er et godt sted at drikke te og tale med andre,« siger han.

De fleste smiler til Tomas Tex Cenius, når han bevæger sig ud i verden. Han ser også sin påklædning som et kunstnerisk og eksistentielt projekt, fortæller han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Når Tomas Tex Cenius går rundt alene, kan han bruge lang tid på at tale med mennesker, der henvender sig til ham, fortæller han, da vi senere stryger forbi Lagkagehuset.

Langt de fleste smiler til ham. Men ikke alle.

Det bliver tydeligt på Sankt Thomas’ Plads, hvor han ønsker en ung mand med opsmøgede ærmer og et alvorligt blik en »god dag«. Manden stirrer stift ud i luften og går forbi uden at fortrække en mine.

»Jeg har set ham der nogle gange. Han vil bare ikke hilse – jeg har prøvet. Men den var da helt gal i dag,« siger Tomas Tex Cenius.

Troede han var Ove Sprogøe

Nogle synes også, han er underlig. Måske griner de endda. Det generer ham ikke.

»Meget af det, vi gør eller ikke gør, handler jo om frygt for at falde uden for, at blive til grin. Det kan man jo træne og øve sig lidt i. Da jeg var yngre, var der sådan nogle originaler rundt omkring i København og på Frederiksberg. De blev en slags tidsmarkører. Sådan en vil jeg gerne selv være.«

Tomas Tex Cenius oplever også, at folk råber »Egon« efter ham, hvilket ikke gør ham spor, for, som han siger: »Danskerne har brug for Olsen Banden«. En enkelt gang er han tilmed blevet forvekslet med selveste skuespilleren bag Egon Olsen, Ove Sprogøe.

Når vi går i almindeligt tøj, lægger vi ikke så meget mærke til hinanden, har Tomas Tex Cenius bemærket. Anderledes forholder det sig, når man går fint klædt. Her kommer han i kontakt med mange mennesker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»En beruset, ung mand kom ned til mig en aften og sagde, at han havde haft så stor glæde af mig i sin barndom. Da jeg kom tættere på, opdagede han, at jeg ikke var Ove Sprogøe. Han var kæmpe fan. Jeg måtte skuffe ham med, at hans helt var død for flere år siden. Så gik han igen,« siger Tomas Tex Cenius, der selv spottede den folkekære skuespiller for snart mange år siden på Gammel Kongevej.

»Han havde en lang frakke på og så enormt rar og venlig ud. Det er jo bare dejligt, hvis nogen ser mig sådan – selv om han jo faktisk ville være over 100 år i dag.«

Frederiksberg Allé giver ro

Vi er nået til Frederiksberg hjerte: Den fine allé med de smukke facader. Der sker noget særligt, når Tomas Tex Cenius møder synet af de skyggende lindetræer og det brede fortov.

»Der er en særlig rytme her. Ofte er der ikke så mange mennesker, og det er et godt sted at meditere. Sidste fredag havde jeg lidt stress indeni. Jeg kunne ikke rigtig følge med i noget. Så på min gåtur satte jeg farten heeeelt ned, da jeg nåede hertil.«

Det er ikke tilfældigt, at Tomas Tex Cenius netop er faldet for Frederiksberg, hvor han mener, der er plads til at leve eventyrligt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Han demonstrerer den lave fart ved at løfte højre fod i slowmotion og sætte den foran den venstre.

»Det tog halvanden time at gå hjem til Falkoner Allé, og det var en vidunderlig oplevelse. Der sker noget, når man går så langsomt. Det gør det også nemmere for folk at komme hen og fortælle, hvad de har på hjerte.«

Det er også her – på Frederiksberg Allé – at Tomas Tex Cenius har fået en kompliment, han sent glemmer. Den kom fra en ældre kvinde med gangstativ, som stoppede ham midt på alleen og sagde:

»Unge mand. Vi er nogle stykker, der mødes hernede. Jeg vil bare sige til Dem, at vi taler om Dem, og vi synes, De passer rigtig godt ind.«

Maskot for Frederiksberg

Det er ikke kun de ældre kvinder, som taler om Tomas Tex Cenius' gennemførte stil. I 2019 spottede Euroman ham på gaden og kårede ham som en af Danmarks bedst klædte mænd.

Tidligere i år henvendte Visit Frederiksberg sig også til ham. De ville vide, om de måtte bruge ham som maskot. Nu optræder han i bybilledet på deres instagramprofil, hvor han er præsenteret som »manden med hatten«.

Kunstner Tomas Cenius går med bowlerhat og elsker Frederiksberg Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Jeg har sagt ja til at være en slags repræsentant for Frederiksberg. Ved at tage fint tøj på får jeg en opmærksomhed, som betyder, at jeg kan give opmærksomhed tilbage, og på den måde får jeg en fantastisk kontakt til andre her i området. Det handler også om måden, vi møder hinanden på,« siger Tomas Tex Cenius og fortæller, at der også er tale om et kunstnerisk og eksistentielt projekt.

»Normalt forbindes det velklædte måske med noget snobbet, excentrisk eller bare mærkeligt, men i min udgave er det en kærlighedserklæring til det ukendte, nuet og dem, jeg deler det med. Når jeg er imødekommende over for mennesker, jeg ikke kender, skaber det resonans i øjeblikket og giver os fornemmelse af, at vi alle er forbundet. Det er en forlængelse af den, jeg er,« siger han.

En ring til Kronprinsessen

Sidste stop på ruten er Frederiksberg Have, hvor Frederik 6. tager imod få meter fra runddelen.

»Der er noget særligt ved den kongestatue. Han tjekker ligesom det hele ud. Ham kan jeg relatere til,« konstaterer Tomas Tex Cenius, der selv har haft kontakt med Kongehuset, da han for flere år siden designede en ring til kronprinsesse Mary.

»Jeg skrev et brev til Kronprinsen og spurgte, om jeg måtte modellere noget til dem – det måtte jeg gerne, og så udviklede det sig. Jeg kan godt lide eventyret i det royale, og at Dronningens farfar red på hest blandt folket. Det var et smukt billede, synes jeg.«

Baghuset på Falkoner Allé fandt Tomas Tex Cenius ved et tilfælde i 1999. I indretningen har han ladet sig inspirere af et skib, fortæller han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Tilbage i baggården er vi igen væk fra støj og indtryk. Han skænker et glas iste og viser sit hus og værkstedet, der udgør en stor del af hans liv. Når han altså ikke spadserer.

»Jeg går også tit rundt i andre dele af byen. Nogle gange har jeg lyst til at gå langt. Så tager jeg turen til Nørrebro og Vesterbro. Det er skønt. Men når jeg er tilbage på Frederiksberg, er det som at komme hjem,« siger Tomas Tex Cenius, som ikke har nogen planer om at lægge stok og hat fra sig lige foreløbig.

»Jeg har aldrig haft det bedre. Efter det møde, jeg har med alle dem derude, føler jeg mig både lettere og forandret.«

LÆS MERE