Anne Marie Helger flyttede til kvarteret, længe før de gamle lejligheder blev opgraderet til nogle af byens mest attraktive boliger: »Der var mange fortabte sjæle herude«

Mit kvarter: Efter 40 år bor Anne Marie Helger stadig på Christianshavn, der er gået fra arbejder- til velhaverkvarter. Men Christiania er der stadig, og det glæder skuespilleren, som savner, at tilflytterne omfavner det slidte og fallerede.

Mange kender motivet »Damen med flaskerne«, som hænger på Café Wilder. Det er malet af Anne marie Helgers svoger, Lars Helweg, og blev for alvor berømt, efter at Lukas Graham brugte det på et albumcover i 2012. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Anne Marie Helger har slået sig ned under det store maleri, som hænger på endevæggen i Café Wilder.

Skuespilleren, der udover film og teater er kendt for sin satire og sine politiske holdninger, har haft en særlig bagtanke med at sætte os stævne netop her under motivet med den nøgne kvinde, som har sat sig til rette mellem festens efterladenskaber.

»Damen med flaskerne« hedder maleriet fra 1992. Det blev for alvor berømt, efter at Lukas Graham brugte det på et albumcover i 2012.

»De der flasker stod oppe på loftet, hvor jeg boede,« konstaterer Anne Marie Helger.

»Det er min svoger Lars, der har malet det. Han fandt et gammelt blad med Anita Ekberg (svensk skuespiller, 1931-2015, især kendt fra Fellinis »La Dolce Vita«, red.), og så satte han hende ind i flaskerne,« tilføjer hun.

Dengang delte Anne Marie Helger opgang med kunstneren Lars Helweg. Det var også gennem ham, at hun flere år tidligere havde mødt Lars' bror, Jeppe. Et møde, der blev et »point of no return«, som hun udtrykker det. De to er stadig gift og bor med udsigt over kanalerne.

»Vi kan tilmed se Vor Frelsers Kirke fra sengen,« fortæller Anne Marie Helger, som i dag har lovet os at vise sine favoritsteder i bydelen.

Gasolins stamsted

Hendes pink halstørklæde og det røde bånd om håret står i kontrast til de afdæmpede farver i cafeen, hvor der siden 1984 er blevet serveret mad og skænket vin og mokka til københavnerne.

»Det er jo min anden dagligstue. Vi har fejret alt hernede,« siger Anne Marie Helger, som for godt 40 år siden flyttede til Christianshavn fra Gammeltoftsgade i København K, hvor hun boede med musikeren Carsten Lund, som nu er hendes eksmand og far til deres fælles datter, Johanne.

Inden da havde hun og hendes veninde og skuespillerkollega Katrine Jensenius åbnet marskandiserforretningen »Fruerne Kluns« i Dronningensgade, og det blev starten på en forelskelse i det pittoreske kvarter med brostensbelagte gader.

Fingerbøllet var lukningstruet i 2019, men det lykkedes at redde værtshuset. Det glæder Anne Marie Helger, som mener, at de gamle beværtninger er en vigtig del af kvarteret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Da de valgte at lukke butikken permanent, flyttede Anne Marie Helger ind i lokalerne. Det var længe før, de gamle lejligheder blev opgraderet til nogle af byens mest attraktive boliger, og dengang sømændene og B&W-arbejderne fyldte i det gamle kvarter.

»Der var mange fortabte sjæle herude. Man kom til at kende de forskellige personligheder, der væltede rundt. Men der var jo også masser af velfungerende mennesker. Dengang var det vitterligt som at bo i en lille landsby. Det er det nu stadig på mange måder. Jeg kender virkelig mange i kvarteret, så det kan tage sin tid at gå til bageren og hjem igen. Og det er jo ret fantastisk,« siger hun, da vi står i Wildersgade, hvor der hersker en usædvanlig ro her en torsdag formiddag.

Hun viser os hen til værtshuset Fingerbøllet få meter væk og tager i håndtaget, som ikke giver efter. Åbningstiderne på døren i den orange bygning er skrevet med så utydelig skrift, at der er basis for fortolkning. Vi kan konstatere, at der er lukket klokken 11.30.

Fingerbøllet var kendt som Kim Larsens og Gasolins stamsted i deres unge dage. I 2019 var beværtningen lukningstruet, men det er lykkedes at holde skindet på næsen indtil videre.

»Værtshusene markerer det gamle Christianshavn. I dag kan jeg ikke klare røgen, men jeg går tit ind og siger hej, for der er altid nogen, jeg kender. Jeg håber inderligt, at de kan bevares. Jeg kan jo også se, at de unge mennesker føler sig mægtig tiltrukket af de brune værtshuse, og det er jeg glad for. De har sans for, at det hele ikke skal være glas, beton og stål,« siger hun.

Fra Charlottenlund til Christiania

75-årige Anne Marie Helgers liv startede i Charlottenlund, hvor hun er født og opvokset. Siden var hun kort forbi Aalborg, inden hun vendte tilbage til København.

Flere år før hun valgte at bosætte sig på Christianshavn, frekventerede hun ofte Christiania, som opstod i 1971. Fascinationen af byens nye fristad var dog svær at begribe for de fine tanter nord for København. En dag tilbød en af tanterne imidlertid at tage med ind og opleve det sted, den unge Anne Marie var så begejstret for.

»Vi gik ned gennem Pusher Street. Dengang stod de og falbød varerne og råbte: ‘Sort Marokko’, ‘Grøn Nepal’ og ‘Rød Afghan’,« husker Anne Marie Helger og imiterer tanten, der overrasket udbrød:

»Sig mig, sælger de rejser? Der er da ingen ende på herlighederne herude.«.

»Jamen, hun blev så begejstret. Nu forstod hun, hvad jeg mente,« griner Anne Marie Helger, mens vi fortsætter vores rute gennem hendes Christianshavn.

»Prinsesse Maries Hjem for gamle sømænd og sømænds enker« er stadig forbeholdt søens folk. Det glæder Anne Marie Helger, som frygter, at den stigende velstand på Christianshavn er med til at skubbe de mindre pengestærke helt ud af kvarteret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Da vi passerer »Prinsesse Maries Hjem for gamle sømænd og sømænds enker« ved Overgaden Neden Vandet, stopper hun et øjeblik ved bygningen, der frem til 1912 blev kaldt for Sømandshjemmet.

»Det glæder mig usigeligt meget, at vi stadig har de her boliger til sømænd, og at det stadig fungerer efter hensigten. For jeg er altså meget ked af, at Christianshavn er blevet et velhaverkvarter. Det nye klientel er et helt andet end det, der var her, da jeg flyttede hertil. Du kan også se det på muskelbilerne, der holder her rundt omkring.«

»Det er nærmest blevet nyrigt«

Til trods for at Anne Marie Helger selv er med på det, mange vil kalde den heldige vogn med en ejerbolig, som hun købte i 1980erne, er hun langtfra begejstret for udviklingen.

»Det er jo nærmest blevet nyrigt. Måske flytter mange hertil, fordi de synes, det er lidt fancy i øjeblikket, uden at de egentlig har sans for kvarteret. De flytter ind, og så skal alt renoveres fra top til tå. Der må ikke være dit og dat og skrammel og larm,« siger hun, mens vi nærmer os kanalerne, hvor de vippende både forstærker fornemmelsen af, at vi befinder os i en københavnsk tidslomme.

Det er noget nyrigt over dagens Christianshavn, mener Anne Marie Helger, som efterlyser en større forståelse for det oprindelige kvarter, hvor der var plads »til det mere skramlede«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

»Det er jo det, de også er blevet betaget af. Det lidt kunstneriske og fallerede. Gamle huse er jo slidte. Når de så kommer herud, kan de ikke tage lyden ovre fra Christiania og det rend, der er. Når det er sagt, har vi stadig kontrasterne på Christianshavn. Selvom boligerne er blevet voldsomt dyre, har vi også folk, som er uden for skiven.«

Hun stopper ved en byttecentral for bøger, der er placeret ud til vandet.

»'Kærlighed i blåt' af Rosamunde Pilcher – hun er god. David Bowie. Neil Youngs selvbiografi …«

Anne Marie Helger vender bøgerne og læser på bagsiden.

»Det er nu en fed idé det her med at bytte bøger. Vi har ikke noget fjernsyn. Til gengæld læser jeg altid. Og går,« siger hun.

Anne Marie Helger har ikke noget fjernsyn. Til gengæld læser hun en masse, så det er praktisk, at man kan bytte bøger på gaden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Københavns svar på Central Park

Den daglige tur går via Overgaden Oven Vandet til voldene og videre til Christiania.

På vejen bliver det tydeligt, at Anne Marie Helger kender en god del mennesker i kvarteret. Indehaveren af genbrugsbutikken Kolonihaven stikker hovedet ud og hilser. Det samme gør en herre, der går og samler cigaretskod op.

»Han vandt faktisk Christianshavns forskønnelsespris sidste år. Det er da fantastisk, at han går og rydder op efter andre,« siger hun, mens vi nærmer os museet Lille Mølle, der ligger mellem Torvegade og Bådsmandsstræde i forlængelse af restauranten Lola.

Lille Mølle blev overtaget af ægteparret Ejnar og Johanne Flach-Bundegaard i 1916. Her boede de i mange år, og i dag er det et museum, som Anne Marie Helger har et nært forhold til. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Her i den gule mølle boede ægteparret Ejnar og Johanne Flach-Bundegaard fra 1916 og mange år frem. Tidligere hørte den under Nationalmuseet.

»For nogle år siden købte familien møllen tilbage fra staten, som ville sælge den. Så det er en forening af slægtninge, der har reddet den. Det er sådan et fantastisk museum. Det står fuldstændig, som da Ejner og Johanne boede der,« siger Anne Marie Helger, som var med til at genindvie museet forrige sommer, da coronaepidemien havde sluppet sit tag for en stund.

»Det her er jo Københavns svar på Central Park,« siger hun, da vi bevæger os rundt om voldene, forbi restaurant Ravelinen og ud mod området med den del af Christiania, der består af selvbyggede huse i alle farver.

»Jeg synes, alt det her knopskydningsbyggeri er fantastisk. Når man går ude på Holmen og ser, hvordan folk bor, er det hele meget ens. Alle har de samme designermøbler. Her er det utrolig individuelt,« siger Anne Marie Helger, da vi lægger vejen forbi hendes veninde Tanjas hus, som er rundt, rødt med græs på taget og svaner i haven.

Anne Marie Helgers veninde Tanja har boet på Christiania i mange år, og hun lægger ofte vejen forbi det røde hus med svaner i baghaven. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Tanja har boet på Christiania i over ti år, og et besøg hos hende er et fast stop på den daglige rute.

»De taler jo om, at der skal bygges herude. Det er jeg ked af,« siger Anne Marie Helger med reference til regeringens planer om at opføre 200 almene boliger på Christiania.

»Det er godt, at der bliver bygget flere boliger, som almindelige mennesker kan betale, men det ender altid med, at de alligevel bliver alt for dyre,« siger hun.

»Jeg kan godt lide, at det er lidt skramlet«

Vi nærmer os bagindgangen til den del af Christiania, som turisterne oplever med restauranter, butikker og gaden, hvor der handles hash.

På det seneste er Anne Marie Helger bevidst gået uden om hovedindgangen.

​»Jeg har altid haft et stort hjerte for Christiania, og det har jeg stadigvæk. Men jeg bliver meget bekymret, når jeg ser, hvor råt det der hashmiljø er blevet. Det er et storkriminelt problem, der er rykket ind på Christiania. Man kan ikke forlange, at et lille lokalsamfund skal løfte et så stort og tungt problem,« siger hun og understreger, at hun ikke selv ryger hash.

Anne Marie Helger er ikke meget for det strømlinede. Det er en af årsagerne til, at hun godt kan lidt Christiania, hvor der er plads til tilfældigheder, fortæller hun. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Til gengæld har hun været engageret i Christiania i mange år. I 2011 blev hun valgt som frontperson for Fonden Fristaden Christiania, som har til formål at sikre en bevarelse på sigt.

»Det er jo noget af det, turister valfarter for at opleve i København, så vi skal ikke glemme, at det er et kæmpe brand, som vi skal passe på,« siger hun og uddyber sin kærlighed til den omdiskuterede del af Christianshavn.

»Jeg kan simpelthen godt lide det skramlede. Jeg kan lide, at det ikke er forudsigeligt, og at det stadig har det her græsrodspræg. Når noget får det, jeg kalder ‘arkitekthugget’, mister det sin charme. Jeg kan ikke tage det i mine nerver, når det skal være så poleret. Jeg føler mig meget mere hjemme, når noget er lidt skævt og lidt skramlet,« siger hun og drager en parallel til andre aspekter af tilværelsen.

»Jeg kan også bedst lide gammelt tøj. Det må gerne være hullet og laset og rigtig brugt. Sådan synes jeg også, det er med huse og mennesker. Jeg kan godt lide gamle mennesker – heldigvis,« griner hun og tilføjer:

»Det har jeg nu altid kunnet.«

»Vi kan ikke løsrive os fra vores ungdomsland«

Når Anne Marie Helger taler om sine fire årtier på Christianshavn, nævner hun navne som Peter Larsen, der udover sit samarbejde med Anne Marie Helger blandt andet er kendt for sin rolle som kultursociolog Jørgen Andersen, der vakte stor opmærksomhed med sin gennemgang af Tamilsagen i starten af 90erne. Hertil kommer Peter Ingemann, Wili Jønsson, der blandt andet har været guitarist i Gasolin, og nu afdøde Kim Larsen.

Hun husker blandt andet, at frontfiguren i Gasolin donerede en betydelig del af sine pladeindtægter til socialt udsatte gennem det, der hedder Himmelblå-Fonden, hvor Anne Marie Helger sidder i bestyrelsen.

»Når jeg roste ham for de store bidrag, sagde han: 'Ja, Helger. Men der hører et meget stort ansvar med til at være så hamrende rig, som jeg er gået hen og blevet',« fortæller hun.

Anne Marie Helger har ingen planer om at flytte fra det, hun kalder sit ungdomsland. Den opfattelse deler hun med flere i sin opgang. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Flere af vennerne fra ungdommens Christianshavn er flyttet. Andre er døde. Men der er også en god håndfuld, som stadig holder fanen højt, fortæller Anne Marie Helger, da vi slutter turen i hendes egen lejlighed. Hun er omgivet af gode venner i opgangen, og hun har ingen planer om at flytte. Når man ser udsigten fra stuen og soveværelset, er det ikke svært at forstå.

»Vi er en hel flok, som nægter at flytte. Vi kan ikke rigtig løsrive os fra vores ungdomsland, som Christianshavn jo er. Så vi har store planer om at skabe et slags oldekolle en eller anden dag,« siger Anne Marie Helger, som dog forudser, at det bliver et godt stykke ude i fremtiden.

»Til den tid, når det bliver for hårdt at gå på trapper, overvejer vi at udvikle et slags hejsesystem. Men nu er jeg protektrice for Gotved Instituttet, og Helle Gotved sagde jo altid: 'Er der en trappe, så har du et tilbud'. Så det holder jeg fast i indtil videre,« siger hun.